Marie Begtrup

Mary Fonden har flere projekter for børn og de voksne omkring børnene, som skal bekæmpe mobning og øge trivsel i skolerne. For ikke alle fællesskaber er trygge. Her har mobningen gode kår, og det er op til voksne omkring børnene at se og reagere på de usunde relationer.

Se hele billedet

Et nyt projekt i Mary Fonden, ’Ser du hele billedet’, henvender sig til alle de voksne omkring børnene.

Projektet arbejder med, hvor subtilt de usunde kulturer og mobning kan vise sig, og at man som voksen skal være nysgerrig og se flere perspektiver på børnenes oplevelser.

Til skolens ledere ved årsmødet gav Dronningen eksemplet med en elev ‘Emma’, som bliver mobbet og derfor er udadreagerende. Dronningen understregede vigtigheden af at se hele billedet af børnenes fællesskaber.

”Jeg er sikker på, at I er klar over, hvor forskelligt sådan en situation kan opfattes. Hvis vi kun ser Emmas reaktion, kan vi komme til at betragte hende som problemet. En, der forstyrrer og skal lære at styre sig. Undersøger vi, hvad der sker omkring hende, tegner der sig et andet billede. Et billede af et barn, som måske reagerer desperat på en position i fællesskabet, der er blevet meget svær at være i. Og så er det ikke tilstrækkeligt at arbejde med hendes adfærd alene. Så skal vi også arbejde med hele fællesskabet.”

Digitale udfordringer

Mobning kan have store konsekvenser for børn, derfor er det så vigtigt, at voksne omkring tager ansvar. Men den digitale mobning kan være svær at opdage.

Opfordringen til skolerne lød at have øje for situationer med konflikter mellem børnene. For de usunde fællesskaber på digitale medier kan være sværere for forældre og voksne at opdage. Men foregår det i klassen, foregår det også på de digitale medier.

”En større andel børn og unge oplever mobning i dag end for 5-10 år siden. Det er på trods af krav om antimobbestrategier, større forståelse af mobning og det store arbejde, mange – blandt andet jer og jeres medarbejdere – gør hver dag,” sagde Dronningen.

Dronningen bemærkede, at ledernes arbejde hverken er let eller simpelt, men at det netop er betryggende ikke at føle sig alene.

”Derfor må følelsen af at sidde i et rum med omkring 2.800 af jeres kolleger i dag være rar. Fællesskaber, som er åbne og inspirerende, hvor vi kan fejre succeser, udveksle erfaringer og udvikle os i et trygt rum. Det har vi alle brug for at være en del af,” sagde Dronningen.

Udover at tale til deltagerne ved Årsmødet besøgte Dronningen udstillingen med standene for Skolestyrken, som er et samarbejde mellem Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet mod mobning, samt Fri for Mobberi, som Mary Fonden og Red Barnet står bag.

Dronningen besøgte også Julemærkehjemmene, som Dronningen er protektor for.

Læs hele H.M. Dronningens tale på Mary Fondens hjemmeside

Foto: Lars Horn/Baghuset

Ledere på FGU-institutioner og en række andre uddannelsesområder har fået nye faglige klubber i Skolelederforeningen. En klub for ledere i ungdomsskolen er desuden under etablering.
De nye klubber følger efter beslutningen på repræsentantskabsmødet i 2025 om at lægge Uddannelseslederne sammen med Skolelederforeningen.
Dengang var det en del af planen, at medlemmerne skulle have mulighed for at etablere faglige klubber i deres nye forening, og de blev etableret i efteråret og præsenteret på årets repræsentantskabsmøde.
Begge klubber skal styrke medlemmernes faglige fællesskab og dialogen med Skolelederforeningen.

FGU-ledernes faglige klub

FGU-ledernes faglige klub samler ledere på institutioner for forberedende grunduddannelse. Klubben skal varetage deres fælles faglige og fagpolitiske interesser og give plads til drøftelser om blandt andet løn- og ansættelsesvilkår, arbejdsmiljø og udviklingen af FGU-området. Formand er Lene Viborg Hedver, der er leder på FGU Nordvest.

Faglig klub for uddannelsesledere

Faglig klub for uddannelsesledere omfatter medlemmer fra det tidligere Uddannelsesledernes område, som ikke hører til i klubberne for FGU-ledere eller ungdomsskoleledere. Her er der ligeledes fokus på fælles faglige interesser, vilkår og rammer for ledelsesopgaven og ikke mindst etableringen af EPX. Formand er Michael Jensen, uddannelseschef på NEG Online, Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser.

Ledere i Ungdomsskolen

Efter sammenlægningen af Uddannelseslederne og Skolelederforeningen kan ungdomsskoleledere nu blive medlem af Skolelederforeningen og tage del i foreningens lokale og nationale fællesskab.
Ungdomsskoleledere kan dermed vælge mellem to organisationer: Skolelederforeningen og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU). Begge har ret til at forhandle løn og ansættelsesvilkår på området.
Skolelederforeningen er ved at etablere en faglig klub for ungdomsskoleledere. I sekretariatet er det forhandlingschef Peter Cort, der har ansvaret for arbejdet.

Særligt medlemskab

Tidligere medlemmer af Uddannelseslederne får et særligt medlemskab af Skolelederforeningen. Det samme gælder nye medlemmer på de overenskomstområder, som Uddannelseslederne tidligere dækkede. På disse områder samarbejder Skolelederforeningen og Uddannelsesforbundet om fagpolitiske spørgsmål i et fælles koordinationsudvalg.

Læs mere om de faglige klubber

På årets repræsentantskabsmøde blev det besluttet at ændre betegnelserne formand og næstformand til forperson og næstforperson i Skolelederforeningens vedtægter.

Baggrunden for forslaget var et ønske om, at vedtægterne bruger kønsneutrale og inkluderende betegnelser.

Beslutningen ligger i forlængelse af sidste års repræsentantskabsmøde. Her blev det vedtaget, at de valgte i både lokalforeningerne og hovedforeningen selv kan bestemme, om de vil kalde sig formand, forkvinde eller forperson.

Det frie valg gælder fortsat. Årets ændring handler dermed om ordlyden i vedtægterne og har ikke betydning for, hvilken titel den enkelte bruger i det daglige.

Alle skal kunne være trygge i skolen. Det gælder både elever og medarbejdere, understreger Skolelederforeningens formand, Dorte Andreas, efter en ny undersøgelse af vold og udadreagerende adfærd i grundskolen.

”Der er en udfordring, som vi skal tage alvorligt. Børn skal være trygge ved at gå i skole, og medarbejdere skal være trygge ved at gå på arbejde. Voldsomme episoder har konsekvenser for både dem, der bliver ramt, og fællesskabet omkring dem”, siger hun.

Undersøgelsen, som Epinion og Als Research har gennemført for Undervisningsministeriet, bekræfter samtidig et billede, som Skolelederforeningen kender.

Vi skal forstå, hvad der ligger bag

Undersøgelsens definition af fysisk vold omfatter blandt andet slag, spark, skub, bid og spyt. Den undersøger også trusler, chikane og skade på ting og inventar. Dermed indgår både impulsive handlinger og handlinger med en intention om at skade.

”Undersøgelsen viser, at det ofte er udadreagerende adfærd, der eskalerer. Det kan være leg, sport eller drillerier, som udvikler sig til voldsomme episoder. Det er i den sammenhæng, vi også skal forstå undersøgelsens brug af ordet vold. Vi skal passe på med at fremstille skolerne som voldsfælder. Det hjælper os ikke med at forstå udfordringerne eller finde de rigtige løsninger”, siger Dorte Andreas.

Hun hæfter sig ved, at undersøgelsen placerer de største udfordringer blandt de yngste elever.

”Undersøgelsen understøtter ikke et billede af, at problemerne især handler om store elever i udskolingen eller elever med indvandrerbaggrund. Derfor mener jeg heller ikke, at svaret kun er at kunne smide elever ud af folkeskolen. Vi skal rette opmærksomheden mod indskolingen og det forebyggende arbejde – også før børnene begynder i skole. Allerede for fire år påpegede vi vigtigheden af at sætte ind de første 1000 dage af barnets liv og at styrke familieindsatsen. Det er ikke en opgave, vi kan klare i skolen alene”, siger hun.

Kompetencer og ledelse tæt på

Erfarne lærere med stærke pædagogiske og relationelle kompetencer er et fællestræk i klasser uden vold og udadreagerende adfærd, viser undersøgelsen. Både lærere og ledere peger på flere voksne i undervisningen som en vigtig hjælp, og lederne fremhæver desuden behovet for et mere praksisnært PPR.

For Dorte Andreas understreger det behovet for at styrke medarbejdernes muligheder for at forebygge og håndtere de svære situationer.

”Vi skal investere i kompetenceudvikling og give plads til, at medarbejderne kan lære af hinandens erfaringer. Samtidig kræver det ledelse tæt på, så lærere og pædagoger får sparring og støtte til at finde løsninger. Flere voksne og et praksisnært PPR kan gøre en forskel, fordi hjælpen kommer tættere på børnene og hverdagen i klassen”, siger hun.

Ofte er det få elever, der står bag episoderne. Undersøgelsen viser også en sammenhæng mellem flere episoder og klasser, hvor elever modtager støtte ud over de almindelige pædagogiske rammer.

”Det understreger, at vi ikke kan inkludere flere børn med støttebehov, uden at ressourcerne følger med. Medarbejderne skal have tid, kompetencer og hjælp til at støtte børnene”, siger Dorte Andreas.

Læs rapporten: Vold og udadreagerende adfærd i grundskolen

Modelfoto: Klaus Holsting

Tidlig forebyggelse kræver, at skolerne har handlemuliger, stærke faglige kompetencer og adgang til den rette støtte, når de første tegn på mistrivsel eller stigende fravær viser sig.
Sådan lyder det fra Skolelederforeningens formand Dorte Andreas som kommentar til den rapport, VIVE i dag har udgivet. Rapporten skal skabe et solidt videns grundlag om langvarigt bekymrende skolefravær og give anbefalinger til at få eleverne tilbage på skolebænken. Og den peger blandt andet på betydningen af en koordineret indsats omkring barnet.

Rapporten viser samtidig, at elever med langvarigt bekymrende fravær i mindre grad oplever at høre til i klassefællesskabet, og VIVE fremhæver skolens fællesskab som en vigtig forebyggende ramme.
”Børn skal opleve, at de hører til, at nogen regner med dem, og at de bliver savnet, når de ikke er der. Det er en vigtig del af den gode skole og af forebyggelsen. Men når først et barn ikke kommer i skole, bliver det langt sværere at styrke den tilknytning. Derfor er det så vigtigt, at vi både investerer i den tidlige forebyggelse og sikrer, at der hurtigt kan sættes ind, når et barn begynder at glide væk fra skolen”, siger Dorte Andreas.

For Skolelederforeningen er rapporten derfor endnu et argument for politiske initiativer, der styrker skolernes muligheder for at forebygge og handle tidligt – samtidig med at skole, hjem, PPR og kommune står sammen om ansvaret.

Find rapporten på Undervisningsministeriets hjemmeside

Modelfoto: Klaus Holsting

Epx er ifølge anbefalingerne tænkt som en erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse med fokus på gørelyst, praksisnær undervisning og stærke fællesskaber. Eleverne skal møde en fast klasse, opleve progression og gradvis afklaring og have adgang til videre uddannelse – både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

”Der er meget i anbefalingerne, som skoleledere kan spejle sig i. Ambitionen om stærke fællesskaber, tydelig pædagogisk retning og en uddannelse, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, er helt centrale pejlemærker,” siger Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen.

Samtidig peger hun på, at reformen stiller nye og markante krav til overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Når epx skal være en uddannelse for alle unge, forudsætter det, at udskolingen klædes bedre på til opgaven.

Udover at nogle risikerer at blive tabt i overgangen, retter Dorte Andreas også en bekymring på dem, der kan blive tabt undervejs. Hvis epx viser sig ikke at være det rigtige.

”Nu har vi 10. klasse som et godt tilbud til dem. Når 10. klasse ikke længere eksisterer, risikerer vi at stå med en elevgruppe, som falder ved siden af”.

Ambitioner skal være til at indfri

Ekspertgruppen lægger vægt på differentieret vejledning, fælles nationale rammer og mulighed for lokale tilpasninger. Det bakker Skolelederforeningen op om. Men foreningen advarer mod, at ambitionerne om lokal fleksibilitet og praksisnær undervisning kan blive svære at indfri uden tilstrækkelige ressourcer og klare snitflader mellem skoleformer.

“Epx må ikke blive endnu en reform, hvor intentionerne er store, men hvor hverdagen presses. Skoleledere i både grundskole og ungdomsuddannelser skal have reel mulighed for at opbygge samarbejder, udvikle didaktik og skabe sammenhæng for eleverne,” siger Dorte Andreas.

Illustration: chatGpt

Regeringen har præsenteret et nyt lovforslag, som præciserer reglerne om fysisk guidning for skolens ansatte, og det falder i god jord hos Skolelederforeningen.

“Det er netop det, vi har bakket om, at der har manglet, for de ansattes retssikkerhed har været udfordret”, siger formand Dorte Andreas.

Lovforslaget beskriver udover fysisk guidning også skolens omsorgsansvar og brug af magtanvendelse. Kort fortalt giver lovforslaget personalet ret til at udføre nødvendige handlinger, der sikrer, at eleven kan indgå i sociale relationer, trives og modtage læring. Som en del af det må personalet fysisk guide en elev og undtagelsesvis bruge magtanvendelser.

Dog har formanden en opmærksom på, om loven hele vejen igennem skaber den klarhed, der var ønsket og nødvendig.
For eksempel peger hun på, at lovforslaget giver skolens personale ret til at fastholde eller føre en elev væk fra en situation, hvis eleven væsentligt forstyrrer undervisningen for andre.

– Her vil lovforslaget kræve, at lærere, pædagoger og ledere er afstemte i forhold til, hvornår der er tale om, at en elev forstyrrer undervisningen, siger formanden og slår fast:

– Det er afgørende, at ledelsesretten ikke bliver devalueret.

Se lovsforslaget

Modelfoto: Klaus Holsting

Uddannelseslederne har hidtil været en selvstændig fagforening for ledere på FGU, erhvervsskoler, ungdomsskoler, oplysningsforbund, daghøjskoler og sprogcentre, men fremover bliver den en del af fællesskabet i Skolelederforeningen. Det blev besluttet på repræsentantskabsmødet den 29. oktober 2025.
Der har i en årrække været et tæt samarbejde mellem Uddannelseslederne og Skolelederforeningen, som nu bliver formaliseret i løbet af 2026. Uddannelseslederne tæller i dag under 200 medlemmer fordelt på deres områder. Fremadrettet vil medlemmer have mulighed for at etablere deres egen faglige klubber i Skolelederforeningen. Dette vil foreningerne arbejde med i starten af 2026.

Vælgfri betegnelse

På samme repræsentantskabsmøde blev det besluttet, at de valgte i Skolelederforeningens lokalforeninger og hovedforeningen selv må bestemme hvilke betegnelser, de vil bruge. Det betyder, at man fremadrettet kan kalde sig formand, forkvinde eller forperson efter eget ønske.

Opstillingsfrist til hovedbestyrelsen

Derimod blev et forslag om at ændre fristen for, hvornår kandidater til valg til hovedbestyrelsen skal melde sig, nedstemt. Forslaget gik på, at kandidater skulle melde sig senest 10 dage før repræsentantskabsmødet, men det var der ikke flertal for, og derfor vil man til fremtidige valg kunne melde sig som kandidat helt frem til dagen for repræsentantskabsmøde.

Foto: Lars Horn/Baghuset

Når skoleledere går på arbejde, er det ofte mails, møder, budgetter og registreringer, der fylder meget af dagen. Den nye internationale undersøgelse TALIS 2024 viser, at 82 % af skolelederne i folkeskolen ugentligt eller oftere bruger tid på administrative opgaver og møder, og at for meget administrativt arbejde topper listen over, hvad der stresser dem mest i jobbet.

Det er bekymrende tal, lyder det fra formand for Skolelederforeningen, Dorte Andreas.

— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen