Nyt formandskab i Skolelederforeningen
På årets repræsentantskabsmøde blev Dorte Andreas valgt som ny formand, mens Kristian Dissing Olesen afløser hende på posten som næstformand i Skolelederforeningen.
Det er Dorte Andreas, der fremover kommer til at stå i spidsen for Skolelederforeningen, og Kristian Dissing Olesen bliver ny næstformand. Det stod klart, da der i dag blev afholdt valg på foreningens repræsentantskabsmøde.
Dorte Andreas blev valgt uden modkandidater og afløser Claus Hjortdal, der tidligere har meldt ud, at han ikke ville genopstille efter 10 år som formand.
”Jeg er både beæret og stolt over valget, og jeg glæder mig til at tage fat. Som formand vil jeg kæmpe for, at det er attraktivt at være leder og fedt at være elev i folkeskolen. Det kræver, at der er overskud på flere konti, og derfor vil jeg arbejde for gode vilkår for lederne, gode muligheder for at udvikle skolen til elevernes bedste, og at der kommer de nødvendige investeringer i skolen”
— siger Dorte Andreas.
De seneste otte år har Dorte Andreas været næstformand i Skolelederforeningen, og med hende på posten som formand bliver næstformandsstolen ledig. Den stol skal Kristian Dissing Olesen fremover holde varm.
Kristian Dissing Olesen har hidtil været skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg Kommune og medlem af Skolelederforeningens hovedbestyrelse.
”Jeg vil arbejde for vores vilkår og for, at vi kan lave det, vi allerhelst vil, nemlig en god folkeskole. Jeg vil arbejde for, at vi styrker de lokale ledelsesteam og er tæt på lokalforeningerne, og jeg vil arbejde for, at vi stadig kommunikerer med kant”
— siger Kristian Dissing Olesen.
Der var to kandidater til næstformandsposten. Udover Kristian Dissing Olesen stillede Mogens Brag også op. Begge er medlem af hovedbestyrelsen og med valget af Kristian Dissing Olesen som næstformand bliver der en ledig plads i Skolelederforeningens hovedbestyrelse, og her træder Anders Fæster Nielsen fra Middelfart ind.
Det giver en hovedbestyrelse, der kommer til at se således ud:
Dorte Andreas (formand)
Kristian Dissing Olesen (næstformand)
Lars Aaberg
Mogens Brag
Anders Fæster Nielsen (ny)
Malene Nyenstad
Ditte Hasbech Svendsen
Claus Bredahl Sørensen
Det nye formandskab og hovedbestyrelse tiltræder den 1. december 2024.
Skriftlig beretning
Valget foregik på foreningens repræsentantskabsmøde den 30. oktober 2024 i Odense.
Her holdt afgående formand Claus Hjortdal sin sidste mundtlige beretning.
Læs den skriftlige beretning for november 2023-november 2024.
Valget til formand og næstformand i Skolelederforeningen blev afholdt på foreningens ordinære repræsentantskabsmøde den 30. oktober 2024. Se højdepunkter herfra. Foto: Lars Horn/Baghuset
Claus Hjortdal modtager Ridderkorset
For en årelang og utrættelig indsats for folkeskolen i almindelighed og skoleledelse i særdeleshed har Skolelederforeningens formand fået tildelt Ridderkorset af Kong Frederik X.
I sine 10 år som formand og 7 år som næstformand har Claus Hjortdal påtaget sig en omfattende opgave for skabe en folkeskole for alle. Og for den kæmpe indsats har han fået en anerkendelse fra Amalienborg i form af Ridderkorset.
”Jeg er stolt og beæret over den anerkendelse. Samtidig er det også en anerkendelse af, at skoleledelse er en vigtig samfundsmæssig funktion”
Tiden, hvor Hjortdal har stået i spidsen for ledere i folkeskolen, har været præget af store ændringer og omstillinger.
Reformen og lovindgrebet krævede store forandringer, og i det hele taget er Claus Hjortdal altid gået foran for at tale folkeskolen op.
“Folkeskolen er, udover undervisning af eleverne, sammenhængskraften, der får vores samfund til at trives. Det er her grundstenene til fællesskabet lægges”.
I de senere år har corona og en helt ny måde at udvikle folkeskolen på i partnerskabet med politikere og partere omkring skolen i ”Sammen om skolen” fyldt meget. Her har Claus Hjortdal været en vigtig stemme og utrættelig stået fast på sine principper, værdier og idealer.
”Tillid, ordentlighed og samarbejde har altid været nøgleværdier i mit arbejde. Kun på den måde kan vi sikre, at alle børn bliver en del af fællesskabet og gives mulighed for at lykkes i livet”.
Ja tak til færre eksamener og bedre overgange til ungdomsuddannelser
Antallet af afgangsprøver i folkeskolen bør reduceres væsentligt. Samtidig bør der ikke være adgangskrav i form af eksamenskarakterer på ungdomsuddannelserne.
Det anbefaler Rådet for Børns Læring, som netop har afleveret deres årsberetning med anbefalinger til børne- og undervisningsministeren.
I årets beretning har formandskabet i Rådet for Børns Læring fokuseret på afgangseksamen og overgange til ungdomsuddannelser.
Rådet anbefaler, at antallet af afgangsprøver reduceres til afprøvning i skriftlig og mundtlig danske og matematik. Herved udgår udtræksfag i folkeskolen.
Det er Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, godt tilfreds med:
Anbefalinger fra Rådet for Børns Læring
Rådet for Børns Læring giver i sin beretning for 2024 med anbefalinger til børne- og undervisningsministeren.
”I Skolelederforeningen har vi tydeligt sagt, at vi kun ønsker to-tre afsluttende prøver i matematik og dansk, når eleverne afslutter folkeskolen. De mange eksamener, vi har i dag, er en sorteringsmaskine, hvor vi lukker døren til en ungdomsuddannelse for nogle elever. I stedet kan man arbejde med andre former for evaluering af eleverne”
Rådet for Børns Læring har også set på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. De peger på, at elevernes karakterer har for stor betydning for de unges muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet efter grundskolen.
I stedet for at eksamenskarakterer er adgangsgivende på ungdomsuddannelserne, anbefaler Rådet, at der satses på at give de unge bedre muligheder for at vurdere hvilket forløb, der vil passe bedst til dem.
Det er Skolelederforeningen enig i:
”Med en bedre evaluering af eleverne og mindre fokus på karakterer kan vi sikre, at flere elever kommer godt videre i livet efter folkeskolen”, siger næstformand Dorte Andreas.
Modelfoto: Klaus Holsting
Fokus på samarbejde, ledelse og fagforening
Sammen om skolen nationalt og lokalt, ledelse på og under nye vilkår og fremtidens fagforening. Sådan lyder overskrifterne på Skolelederforeningens indsatsområder i den kommende tid.
På årets første formandsmøde for formænd/kvinder i Skolelederforeningens lokale og særlige lederforeninger præsenterede hovedbestyrelsen de tre indsatsområder, som de vil arbejde med i den kommende tid.
Første indsatsområder handler om fagforeningen. Hvordan Skolelederforeningen kan udvikle sig, så den fortsat er attraktiv for både nuværende og kommende ledere i folkeskolen.
”I Skolelederforeningen har vi altid haft en høj organisationsgrad. Det har vi stadig, men det må ikke blive en sovepude. Vi kan se, at andre fagforeninger mister medlemmer, og vi har et stort ønske om fortsat at være et naturligt valg”
— siger hovedbestyrelsesmedlem Mogens Brag, skoleleder på Strandby Skole i Frederikshavn Kommune.
”Sammen om skolen – nationalt og lokalt” er det næste punkt. Det handler blandt andet om, hvordan der kan blive skabt sammenhæng mellem nationale og lokale indsatser, og hvordan det kan hænge sammen med regeringens kvalitetsprogram:
”Vi er meget optaget af, hvordan vi skaber rammer lokalt og lovgivning nationalt, der understøtter en fortsat udvikling af skolen. Det hænger for eksempel også sammen med frihedsdagsorden og skoleledernes mulighed for at sætte friheden i spil”
— siger hovedbestyrelsesmedlem Kristian Dissing Olesen, skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg Kommune.
Den 25. april dannede Tivolihotellet rammen om året første formandsmøde for cirka 110 formænd/kvinder i Skolelederforeningens lokale og særlige lederforeninger.
Det sidste indsatsområde, der blev præsenteret på formandsmødet, har overskriften ”Ledelse på nye vilkår” og lagde sig op ad et indlæg fra strategidirektør hos Altinget / Mandag Morgen Lisbeth Knudsen. Hun har undersøgt de forandringer, der sker i velfærdssamfundet, og hvilke indflydelse forandringerne har for medarbejdere og lederes vilkår. Det er omdrejningspunktet for dette indsatsområde.
”Kompleksiteten i ledelse bliver ikke mindre, og derfor vil vi gerne som Skolelederforeningen sætte fokus på, hvordan skoleledernes opgaver har forandret sig, og hvad det kræver både af dem selv og af kommunerne”
— siger hovedbestyrelsesmedlem Claus Bredahl Sørensen, skoleleder på Engesvang Skole i Ikast-Brande Kommune.
Alle tre indsatser blev drøftet blandt de fremmødte til formandsmødet, og både sekretariatet og hovedbestyrelsen vil arbejde med og løbende søsætte initiativer under de forskellige indsatsområder.
Fotos fra Skolelederforeningens formandsmøde den 25. april.
Skoleledere drukner i for mange nye opgaver
Opgaveporteføljen på skolelederkontoret er vokset markant over de seneste år. Det viser Skolelederundersøgelsen fra december 2023.
Næstformand Dorte Andreas frygter, at nye opgaver stjæler tiden til at understøtte elevernes læring og trivsel.
Hvad laver en leder i folkeskolen? Tusind forskellige ting. Mindst. Helt sikkert også noget andet end for år siden, og spændet i opgaverne er heller ikke blevet mindre.
Skolelederundersøgelsen fra december 2023 viser, at omkring 90 % af alle ledere i folkeskolen over de seneste tre år har oplevet enten at overtage opgaver fra kolleger, eller at antallet af opgaver udefra er steget. I undersøgelsen bliver det nævnt, at lederne indenfor de seneste år har overtaget opgaver fra blandt andet ejedomsafdelingen, uddannelsesvejledere, SSP, HR, teknisk forvaltning, administrative medarbejdere og ministeriet. Den udvikling bekymrer næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas:
“Vi ser en tendens til, at mange får eller påtager sig opgaver, som ikke er lederopgaver. Det kan der være flere gode grunde til. Blandt andet kan økonomien presse så meget, at ledelsen ser det som eneste mulighed at løfte opgaven selv, men det er en uholdbar løsning”, siger Dorte Andreas og forklarer:
“Ledelsens kerneopgave er at understøtte elevernes læring og trivsel. Men de havner i en situation, hvor de kan blive nødt til at nedprioritere det – ud fra devisen, hvad kan bedst vente til i morgen. En elevsag eller en dokumentationsopgave til forvaltningen kan ikke vente. Det kan den generelle pædagogiske ledelse godt.”
Stort pres fra forældre
Når lederne skal pege på, hvor de mange nye opgaver kommer fra, bliver pilen primært rettet to steder hen. På forvaltningen og på forældrene. Lederne fortæller i den nye undersøgelse, hvordan kompleksiteten af opgaverne er steget. Det samme er antallet af elevsager, og de oplever et forventningspres fra forældrene, der har ændret sig markant. Som en leder skriver: Det giver et krydspres med modsatrettede forventninger, som næsten er umuligt at opfylde.
“Vi ser et billede af, at forældrene bliver mere krævende forstået på den måde, at de tænker mere på deres eget barn end på fællesskabet. Lederne får rigtig mange henvendelser fra forældre og bruger mere og mere tid på at holde møder med forældre om det enkelte barn”, siger Dorte Andreas.
“Jeg kan godt forstå, at forældre kan bekymre sig som sit barn, men vi er begyndt at høre om forældre, der tager deres advokat med til møder på skolen, og det er i min optik den helt forkerte vej at gå. Vi er nødt til at få fokus på, at skolen er et fællesskab, som alle skal bidrage til.”
Arbejdstiden er høj
Det er svært at forestille sig, at lederne i skolen skal arbejde mere. Af undersøgelsen fremgår det, at omkring halvdelen arbejder mellem 44 og 49 timer i gennemsnit om ugen.
“Lederne kan ikke arbejde mere end, de gør nu – det er allerede for meget. Så vil det blive løst halvhjertet, og de vil blive syge af det. Balancen mellem arbejdsliv og fritidsliv er ikke, som den bør være, og det gør, at nogle bliver i tvivl, om de kan blive ved med at holde til at være i jobbet. Det er rigtig ærgerligt, for jobbet som leder i folkeskolen er jo et af de bedste job, man kan få, og det skal det helst blive ved med at være”, siger Dorte Andreas.
Af undersøgelsen fremgår det, at 88 % trives i jobbet.
Modelfoto: Klaus Holsting
Andre tal fra undersøgelsen
Indflydelse
Hvor hovedparten er enige i, at de har indflydelse på indholdet i opgaverne, mener hovedparten ikke at have indflydelse på mængden af opgaver.
Over 60% mener ikke, de har tid til at udvikle sig som leder.
77% har ikke tilstrækkelig tid til at være tæt på undervisningen.
Tilstrækkelighed
62% mener, de løser administrative opgaver, som med fordel kunne løses i forvaltningen.
77% mener ikke, der er tilstrækkelige resurser til rådighed på skolen til de krav, der stilles af lovgivning, aftaler og kommunale mål.
56% mener ikke, de har mulighed for at påvirke kommunale beslutninger, der vedrører deres skole.
Samarbejde
92% siger, de er gode til at fordele opgaverne i ledelsesteamet.
94% oplever støtte og sparring fra lederkolleger.
94% oplever, der er tillid til hinanden i ledelsesteamet.
Om Skoleleder-undersøgelsen
I ulige år gennemfører Skolelederforeningen en landsdækkende vilkårsundersøgelse blandt sine medlemmer.
Denne undersøgelse er foretaget i perioden: 15. nov. til 11. dec. 2023
Den er sendt til alle Skolelederforeningens ca. 3.500 medlemmer, som er ansat i folkeskolen.
Svarprocenten er 60.
