FL25: Trods milliardtilskud skal nogle kommuner stadig spare
Med Finanslovsforslaget for 2025 (FL25) sender regeringen milliarder til kommunal velfærd. Men det ser ikke ud til at være nok. Der vil stadig være kommuner, der har brug for at spare, og skolerne har ikke brug for at spare.
En ekstraordinær milliardoverførsel til kommunerne skal styrke blandt andet den kommunale velfærd. Det er en af takterne i finanslovsforslaget for 2025.
Formand i Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, det er positivt, at der lægges op til at styrke velfærden. Problemet er størrelsen på beløbet.
"Vi kan være bange for, at det ikke er nok. Der er kommuner, hvor underskuddet stadig er så stort, at de trods de ekstra penge kan være nødt til at spare på velfærden. Og det er slet ikke det, folkeskolen har brug for. Tværtimod har folkeskolen fortsat brug for investeringer både akut og til udvikling af almenområdet for at fortsætte en god udvikling."
— Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Et sted, der står for skud i forhold til besparelser, er den statslige administration. Det betyder, at der bliver skåret på både STIL, STUK, og på det område venter spændende drøftelser.
“Med folkeskoleaftalen er der lavet aftale om et serviceeftersyn af kvalitetstilsynet. Vi ser vi frem til den videre dialog og revision af tilsynet”, siger Claus Hjortdal.
På samme måde er der også lagt op til besparelser på CFU. Det bekymrer til gengæld formanden for Skolelederforeningen:
“Vi er lige begyndt at lave en undervisning, der skal være mere analog. I den proces understøtter CFU skolerne, så det vil være et helt forkert sted at spare, når det er den retning, vi gerne vil gå.”
Modelfoto: Klaus Holsting
Pulje skal styrke læseglæden
Kulturministeriet har i år øremærket 21 millioner kroner af ’Udviklingspuljen til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre’ til en etårig indsats.
Indsatsen skal styrke samarbejdet mellem folkebiblioteker og de pædagogiske læringscentre på landets skoler om bøger og læseglæde.
Fokus vil være på indkøb af bøger og formidling af litteratur til børn og unge.
Puljen kan søges til både store og små projekter, der vil løfte børn og unges læseglæde og læsekultur.
Den kan søges af skoler/pædagogiske læringscentre, folkebiblioteker og kommuner i et tværfagligt samarbejde.
Midlerne skal fortrinsvis gå til indkøb af fysiske bøger til de deltagende skolers biblioteker eller bogsamlinger.
Læs om puljen
Der afholdes to digitale informationsmøder, hvor interesserede kan høre nærmere om puljen. Læs om møderne
Modelfoto: Colourbox
Debat: Fælles indsats skal fjerne voldsom adfærd
Alle skal have et godt arbejdsmiljø. Både ansatte og elever på skolerne. Det kræver en fælles indsats fra ledere, medarbejdere og forældre og andre omkring skolen. Det skriver Claus Hjortdal, formand, og Dorte Andreas, næstformand, i et debatindlæg.
På alle skoler i Danmark skal både ansatte og elever opleve et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. De skal kunne gå sikkert i skole og på arbejde.
At 46 skoler har fået påbud fra Arbejdstilsynet for farlige arbejdsmiljøer er 46 for mange, og vi skal tage ansvar for at ændre det.
Mange skoler er allerede i gang med initiativer, der forebygger voldsom og udadreagerende adfærd. Der bliver udarbejdet indsatsplaner og fastlagt klare procedurer for, hvem der gør hvad ved en hændelse, og andre indsatser, der betyder, at vi er langt bedre rustet end for 25 år siden.
”Når vi alligevel ser voldsom og udadreagerende adfærd på skolerne, så afspejler det i høj grad også bredere samfundsmæssige tendenser og resursemangler, der ligger uden for skolens kontrol.
Antallet af børn, der er i mistrivsel, når de begynder i skolen, er steget, hvilket sætter fokus på nødvendigheden af tidlige indsatser.
I daginstitutionerne er der behov for flere uddannede pædagoger og øget forebyggelse, og indskolingen mangler også resurser, hvilket hæmmer vores evne til at håndtere udfordringerne effektivt.
I skolen møder vi flere børn, der ikke accepterer autoritet og reagerer negativt på krav og regler, fordi de mangler klare rammer hjemmefra.
En fælles indsats er vejen til at ændre på det. Skolens ledelse, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter skal gå foran.
En grundig analyse af skolens situation er nødvendig, med fokus på kompetenceløft for personalet, herunder viden om lav arousal og konfliktnedtrapning, opsamling af viden og læring fra erfaringer, samt inddragelse af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).
Men vi kommer heller ikke uden om, at forældrene spiller en central rolle, og skoler og forældre skal samarbejde om at nedbringe problemet.
Der skal være en åben dialog om, hvad skolen gør, og hvordan forældrene kan støtte op om dette.
Ved at arbejde sammen og fokusere på løsninger kan vi skabe et sikrere og mere trygt arbejdsmiljø for alle.
Lad os tage initiativet, udnytte mulighederne og sammen skabe en fremtid uden voldsom og udadreagerende adfærd i skolerne.
Debatindlægget af formand Claus Hjortdal og næstformand Dorte Andreas er bragt i Skolemonitor 24. juni 2024.
Foto: Klaus Holsting
Tak for besøget - og for god dialog
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye besøgte os tidligere i dag i Snaregade.
Folkeskolen er vores hjertesag – og en meget vigtig grundsten i vores samfund.
Derfor er vi meget glade for, at vores hovedbestyrelse og formand Claus Hjortdal og næstformand Dorte Andreas på mødet fik mulighed for at give ministeren input til det videre arbejde med udviklingen af folkeskolen.
Vi fik drøftet folkeskolens kvalitetsprogram, fagfornyelse, fællesskaber og inklusion, frihed, ledelsesrum og styring samt ledelse.
I Skolelederforeningen glæder vi os til den videre dialog – og til at se, hvordan ministeren vil benytte vores input.
Foto: Klaus Holsting
Claus Hjortdal om økonomiaftale: Nu skal folkeskolen styrkes
Kommunernes Landsforening og regeringen har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2025. Skolelederforeningen ser frem til, at skolerne får del i midlerne. Foreningen opfordrer til særligt at prioritere forebyggende tiltag, som skal sikre bedre trivsel blandt eleverne.
Med den nye aftale har kommunerne udsigt til, at deres serviceramme løftes med 3,4 mia. kroner i 2025. Løftet skal dække den demografiske udvikling og give rum til at løfte den borgernære velfærd.
”Det er det største løft i driftsøkonomien i 15 år, ” sagde finansminister Nicolai Wammen, da han tidligere i dag sammen med KL præsenterede aftalen.
I aftalen står der blandt, at ”Regeringen og KL er enige om, at kommunerne med økonomiaftalen for 2025 får mulighed for markant at investere i kvalitet og bedre velfærd på de store velfærdsområder, herunder på folkeskole-, ældre og dagtilbudsområdet.”
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, ser frem til, at det betyder en styrkelse af folkeskolen, og at der langt om længe investeres i folkeskolen:
”Skolerne har længe været tvunget ud i uholdbare sparerunder på grund af manglende økonomiske ressourcer. Derfor hilser vi det velkommen, at der tilføjes penge. Det har skolernes hårdt brug for.”
Skoleledernes formand opfordrer til særligt at prioritere det forebyggende arbejde:
”Skolerne har blandt andet behov for midler til tovoksen-ordninger og små undervisningshold, så flere elever trives i skolen, og vi kan beholde så mange elever som muligt i almenområdet”.
Claus Hjortdal ser frem til også at få udfoldet nogle af de øvrige elementer fra aftalen: Mindre bureaukrati og administration, udsigter til et enklere tilsyn og videreførelse af partnerskabet Sammen om skolen. Han noterer sig, at også kompetenceudvikling af lederne indgår i aftalen samt, at der lægges op til et samarbejde om styrkelse af folkeskolens almenområde.
Om det siger Claus Hjortdal:
”Vi er glade for, at der kommer et øget fokus på at styrke folkeskolens almentilbud. Vi deltager meget gerne i samarbejdet. Det er altafgørende, at kommunerne nu holder fast i at styrke folkeskolen og økonomien af den.”
Foto: fra dr.dk
ØKOMONIAFTALEN 2025 - DET BETYDER AFTALEN FOR FOLKESKOLEN
Resume fra aftalen
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram: Der er afsat 888 mio. kr. i 2025 til investeringer i bedre faglokaler som en del af folkeskolens kvalitetsprogram. Aftalen understøtter en omstilling mod mere praktisk undervisning og udvikling af nye læreplaner, der kombinerer teoretiske, praktiske og kreative elementer.
Friere rammer for folkeskolen: Aftalen fremmer mere frihed og fordybelse i folkeskolen ved at afskaffe en række centrale krav til undervisningen og løsne bindingerne i folkeskoleloven. Dette skal bidrage til at skabe en skoledag, der kan motivere og udfordre alle børn, samt styrke klassefællesskabet og den tidlige, forebyggende indsats.
Styrkelse af folkeskolens almentilbud: Økonomiaftalen for 2025 indeholder også specifikke tiltag, som sigter mod at omstille folkeskolen, så flere elever kan trives og lære i almenundervisningen. De vigtigste initiativer inkluderer:
- Stærkere inkluderende fællesskaber: Aftalen vil iværksætte indsatser, der bidrager til at skabe stærkere inkluderende fællesskaber i folkeskolens almentilbud. Dette skal hjælpe flere elever til at trives og deltage aktivt i almenundervisningen, samtidig med at udgifterne til specialundervisning reduceres.
- Etablering af et solidt datagrundlag: Der vil blive etableret et datagrundlag for kommunernes udgifter til almenområdet og specialundervisning. Dette datagrundlag skal støtte opfølgningen på målet om, at flere elever på sigt kan indgå i almenundervisningen. Dette indebærer årlig opfølgning på udviklingen efter indgåelse af en aftale.
- Deling af viden og gode erfaringer: Et samarbejde mellem Børne- og Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL vil blive oprettet for at dele viden og gode erfaringer om lovende tiltag og organiseringsformer. Dette samarbejde skal fremme tiltag, der understøtter, at flere elever kan inkluderes i almenundervisningen.
- Forbedrede lovgivningsmæssige rammer: Der vil blive set på de lovgivningsmæssige rammer for at give skolerne bedre muligheder for at arbejde forebyggende og støtte op om fællesskaberne i almenområdet. Dette skal ske i forlængelse af den lovforberedende ekspertgruppe, som er en del af ”Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram”.
Kompetenceudvikling som del af kvalitetsprogrammet: Der er afsat 250 mio. kr. i perioden 2025-2029 til et kompetenceløft af lærere og pædagoger i folkeskolen. Dette skal understøtte en bedre implementering af de nye læreplaner og den øgede praktiske undervisning i folkeskolen. Ligeledes skal der være fokus på at styrke undervisernes kompetencer inden for undervisningsdifferentiering og inkluderende undervisning, så lærere og pædagoger bliver bedre rustet til at håndtere en bred vifte af elever og deres individuelle behov i almenundervisningen.
Skoleledelsen er også nævnt i økonomiaftalen:
Ledelsesudvikling: Aftalen lægger vægt på at styrke ledelsen af folkeskolerne gennem målrettet ledelsesudvikling. Dette omfatter initiativer til at forbedre skoleledernes kompetencer i forhold til at håndtere både pædagogiske og administrative udfordringer.
Claus Hjortdal: Anbefalinger om kunstig intelligens udfordrer skolerne
Ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler har afleveret deres anbefalinger om kunstig intelligens i skolers og institutioners prøver til børne- og undervisningsministeren.
Ekspertgruppen peger på i alt otte anbefalinger – blandt andet, at prøver, hvor det er muligt at snyde eller blive anklaget for at snyde, skal begrænses.
Det vækker bekymring hos Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen:
”Vi skal være meget opmærksomme på, at vi med prøver uden digitale hjælpemidler risikerer at tabe nogle elever, fx ordblinde. De kan på den måde få sværere ved at klare prøverne.”
Claus Hjortdal mener, at vi skal væk fra at tænke i ’snyd’:
”Hvis der kan snydes, må det skyldes, at prøverne er sammensat på en uhensigtsmæssig måde. Alt i alt har vi behov for prøveformer, der afspejler den daglige undervisning, som kan rumme alle elever, og der ikke kan snydes med. Det bør tænkes ind i det videre arbejde med at udvikle prøver”.
Claus Hjortdal peger samtidig på, at ekspertgruppens anbefalinger omkring skolernes undervisning vil være en meget stor opgave og særdeles omkostningsfuldt.
Anbefalingerne går på, at ledelsen på den enkelte institution bør sætte fokus på digitalisering, herunder kunstig intelligens som et redskab til læring samt, at ledelse og lærere bør indtænke digitale hjælpemidler i den daglige undervisning på tværs af fagene, så der skabes sammenhæng mellem undervisning og prøver.
”Opgavens omfang er enorm. Nye teknologier som kunstig intelligens udvikler sig i raketfart, og det kræver ekspertviden på skolerne, hvis vi skal leve op til anbefalingerne. Der vil betyde en meget stor investering i både tid og kompetenceudvikling. Nye teknologier berører allerede skolerne i så stor grad, at vi har det som tema på Skolelederforeningens årsmøde til efteråret,” siger Claus Hjortdal.
Illustration: Colourbox.dk
EKSPERTGRUPPENS ANBEFALINGER
Ekspertgruppens anbefalinger
Anbefaling 1: Prøverne skal gå på to ben – og kunne udprøve både med og uden digitale hjælpemidler
- Antallet af prøver, hvor det er muligt at snyde eller blive anklaget for snyd, bør begrænses, så fokus bliver på læring.
- Det samlede prøvebillede bør understøtte både udvikling af elevers viden og færdigheder samt udvikling af kompetencer til at anvende og tage stilling til digitale værktøjer selvstændigt.
- Der bør tages udgangspunkt i rapportens syv generiske prøveformer, der kan fungere som en rettesnor i forbindelse med eventuelle ændringer af de eksisterende prøveformer.
Anbefaling 2: Løbende udvikling af prøver
- Der bør kunne ske ændringer i prøveformer med kortere aftræk end tidligere, så prøverne løbende kan tilpasses omverdenen og ny teknologi.
- Børne- og Undervisningsministeriet opfordres til at inddrage relevante aktører til løbende drøftelser af prøveformer, samt hvilken af de syv generiske prøveformer, der kan anvendes fra fag til fag.
Anbefaling 3: Brug af digital teknologi og kunstig intelligens som et strategisk indsatsområde
- Ledelsen på den enkelte institution bør sætte fokus på digitalisering, herunder kunstig intelligens som et redskab til læring.
- Kommunikationen og vejledningsindsatsen om digitale hjælpemidler ved prøverne bør prioriteres lokalt på institutionerne.
Anbefaling 4: Undervisningen skal danne grundlag for nye prøveformer
- Ledelse og lærere bør indtænke digitale hjælpemidler i den daglige undervisning på tværs af fagene, så der skabes sammenhæng mellem undervisning og prøver.
OK-24 urafstemning: I stemte ’ja’
Afstemningen om OK-24-forliget er nu afsluttet. Både på leder- og lærerområdet blev det til et ’ja’.
Sidste mulighed for at stemme i forbindelse med OK-24-forliget var i går aftes – den 14. april 2024 – kl. 23.59.
Blandt underviserlederne i LC blev det et klart ja med en ja-procent på 97 og en stemmeprocent på 48.
1767 af Skolelederforeningens stemmeberettigede medlemmer har stemt – hvilket giver en stemmeprocent på 48 procent. Heraf stemte 97 procent ja til overenskomsten.
Det er en højere stemmeprocent blandt Skolelederforeningens medlemmer end i 2021, hvor den var på 39 procent. Tak for jeres deltagelse.
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen:
”Det er glædeligt, at vores medlemmer har stemt klart ja, og at det er sket med en pæn stemmeprocent.”
Skoleledernes formand er tilfreds med OK-24-resultatet:
“Samlet set er det et fornuftigt resultat, hvor vi især er tilfredse med en stor lønstigning, som ovenikøbet ligger først i overenskomsten – allerede pr. 1. april 2024. Vi er også tilfredse med, at overenskomsten lønmæssigt tilgodeser de lavest lønnede i vores forening”, siger Claus Hjortdal.
Også på lærerområdet blev det til et klart ja; hvilket vi er rigtig glade for.
Besøg vores temaside om OK-24.
Læs også – 15. april 2024 – Resultat af afstemning om mælingsforslag (forligsinstitutionen.dk)
Læs også – OK24 vedtaget med stort flertal – Fagbevægelsens Hovedorganisation (fho.dk)
Nyt materiale med fokus på psykologisk tryghed
BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd & Offentlig administration har udarbejdet nyt materiale om psykologisk tryghed.
De nye materialer og metoder skal give inspiration til at styrke den psykologiske tryghed på arbejdspladsen og kan bruges til i fællesskab at arbejde med:
- At forstå begrebet psykologisk tryghed
- At få øje på psykologisk tryghed i jeres eget miljø
- At udvikle ideer til initiativer og handlinger, som kan fremme den psykologiske tryghed
- At følge op på det, som er sat i værk
Materialet er udviklet til uddannelsesinstitutioner – men kan også bruges på arbejdspladser i andre dele af den offentlige sektor.
BFA for Arbejdsmiljø for Velfærd & Offentlig administration er en sammenslutning af organisationer, der har til hensigt, at komme med inspiration, samt at udarbejde værktøjer, for at fremtidssikre et bedre arbejdsmiljø i Danmark.
Find materialerne på www.godtarbejdsmiljo.dk/psykologisk-tryghed-metoder
Deltag i Trivselskommissionens Folkehøring
Regeringen nedsatte den 11. august 2023 Trivselskommissionen.
Kommissionen har til opgave at belyse trivselsudfordringerne og komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse kan styrkes.
Trivselskommissionen har netop lanceret en folkehøring, hvor alle opfordres til at deltage ved at besvare fire spørgsmål om børn og unges trivsel.
Folkehøringen og spørgsmålene kan tilgås på trivselskommissionen.dk/folkehoering
Folkehøringen løber fra nu og frem til den 30. april 2024.
Modelfoto: Klaus Holsting
Claus Hjortdal: Mindre skærmbrug kræver større investering i folkeskolen
Indfør mobilfri skole. Læg tablets og computere væk, når de ikke bruges i undervisningen. Og giv plads til analog læring.
Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye til landets skoler.
”Vi er glade for, at ministeriet kommer med anbefalinger fremfor ny lovgivning, og at retningen for skærmbrug besluttes decentralt på skolerne.”
Det siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som fortæller, at en del af landets skoler allerede har en skærmpolitik.
Anbefalingerne omkring mindre brug af skærme og mere brug af analoge læremidler vil kræve en ekstra investering i folkeskolen, siger Claus Hjortdal:
“Skolerne har udelukkende investeret i digitale læremidler, så skolernes økonomi skal have en saltvandsindsprøjtning, hvis de nu skal investere i nye analoge læremidler.”
Anbefalingerne til brug af skærme i grundskolen og fritidstilbud er netop blevet præsenteret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som hører under Børne- og Undervisningsministeriet.
Anbefalingerne er udviklet efter ønske fra Mattias Tesfaye.
Anbefalingerne kommer i forlængelsen af STUK’s skærmanbefalinger til gymnasier, erhvervsuddannelser og FGU, som blev præsenteret i december.
STUK anbefaler skolerne at nedbringe risikoen for, at eleverne bliver distraheret af mobiltelefoner og andre skærme i skoletiden. Desuden anbefaler styrelsen, at skolerne er opmærksomme på, hvornår det giver faglig mening at bruge digitale læremidler, og at de giver plads til analog læring.
Modelfoto: Klaus Holsting
Anbefalinger til brug af skærme i grundskolen
Fælles rammer for brug af skærme
1. Ledelsen sætter retning for skærmbrug på skolen
2. Inddrag pædagogisk personale og elever i dialogen om skærmbrug
3. Skab overblik over skolens skærmbrug som udgangspunkt for dialogen
4. Brug skolens fysiske rammer til at skabe attraktive alternativer til skærmbrug
5. Gå i dialog med forældrene om elevernes brug af skærme
Begrænsning af digitale distraktioner i skoletiden
6. Indfør mobilfri skole
7. Spær adgangen til ikke-relevante hjemmesider
8. Læg tablets og computere væk, når de ikke bruges i undervisningen
9. Lad fokus på skærmbrug bidrage til elevernes digitale dannelse
God balance mellem analog og digitalt baseret undervisning
10. Brug kun skærme, når det er didaktisk og pædagogisk hensigtsmæssigt
11. Giv plads til analog læring
12. Sæt brug af skærme på dagsordenen for den pædagogiske udvikling
