Årsmøde 2025
Årsmøde 2025 – 30. og 31. oktober i Bella Center Copenhagen.
Se stort billedgalleri.
- Forside
- Årsmøde 2025
BÆREDYGTIGT LEDERLIV – DET SKABER VI SAMMEN
På årsmødet indstillede vi kompasset, så det peger i retning af et bæredygtigt lederliv. For det skal være attraktivt og langtidsholdbart at være leder i folkeskolen.
Som skoleledelse er man naturligt optaget af elevernes og medarbejdernes trivsel. Men er det i en travl hverdag også en selvfølge at sætte ledelsens trivsel på skemaet? Hvem passer egentlig på ledelsen? Og hvordan styrker vi samarbejdet og understøtter hinanden i ledelsesteamet?
Det spurgte vi om på årsmødet.
FIK DU IKKE ET EKSEMPLAR AF DORTE ANDREAS’ LEDER I GRUNDSKOLETILLÆGGET I POLITIKEN. LÆS LEDEREN HER
LÆS OGSÅ – FORMANDSKABET TIL LANDETS SKOLELEDERE: I ER FÆLLESSKABETS VOGTERE!
Årsmøde 2025 i 40 billeder og tekst
TIP: Ser du billederne på mobilen? Hold mobilen vandret for nemmest at vise alle 40 billeder.
Fotograf: Lars Horn / Baghuset
Charlotte Løvholm, pædagogisk leder på Jyderup Skole, Holbæk - Jeg har især glædet mig til at høre Mattias Tesfaye live. Og så Lotte Svalbard med oplægget Elefanten i rummet, for jeg synes, det er rigtig spændende i forhold til psykologisk tryghed – om man tør tale om tingene, også når det er svært.
Ole Priess, skoleleder, Rolf Krake Skolen, Holstebro. - Jeg har særligt glædet mig til ministerens tale, og så synes jeg, de temaer, der er oppe i år, er virkelig spændende. Der plejer altid at være nogle, hvor jeg tænker, at arh… det kunne man nok godt springe over, men det synes jeg faktisk ikke, der er i år. De er spændende og aktuelle alle sammen.
Skal kontrakten mellem skolen og forældrene fornyes? Livlig debat med: Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister, Dorte Andreas, formand Skolelederforeningen, Regitze Spenner Ishøy, formand Skole og Forældre, Maria Ørskov Akselvoll, familiesociolog, ph.d. og forfatter til Det grænseløse forældreskab, Lisbeth Knudsen, direktør Mandag Morgen. Hans Mogensen, forfatter til Markante Borgere. Moderator: Astrid Berg, journalist.
Morten Møller Jensen (til venstre), skoleleder, Helene Dalsgaard, viceskoleleder, Anders Skov, afdelingsleder, Frelloskolen, Varde. Morten Møller Jensen: - Det har været rigtig godt indtil nu. Det var en superåbning, og jeg var rigtig glad for debatten før frokost. Supergodt! Helene Dalsgaard - Jeg har glædet mig allermest til at høre undervisningsministeren. Det var rigtig godt. Han var meget tydelig. Det kunne jeg godt lide. Anders Skov - Jeg synes, det var interessant at høre, hvad undervisningsministeren sagde. At det var hans egne ord, man hørte, og ikke bare noget, man har læst i en artikel.
Tine Lindberg Andersen (til venstre), udskolingsleder, Læringshuset, Hedehusene, Høje Taastrup - Indtil videre har jeg hørt Mattias Tesfayes tale og debatten bagefter, og jeg er superbegejstret og megaglad og glæder mig så meget til at drøfte det hele i vores ledelsesteam: Hvad hører vi hver især, og hvad betyder det for den praktiske udmøntning af en masse ting derhjemme? Så jeg er meget begejstret. Mette Underlien, socialfaglig leder, Læringshuset, Hedehusene, Høje Taastrup - Jeg synes, det var en god debat, der var her til formiddag. Jeg lægger især mærke til, hvad de refleksioner og snakke giver af handlemuligheder ledelsesmæssigt. Det er jo åbenlyst, at hele inklusionsagendaen, ppv-debatten (Pædagogisk Psykologisk Vurdering, red.) og hele diagnosediskursen i samfundet er en gordisk knude lige nu og en negativ spiral, der lægger et kæmpepres på alle de aktører, der prøver at navigere i det. Så under debatten reflekterede jeg over, hvilke handlemuligheder det giver for os alle sammen.
Anders Møller Kagelund, skoleleder på Mou Skole, Aalborg - Der er allerede flere ting, der har været spændende. Blandt andet at høre vores undervisningsminister, for hvis man hører debatten lige nu, så er der nogle modsatrettede holdninger omkring børnesyn for eksempel, som var spændende at få udfoldet. Jeg synes også, det var fint, den måde årsmødet blev startet op. Det var virkelig fedt at se den skole, der kom og sang for os. Der var både lærere, der brændte for det og elever, der strålede af glæde. Så det var en fornøjelse.
Rasmus Willig ph.d., forstander for Suhrs Højskole, medlem af Det Etiske Råd og forperson for Andelsgaarde, talte om, at mange har svært ved at handle på de store kriser - klima- biodiversitets- og trivselskrisen. Han pointerede, at verden bliver mere kompleks, og at det kræver etiske beslutninger at få en bæredygtig stat.
Gense programmet for årsmødet
Find programmet i appen SKL Årsmøde, som kan hentes i App Store eller Google Play.
Har du allerede installeret appen?
Måske har du allerede installeret appen sidste år? Vær opmærksom på at have den seneste version af appen installeret. Det betyder, at du eventuelt skal slette appen og geninstallere den fra App Store eller Google Play.

Hvad synes du om årsmødet?
Giv os ros og ris i appen SKL ÅRSMØDE. Hent den i AppStore eller GooglePlay.
Kontakt os
For øvrige henvendelser om årsmødet: Tag direkte kontakt til en af medarbejderne her eller få fat i sekretariatet på tlf. 7025 1008 og mail skolelederne@skolelederne.org












