Regeringen nedsætter i dag en trivselskommission, der skal se på den stigende udfordringer med mistrivsel blandt børn og unge. Skolelederforeningen hilser kommissionen velkommen, da udfordringen er et fælles ansvar, som vi som samfund må stå sammen om at løse, så vores børn og unge trives.
Trivselskommissionen skal blandt andet tage fat på, hvordan vi kan forebygge mistrivsel og sårbarhed blandt børn og unge, hvordan vi styrker fællesskaber og stærke relationer samt, hvad sociale medier betyder for børn og unges trivsel.
“Det er glædeligt, at der nu er nedsat en kommission, der skal se på den stigende udfordring med mistrivsel blandt børn og unge. Som samfund skylder vi vores børn og unge at forebygge mistrivsel og fremme trivsel. I folkeskolen mærker vi tydeligt udfordringen, som skolerne har fokus på og gør en stor indsats for at løse. Det er dog ikke en opgave, skolen kan klare alene. Den er et fælles ansvar, som vi må samarbejde bredt om at løse. Vi stiller os naturligvis til rådighed med vores viden og erfaringer”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Formand for kommissionen bliver Rasmus Meyer, som til daglig er forstander på Krogerup Højskole.
Målgruppen for kommissionen er børn og unge mellem 0-25 år, som skal se på fire overordnede temaer:
- Fællesskaber og relationer
- Tidlig indsats og forebygelse
- Livsmod og robusthed
- Det gode digitale liv
Kommissionens arbejde skal senest afsluttes ved udgangen af 2024.
Læs Skolelederforeningens anbefalinger til inkluderende fællesskaber
Kommissionens medlemmer
- Rasmus Meyer (formand), forstander på Krogerup Højskole
- Marie Holt Hermansen, forhenværende formand for Danske Skoleelever
- Khalil Abdeddaim, playmaker (frivillig træner), GAME
- Hanne Kirk, programleder, COOP Crew
- Karin Ingemann, udviklingschef, Danmarks Idrætsforbund
- Christine Ravn Lund, forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd
- Andreas Rasch Christensen, forskningschef, VIA University College
- Simon Calmar Andersen, chef i TrygFondens Børneforskningscenter, professor i Statskundskab, Aarhus Universitet
- Lene Tangaard, rektor, Designskolen Kolding
- Vibeke Jenny Koushede, professor og institutleder, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
- Mie Oehlenschläger, uafhængig tech- og policyrådgiver
Foto: Klaus Holsting
Læs seneste nyheder
3. oktober 2024
#bevar10klasse
19. september 2024
Styrk samarbejdet med forældre og pårørende – nyt materiale
19. september 2024