Vi glæder os til at se dig og dine kollegaer til Årsmøde 2024.
I år afholdes årsmødet i Odense Congress Center den 31. oktober og 1. november 2024.
11. april kl. 12 er en vigtig dato
Sæt allerede nu kryds i kalenderen kl. 12. den 11. april. Her åbner vi for tilmelding til årsmødet via denne side. Med din tilmelding er du sikret entre, frokost torsdag den 31. oktober samt te, kaffe og vand under hele årsmødet.
Samtidig har du mulighed for at købe festbillet med middag samt frokost to-go fredag.
I står selv for booking af hotel
Som noget nyt skal du/I være opmærksom på, at I selv skal booke jeres overnatninger direkte hos hotellerne eller andre overnatningsmuligheder. Booking foregår ikke længere via vores hjemmeside eller KongresKompagniet. For at lette jeres booking af hotelværelser, har vi indgået aftale med en række hoteller, som har forhåndsreserveret et vist antal værelser.
Forhåndsreserverede værelser kan bookes fra 11. april kl. 12
De pågældende hoteller åbner for booking af de forhåndsreserverede værelser den 11. april kl. 12. Så vil du/I sikre jer et eller flere af disse værelser, gælder det om at være klar ved telefonen eller tasterne.
Vi ses i Odense
Vi ser frem til to spændende, inspirerende og kollegiale dage i jeres selskab. Vi er allerede i fuld gang med at skræddersy et spændende program til jer og lave aftaler med de helt rigtige oplægsholdere. I år mødes vi under titlen ’Rodfæstet i fremtiden’. Det kan du læse mere om her.
Vel mødt til Årsmøde 2024.
Seneste nyheder
11. juni 2024
Kom til temamøde om bedre psykisk arbejdsmiljø
6. juni 2024