Skolelederforeningen ser frem til en massiv øget investering i skolen for at løfte opgaven med elevernes læring og trivsel bedst muligt.
Politikerne kæmper om at sætte præg på folkeskolen i valgkampen.
Men hvor stor en investering kan folkeskolen se frem til, når en ny regering sætter retningen – og hvordan skal de ekstra nye midler bruges?
Ja tak til stor investering
For Skolelederforeningen er en ny stor investering en forudsætning for, at skolen kan indfri alle forventninger.
”Vi er glade for, at alle er enige om, at folkeskolen har brug for et massivt økonomisk løft. Vi har længe set på, at skolen har været underfinansieret i forhold til for eksempel den store opgave med inklusion.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Nej tak til øremærkede midler
Allerede inden valgkampen blev skudt i gang, var folkeskolen et varmt tema, da Socialdemokratiet kom med sit forslag.
Siden har flere partier og politikere, blandt andet Konservative og Venstre, været ude med deres holdninger og forslag til investeringer og nye rammer for folkeskolen.
Pengene skal komme eleverne bedst muligt til gavn, og derfor er det vigtigt ikke at låse sig fast på en øremærket brug af de ekstra midler.
”Lyt til skolerne, så pengene kan blive brugt klogt. Der er brug for lokale løsninger, og der ikke én færdig model, som kan skabe læring, trivsel og inklusion på alle skoler på én gang,” siger Dorte Andreas.
Arkivfoto: Klaus Holsting
