Løn

Vi arbejder for, at du som medlem har attraktive lønvilkår. Vi forhandler både overenskomster og løn for det enkelte medlem. Vores konsulenter står klar til at rådgive dig om din lønsituation.

Kend din løn

Hvad skal jeg have i løn? Det spørgsmål stiller mange af vores medlemmer. Vi svarer bedst gennem personlig rådgivning, da lønvilkårene er komplekse og kan variere meget. Pt er lønspændet fra ca. 48.000 kr. til 80.000 kr. i samlet månedlig løn for øverste skoleledere, og for øvrige skoleledere ligger det på 42.000 til 57.000 kr.

Her kan du læse om grundprincipper for skolelederes løn. Grundløn for ledere og mellemledere sker efter lokal aftale. Lønniveauet afgøres ud fra en samlet vurdering af stillingens indhold, ansvar og placering. For statsligt ansatte afhænger intervalløn/basisløn af elevantallet.

Ud over grundløn kan der lokalt forhandles:

  • Funktionsløn, som er knyttet til funktioner i stillingen og kan bortfalde, hvis funktionen bortfalder.
  • Kvalifikationsløn, som er baseret på lederens vurderede kvalifikationer i stillingen.
  • Resultatløn, som er baseret på opfyldelse af definerede mål.

grafik der viser mulige løntillæg

Ansat i kommune, region eller stat?
Det har betydning for din løn

Opbygningen af din løn afhænger en del af, hvordan du er ansat – kommunalt, regionalt eller statsligt. Hvis du er kommunalt ansat, bliver dine løn- og ansættelsesforhold varetaget af formanden i din lokalafdeling. Hvis du er statsligt eller regionalt ansat, varetager sekretariatet dine vilkår. Vælg typen af ansættelse for at få flere detaljer om lønnen.

Overenskomst og løntrin

Ledere ansat i kommuner på folkeskoler, i forvaltningen på skoleområdet, ved vejledningscentre og i PPR med en baggrund som ledere er indplaceret efter Overenskomst for ledere m.fl. indenfor undervisningsområdet.

Det betyder, at lederen som minimum er indplaceret på trin 46 + grundlønstillæg.

Ledere og mellemlederes grundlønsindplacering sker efter lokal forhandling. Det samme gælder evt. funktionsløn og kvalifikationsløn.

Lønforhandling

I praksis er det Skolelederlederforeningens lokalformand, der som tillidsrepræsentant forhandler lønnen efter det lokale niveau eller en lokal forhåndsaftale.
Øverste ledere har ret til selv at forhandle kvalifikationsløn.
Lønforhandlingen bør være afsluttet, inden du skriver under på din ansættelse.

Pension

Lønnen betales månedsvis bagud, og alle løndele er pensionsgivende. Pensionen er 17,3 % og betalt af arbejdsgiver.

Overenskomst og løntrin

Ledere ansat på regionale specialskoler er indplaceret efter Overenskomst vedrørende lærere m.fl. ved specialundervisning for voksne.

Afdelingsledere, viceskoleinspektører/viceforstandere og skoleinspektører/forstandere indplaceres på grundløn 46, 48, 49 eller 50 + grundlønstillæg. Indplaceringen afhænger af stillingens tyngde.

Herudover kan der forhandles funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn.

Lønforhandling

Lønnen forhandles centralt af Skolelederforeningen, og tag endelig kontakt. Lønforhandlingen bør være afsluttet, inden du skriver under på din ansættelse.

Udbetaling og pension

Lønnen betales månedsvis bagud, og alle løndele er pensionsgivende. Pensionen er 17,3 % og betalt af arbejdsgiver.

Ledere på frie fagskoler og private gymnasiers grundskoler

Overenskomst og løntrin

Ledere på frie fagskoler og på private gymnasiers grundskoler indplaceres efter Cirkulære om organisationsaftale for Ledere ved frie grundskoler mv.

Øverste ledere indplaceres på intervalløn efter skolestørrelse og kan desuden forhandle resultatløn eller løn for særlig indsats.

Resultatløn og løn for særlig indsats kan maksimalt udgøre kr. 130.000 (niveau 31.03.12) og skal udbetales som et engangsbeløb ved den aftalte periodes udløb.

Øvrige ledere indplaceres på basisløn efter skolestørrelse og desuden kan der aftales funktions- og kvalifikationstillæg, engangsvederlag for særlig indsats og resultatløn.

Lønforhandling

Øverste leder forhandler selv sin løn med skolens bestyrelse, men kan lade sig rådgive af Skolelederforeningen. Øvrige leder kan lade sig bistå af Skolelederforeningen i forhandlingen.

Lønforhandlingen bør være afsluttet, inden du skriver under på din ansættelse.

Udbetaling og pension

Lønnen betales månedsvis bagud og alle løndele er pensionsgivende – dog skal det aftales specifikt, hvis engangstillæg skal være pensionsgivende. Pensionen er 17,3 % og arbejdsgiverbetalt

Ledere på sosu-skoler

Overenskomst og løntrin

Ledere på SOSU-skoler er indplaceret efter Cirkulæret for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Øverste ledere på social og sundhedsskoler indplaceres på skalatrin 49, hvis skolen har under 300 årselever, og på trin 50 hvis skolen har mere end 300 årselever.

Øvrige ledere indplaceres afhængig af skolestørrelse og stillingsindhold på skalatrin 45 til 49.

Ud over grundlønsindplaceringen kan der forhandles funktions- og kvalifikationstillæg. Mange SOSU-skoler har desuden resultatløn som en del af lønpakken.

Lønforhandling

Lønnen forhandles centralt af Skolelederforeningen, så kontakt os endelig. Lønforhandlingen bør være afsluttet, inden du skriver under på din ansættelse.

Udbetaling og pension

Lønnen betales månedsvis bagud, og alle løndele er pensionsgivende. Pensionen er 17,3 % og arbejdsgiverbetalt. Dog indbetales der ikke pension af eventuel resultatløn.

Vi forhandler skolelederes vilkår i OK-24

Vi indgår i OK-24 forhandlingerne om offentlige overenskomster. Vi gør os umage for at sikre vores medlemmer de bedste løn- og arbejdsvilkår.

Læs mere om OK-24

Find svar om løn

Her finder du svar på typiske spørgsmål om løn som skoleleder. Du kan altid kontakte os for personlig rådgivning.  

Det varierer meget, hvad skoleledere får i løn. Det afhænger af anciennitet, opgaver, løntillæg, skolens geografiske placering og flere andre faktorer.

Lønniveauet for øverste skoleledere er mellem ca. 48.000 kr. til 80.000 kr. og for øvrige skoleledere 42.000-57.000 kr. om måneden i samlet løn.

Kontakt os for personlig rådgivning om din lønsituation.

På det regionale og statslige område kan du selv forhandle din løn. På det kommunale område er det kun din kvalifikationsløn som øverste leder, som du selv kan forhandle. 

Som kommunalt ansat er det den lokale TR/formand for skolelederforeningen, der forhandler din løn. Der er forskellighed fra kommune til kommune. Find den lokale formands kontaktoplysninger her

Som statslig- og regionalt ansat kan du kontakte Skolelederforeningen centralt for rådgivning.

Nej, ikke automatisk bortset fra de kommuner, hvor det er indskrevet i en forhåndsaftale. 

Kvalifikationsløn for uddannelse giver i nogle kommuner ifølge forhåndsaftalen et tillæg, men ikke i alle. I andre kommuner og på det statslige og regionale område, er det op til en forhandling 

Nej, du er ansat uden øverste arbejdstid og derfor selvtilrettelæggende. Der kan dog være særlige opgaver, som kan honoreres ud over din faste løn (byggesager, konstituering, hjælp til andre skoler m.m.).

Læs mere om arbejdstid

Kontakt os

Har du spørgsmål til din lønsituation? Vores rådgivere står klar til at hjælpe dig. Skriv eller ring til en medarbejder direkte – du kan også altid kontakte os på skolelederne@skolelederne.org og tlf. 7025 1008

Peter Cort skolelederforeningen

Peter Cort

Nils Vilsbøl skolelederforeningen

Nils Vilsbøl