Flere børn har brug for ekstra hjælp i skolen. Det viser en ny rapport fra VIVE, og selvom de inkluderende miljøer på skolerne er blevet bedre, peger skoleledere på, at der stadig mangler ressourcer og kompetencer.
Flere elever har fået en diagnose. Flere elever er kommet i specialtilbud og flere elever modtager støtte i de almene klasser. Det viser en evaluering af inklusionsområdet, som videnscenteret VIVE har udarbejdet med fokus på udviklingen de seneste ti år.
Rapporten viser også, at der er sket en ændring i kommunernes og skolernes måde at arbejde på. Generelt er de inkluderende læringsmiljøer styrket. Flere lærere har fået kompetencerne til at imødekomme særlige elevers behov, og der er udviklet forskellige former for mellemformer, som holddeling og tolærerordninger, der kombinerer almen og specialundervisning.
“Det er bekymrende, at et stigende antal børn har det svært, men jeg er fortrøstningsfuld over, at vi bliver bedre til at løfte opgaven. Især glæder det mig, at flere lærere føler sig kompetente til opgaven”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Mangel på ressourcer og kompetencer
Blandt skoleledere bliver det i evalueringen vurderet, at det er en stor opgave at skabe inkluderende læringsmiljøer, og at der mangler ressourcer og kompetencer til at løse opgaven. Det undrer ikke Skolelederforeningens formand:
”Allerede i 2016 konkluderede vi, at der var for få penge. Siden er opgaven kun blevet større og mere kompleks”, siger Claus Hjortdal.
Det lange seje træk
Af rapporten fremgår det, selvom flere lærere har fået kompetencerne til at hjælpe de særlige elevgrupper, så er der stadig mange lærere, som ikke har de nødvendige kompetencer. Især to ting vurderer skolelederne står i vejen for kompetenceudvikling af personalet. Det er vikardækning, og at der penge, som er bundet til opkvalificering, der ikke sigter på inklusion.
Selvom det er en svær opgave skolerne står overfor, så mener Claus Hjortdal, at de skal fortsætte af den sti, de er i gang med at betræde.
”Der er ikke noget kvikfix. Det er det lange seje træk, der virker. Lærernes kompetencer skal løftes endnu mere, og der skal et bedre samarbejde med PPR. Alle de tiltag, som gør, at færre elever kommer over i de dyre specialtilbud. På den måde kan vi på sigt hjælpe endnu flere elever”, siger Claus Hjortdal og pointerer:
”Det kræver selvfølgelig, at skolerne får rammerne til det. Lige nu ser vi mange konvertere understøttende undervisning til to-voksen-timer. Det kan de lige nu, men der er brug for, at det bliver en permanent løsning, eller at der bliver tilført penge til det”
— siger Claus Hjortdal
Kommunale chefers ansvar
En anden udfordring, skolelederne støder på, er samarbejdet mellem almenskoler og henholdsvis skoleforvaltninger og socialforvaltning.
”Det er uheldigt, når vi har de tunge sager, at samarbejdet med forvaltningen kan stå i vejen for, at vi får hjulpet de børn, der har allermest brug for det. Her må de kommunale chefer tage ansvaret for at få skabt bedre sagsgange”
— siger Claus Hjortdal.
Korte og langsigtede løsninger
Parterne omkring folkeskolen – her i blandt Claus Hjortdal – skal sammen med politikerne i Sammen om skolen-regi nu drøfte evalueringsrapporten.
”Jeg ser frem til, at vi på baggrund af rapporten skal tale om, hvad vi ser som gode løsninger. Ikke kun på den lange bane, også hvad vi på kortere sigt kan gøre for at forbedre inklusionen i folkeskole”
— siger Claus Hjortdal
Modelfoto: Klaus Holsting
Udvalgte pointer fra evalueringen
KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre og Danske Skoleelever er enige om, at folkeskolen bør styres og ledes med afsæt i disse principper:
- Flere elever bliver segregeret, og flere elever i almenklasse modtager støtte.
- Der er det samme antal elever i de almene klasser, som har brug for støtte, men ikke får det.
- De elever, der ikke får støtte, opnår cirka de samme faglige resultater og samme trivsel, som elever, der får støtte.
- Flere elever får en diagnose.
- Flere lærere har kompetencerne til at hjælpe eleverne i almenklasser, og de vurderer, at den sociale støtte er tilstrækkelig.
- Der er stadig for mange lærere, der ikke har kompetencerne til at give den relevante støtte til elever med særlige behov.
- Elever med særlige behov, der er blevet undervist i en almindelige klasse – eller kommer tilbage til en almindelig klasse efter at have været i segregeret tilbud, viser nogle gode resultater.
- Kommunerne har haft fokus på at udvikle strategier, økonomistyring og visitationsprocesser.
- Skolerne har styrket de inkluderende læringsmiljøer på almenskolerne, sikret de relevante kompetencer er tilstede og styrket sammenarbejdet mellem almenskolen, specialtilbud og PPR.
- Det er blevet meget udbredt at bruge tolærerordning samt sparring og rådgivning fra PPR, når der er en eller flere elever med særlige behov i en klasse.
- Mange kommuner udvikler tiltag, som holddeling og tolærerordning, der kombinerer almen og specialundervisning. Det bliver betragtet som en mellemform.
De rummer en række muligheder. - Det styrker de inkluderende læringsmiljøer i almenskolerne, når det pædagogiske personale bliver brugt til sparring, og det er skaber en større sammenhæng med specialtilbuddene.
- Blandt skoleledere bliver det vurderet, at det er en stor opgave at skabe inkluderende læringsmiljøer og at der mangler ressourcer og kompetencer til at løse opgaven.
- Lærerne vurderer, at ledelsen kun i mindre grad rammesætter opgaven tilstrækkeligt.
- Skoleledere og klasselærere oplever, at samarbejdet om inkluderende læringsmiljøer med forældre kan være vanskeligt, hvilket blandt andet skyldes rammerne om samarbejdet og forskellige opfattelser af barnets særlige behov.
- Samarbejdet mellem almenskoler og henholdsvis skoleforvaltning og socialforvaltning er ikke altid velfungerende.
- Cirka 1,2% af lærerne i folkeskolen har været på et formelt kursus, der relaterer sig til kompetencer indenfor specielpædagogik.
- Den uformelle kompetenceudvikling af lærerne foregår primært på skolerne og ved hjælp af eget personale. Disse typer af kompetenceudvikling er de bedste til at øge kvaliteten af de deltagende læreres arbejde.
- Sikring af vikardækning bliver af skolelederne vurderet som den største barriere for kompetenceudvikling. Det bliver også vurderet som en hindring, at puljemidler er bundet til opkvalificering, der ikke hjælper skolen med at nå strategiske mål.
