Hjortdal: Vi får ikke bedre skoler ved at hænge nogen ud

Debatindlægget af Claus Hjortdal er bragt i Skolemonitor d. 15. august

Et nyt skoleår er skudt i gang og traditionen tro er der fra mediernes side stor bevågenhed på den begivenhed.

I år ser vi, at der blandt andet er kommet fokus på folkeskoler med bekymrende kvalitet.

Siden sidste år er der sket det, at Udviklingslisten over de 10 procent dårligst præsterende skoler er fjernet sammen med kravet om en udviklingsplan.

Det var efter ønske fra os – parterne omkring skolen – i Sammen om Skolen, at udviklingslisten blev fjernet, mens vi advarede mod, at den blev erstattet af et fokus på skoler med »bekymrende kvalitet«. Som frygtet har det resulteret i en ny uofficiel liste, som medierne kan stykke sammen ud fra aktindsigt.

Vi advarede om begrebet »bekymrende kvalitet«, fordi der ikke bliver ændret på, at det stadig dækker over skoler, der scorer lavt på en række parametre ligesom på udviklingslisten, og udover karakterer er fravær nu også blevet et parameter.

Og vi advarede mod den ensidige fokusering af folkeskolens kvalitet, når 20 procent af alle børn går på fri- privat- eller efterskole og dermed ikke indgår i et tilsvarende tilsyn.

Et udtryk for mangel på tillid

Udover det uhensigtsmæssige med en uofficiel liste skabt af pressen, er der en række grunde til, at man fra politisk side bør skynde sig med at ændre sin egen beslutning.

For det første er det udtryk for voldsom mangel på tillid til det kommunale system, når man fra centralt hold har brug for en ekstra styring og ikke mener, at de nye skoleudviklingssamtaler tager hånd om problemerne.

Tanken med samtalerne er netop at give mulighed for en god og grundig dialog mellem skole og kommune om, hvordan skolen kan ændre på tingene.

For det andet lægger det et unødigt pres på skoler, der i forvejen er under lup.

De små fire procent af alle folkeskoler, der har vedvarende lave karakterer i forskellige test er i forvejen udtaget til det, der hedder Kvalitetstilsyn, og er i den forbindelse i tæt dialog med STUK, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Disse skoler kan nu opleve, at de kommer med i endnu et tilsyn. Det sker på grund af det nye ekstra fokus på fravær.

Jeg kan betro alle, at alle folkeskoler har fokus på fravær. Og på de skoler, hvor fraværet er for højt, arbejdes der seriøst i samarbejde med forvaltningen om at nedbringe det.

Liste afslører manglende indsigt

For det tredje risikerer succesfulde skoler at blive udlagt som fiaskoer.

Det er de skoler, der arbejder med at skabe en inkluderende skole, hvor så mange som muligt er en del af almenmiljøet og følger almenundervisningen.

Skolens succes kan være at lykkes med at få en gruppe af elever til at deltage i få fag i almenskolen, men ikke i alle fag.

Når de ikke går til eksamen i alle fag, bliver de en del af den negative statistik hos STUK. Når de så får lavere karakter, indgår de i karaktergennemsnittet, og skolen har dermed en bekymrende kvalitet!

Det er mangel på anerkendelse af det gode inklusionsarbejde, der finder sted.

Endelig er der så mange tilfældigheder, der ikke bliver taget højde for, som kan ligge bag, at en skole får betegnelsen lav kvalitet. Det kan være en skole, der netop det år havde mange elever fra specialområdet, som gik op til eksamen. Eller det år fik man mange elever fra andre skoler, som man ikke selv havde haft undervisningsansvaret for. Eller noget helt tredje.

Listen kan være lang, når vi skal gøre rede for de hop i karakterer eller fravær, der kan opstå i 9.klasserne.

Det er mangel på indsigt i grundvilkårene og virkeligheden på skolerne, når politikerne vælger at beholde en liste, som ikke er en liste, men fungerer som en liste, og som får folkeskolen til at fremstå med dårlig kvalitet.

Samtidig bliver der brugt en masse ressourcer og kræfter på bureaukrati, der på ingen måde udvikler skoler. De ressourcer kunne i stedet blive investeret i at få skabt en bedre skole.

Foto: Klaus Holsting