Sæt kryds i kalenderen for tilmelding til Årsmøde 2024 og booking af hotel
Vi glæder os til at se dig og dine kollegaer til Årsmøde 2024.
I år afholdes årsmødet i Odense Congress Center den 31. oktober og 1. november 2024.
11. april kl. 12 er en vigtig dato
Sæt allerede nu kryds i kalenderen kl. 12. den 11. april. Her åbner vi for tilmelding til årsmødet via denne side. Med din tilmelding er du sikret entre, frokost torsdag den 31. oktober samt te, kaffe og vand under hele årsmødet.
Samtidig har du mulighed for at købe festbillet med middag samt frokost to-go fredag.
I står selv for booking af hotel
Som noget nyt skal du/I være opmærksom på, at I selv skal booke jeres overnatninger direkte hos hotellerne eller andre overnatningsmuligheder. Booking foregår ikke længere via vores hjemmeside eller KongresKompagniet. For at lette jeres booking af hotelværelser, har vi indgået aftale med en række hoteller, som har forhåndsreserveret et vist antal værelser.
Forhåndsreserverede værelser kan bookes fra 11. april kl. 12
De pågældende hoteller åbner for booking af de forhåndsreserverede værelser den 11. april kl. 12. Så vil du/I sikre jer et eller flere af disse værelser, gælder det om at være klar ved telefonen eller tasterne.
Vi ses i Odense
Vi ser frem til to spændende, inspirerende og kollegiale dage i jeres selskab. Vi er allerede i fuld gang med at skræddersy et spændende program til jer og lave aftaler med de helt rigtige oplægsholdere. I år mødes vi under titlen ’Rodfæstet i fremtiden’. Det kan du læse mere om her.
Vel mødt til Årsmøde 2024.
Ny folkeskoleaftale: Et fornuftigt skridt på vejen – men økonomien mangler
”Vi ser aftalen som et delelement i udviklingen af folkeskolen. I Skolelederforeningen ser vi frem til at fortsætte arbejdet om folkeskolen i samarbejdet Sammen om Skolen”.
Det siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som en kommentar til Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse, som netop er blevet præsenteret.
Aftalen er indgået i folkeskoleforligskredsen. Formålet med aftalen er at skrue ned for den centrale styring af folkeskolen og indeholder 33 tiltag.
”Vi er tilfredse med, at arbejdet med nye læreplaner skal skabe mere variation og kreativitet i undervisningen. Det er også positivt, at der er lyttet til vores ønske om, at kvalitetstilsynet skal nytænkes, og at der lægges op til at se videre på antallet af prøver,” siger Claus Hjortdal og fortsætter:
”På inklusionsområdet er aftalen ikke ambitiøs nok. Aftalen skaber ikke tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne hjælpe de børn, der har mest behov, og til at vi kan vende udviklingen med, at mange børn ikke er en del af det almene fællesskab. I Skolelederforeningen ser vi frem til at blive en del af det centrale videre arbejde med at skabe inkluderende fællesskaber for alle børn.”
Der mangler penge til at løfte opgaven
Et af de nye tiltag handler om muligheden for at afskaffe den understøttende undervisning og forkorte skoledagen. Dermed gøres en midlertidig ordning permanent.
Tanken er god, mener Claus Hjortdal:
”Men økonomien hænger ikke sammen. For vi kan ikke bruge pengene to gange, og de er allerede brugt til to-voksentimer, holddeling, forebyggende tiltag ude på skolerne og udvidet åbningstid i SFO.”
”Skolernes økonomi er hårdt presset, og med de høje forventninger, der er til udviklingen af skolen, er der brug for reelle investeringer både nu og her og på længere sigt.”
Modelfoto: Klaus Holsting
Inspiration til grundlovsfest: Gratis undervisningstilbud til mellemtrinnet
I samarbejde med Forstå tilbyder Grundlovsfesten undervisningsmateriale til elever på mellemtrinnet i seks forskellige fag, der gør dem klogere på vores grundlov og lægger op til til at holde en grundlovsfest på skolen.
Grundlovsfesten er en bevægelse, der har som formål, at udbrede kendskab om grundloven til danskerne. Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal er Grundlovsfestens forperson.
Det nye undervisningsmateriale er et læringsforløbet udviklet af konsulentvirksomheden Forstå og kan bruges i seks forskellige fag: dansk, idræt, billedkunst, hjemkundskab, musik og historie.
Aktiviteterne i de forskellige fag spænder over alt fra kagebagning til poetry slam, der kan munde ud i en grundlovsfest, men kan også bruges som udgangspunkt for indføring i grundloven.
Chromebooks: Kære regering og Google, find en løsning nu
Efter sommerferien kan Googles Chromebooks ikke længere benyttes som arbejdsredskab for skolerne, med mindre de ansvarlige laver en feberredning. Det betyder, at regeringen og Google skal have hænderne op af lommerne nu. For der skal findes en løsning for skolernes undervisning.
At der ikke for længst er fundet en løsning, giver skolerne en både økonomisk, pædagogisk og en tidsmæssigt udfordring, siger @Claus Hjortdal:
– Den økonomiske udfordring er, at det jo er den IT-løsning, som rigtig mange skoler benytter. Det vil blive voldsomt omkostningstungt at skifte. Og med så kort varsel kan skolerne ikke skifte til analoge læremidler, for pengene er allerede brugt på digitale. Udprintning af materialer er heller ikke en løsning.
– Den pædagogiske udfordring er, at vores undervisningsmaterialer så ikke længere er tilgængelige. Elevernes opgaver og noter vil også være væk. Samtidig vil vi ikke kunne understøtte ordblinde med de digitale værktøjer.
Den tidsmæssige udfordring er, at vi på skoleniveau ikke kan nå at forandre, flytte og ændre systemet på så stor en økonomisk og pædagogisk udfordring på så kort tid.
Så en kraftig opfordring til de ansvarlige: Smid hvad I har i hænderne, sæt jer sammen og lav en løsning nu.
Det haster. Og det skylder vi eleverne!
Plenum har vokseværk
Vi har bygget til og moderniseret. For at imødekomme forskellige mediebrug og vaner har vi udviklet dit medlemsmagasin Plenum til at være et indholdsunivers, der udkommer som printmagasin, digitale artikler og podcast.
Efter at medlemsmagasinet Plenum i årevis har delt indsigt og erfaringer på papir, er vi nu klar til at transformere det til også at være et dynamisk digitalt univers, der bringer viden og erfaringer til live på nye måder.
Mens vi udvider med flere kanaler, har indholdet stadig det samme fokus på ledelse i folkeskolen. Det handler om vilkårene for den enkelte og vilkårene for at drive skole, om initiativer og eksempler på løsninger af skolens kerneopgave og ny viden om ledelse og skoleemner.
Målet er, at Plenum skal være din hjælper i hverdagen som leder i folkeskolen. Vi ønsker at vise måder, I kan skyde genvej i en travl hverdag ved at bringe erfaringer, viden og perspektiver på opgaveløsninger og udfordringer.
Nyt magasinsite
Hvis du foretrækker at læse på mobilen eller computeren, er Plenums nye magasinwebsite stedet. Her vil nye artikler om rammer for folkeskolen og vilkår for skoleledere løbende blive publiceret.
www.plenum.skolelederforeningen.org
Hvis du har downloadet app’en Fagmagasinet Plenum på din mobil, kan du opleve problemer med at gå på Plenums nye hjemmeside. Så skal du fjerne app’en og installere den igen. Vi beklager ulejligheden.
Lyt til Plenum
Vi introducerer to nye podcastserier. Den ene serie fokuserer på forskning, der er relevant for ledere i folkeskolen og med fokus på, hvordan den nye viden kan anvendes i det daglige arbejde. Den anden serie reporterer fra virkeligheden. Her deler skoleledere erfaringer med løsninger på opgaver og udfordringer.
www.plenum.skolelederforeningen.org/podcast
Det trykte magasin
Det trykte magasin udkommer fortsat fem gang om året og vil fortsat automatisk lande i din postkasse, lige som det plejer. Vi har forfinet designet og styrket indholdet i et samspil med det digitale univers.
App’en Fagmagasinet Plenum
Du kan gratis downloade app’en Fagmagasinet Plenum i både App Store og Google Play. Her bliver alle trykte magasiner lagt op, og du kan dykke ned i alle de artikler, der er i arkivet.
Tilsammen er Plenum nu et medlemsmedie på flere kanaler, så du kan finde indhold, hvor det passer dig.
Både det trykte Plenum, det nye magasinsite, podcastserierne og appen er gratis og nemt tilgængeligt for dig som medlem.
Når skolen rammer forsiden
Opdateret 12. marts 2024
I de sidste uger har der været meget medieomtale omkring navngivne skoler, hvor forældre er gået til medierne med deres oplevelser af krænkelser og vold.
Vi har fået mange henvendelser fra medierne om dette. Vi har på det generelle plan udtalt os i en del medier.
Skolelederforeningens hovedpointer er:
- At alle børn skal føle sig trygge i folkeskolen, og at alle forældre skal være trygge ved at sende deres børn i folkeskolen
- Der skal være plads til alle børn i folkeskolen, og det er vores pligt at hjælpe både de børn, som bliver krænket og de børn, som krænker. Det kræver, at der investeres i almenfællesskabet
- At sager om grov mobning er et udtryk for, at skolesystemet er presset, og at der mangler ressourcer og kapacitet til at hjælpe de børn, som har behov for ekstra støtte
- At der er behov for at sætte ind med forebyggende foranstaltninger til de børn, som har en udadreagerende adfærd – og at der bør afsættes ekstra ressourcer til dette
- At sager om grov mobning skal løses med pædagogiske værktøjer tæt på barnet
- At vi i folkeskolen ikke kan sende elever hjem i længere perioder eller bortvise dem til ingenting
- At skolerne har tavshedspligt omkring elevsager
- At skolerne benytter sig af ordensbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, i sager som disse
Her er et udpluk af formandskabets udtalelser:
I Aftenshowet på DR deltog formand Claus Hjortdal 14. februar i et panel med blandt andre børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Her kommenterede Claus Hjortdal på, at nogle politikere mener, at det bør være nemmere at smide elever ud af skolen:
”Skolen skal være et trygt rum for alle elever. Til politikerne må jeg dog sige, at vi ikke kan smide børn ud af folkeskolen. Vi har ifølge Grundloven pligt til at give alle børn gratis undervisning. En længere hjemsendelse eller bortvisning ud i ingenting kan vi ikke bruge til noget, for vi kan ikke have børn til ikke at gå i skole.”
I en artikel i Politiken 15. februar siger Claus Hjortdal, at skolernes sanktionsmuligheder som udgangspunkt er gode nok, men at der kan være behov for at se værktøjskassen igennem.
Han kalder det i artiklen uklædeligt, at politikere på baggrund af det oplyste i den omtalte sag går i rette med både skole og kommune. ”De agerer dommere i en sag ‘von hørensagen’, som vi har et embedsværk og en forvaltning til at kigge på.”
I en artikel 21. februar i Kristeligt Dagblad med overskriften ’Sager om grov mobning udstiller et presset skolesystem’ udtaler næstformand Dorte Andreas sig om, at de voldsomme sager er udtryk for et system, som er presset:
”Forskning viser, at der er flere børn, som har en udadreagerende adfærd. De møder så et presset system, hvor man oplever, at man ikke kan få den hjælp, man har brug for. Det frustrerer både børn, forældre, skoler og institutioner. Det er et presset system, som skaber en ond spiral.”
Dorte Andreas siger videre i artiklen at på trods af, at skolelederne gør, hvad de kan, er samspillet mellem aktørerne svækket:
”Det er jo en trekant, der skal fungere i samarbejde mellem forældre, skole og kommune. De støttesystemer, der er rundt om skolen og børnene og forældrene, har en stor betydning, og det system bliver mere og mere presset.”
På LinkedIn 26. februar kommenterer Claus Hjortdal på Dansk Folkepartis forslag til stramninger af ordensregulativet:
”En del af forslagene er overflødige, et af dem er grundlovsstridigt, og to af dem er uetiske.”
På LinkedIn 26. februar spørger Dorte Andreas under overskriften “Kære politikere i kommuner og på Christiansborg – stop køen ved håndvasken”, om børnesynet har ændret sig:
”Som skoleledere har vi i mange år drevet skole med udgangspunkt i folkeskolens formål og ud fra – som vi har forstået det – et børnesyn og et politisk ønske om at give alle børn og unge lige muligheder i livet.
Nu kommer I så med forslag om en 180 graders vending, hvor vi i stedet skal ekskludere elever fremfor at inkludere dem.”
I en artikel på dr.dk 1. marts siger Claus Hjortdal, at der mangler ressourcer og kapacitet til at hjælpe de børn, som har behov for ekstra støtte:
”Hvis vi ser samlet på det, vi lige nu kan tilbyde af hjælp og understøttelse, så er en masse forebyggende tiltag sparet væk gennem årene. Det kunne være familieklasser, hvor man støttede hele familien eller særlig undervisning til dem, der var utilpassede i skolen.”
I en artikel på tv2.dk ‘Folkeskolen er i knæ – lærere og skoleledere advarer nu om ‘store konsekvenser for børnene’ udtaler Dorte Andreas nedenstående. Artiklen handler om, at der i Aarhus Kommune mangler 120 millioner kroner til skolerne.
”Hvis skolerne i Aarhus Kommune ikke får tildelt nogen ressourcer, vil de ikke kunne gennemføre den almindelige undervisning. Og problemet er ikke kun i Aarhus. Det er i hele Danmark, at skolerne er så meget ude af økonomisk balance, at det kan få store konsekvenser for vores børn og unge.”
Modelfoto: Klaus Holsting
OK24: Aftale klar for kommunalt ansatte
En ny overenskomst for kommunalt ansatte er faldet på plads 17. februar 2024 efter lange forhandlinger.
Artiklen er opdateret 23. februar 2024.
KL og de kommunalt ansattes organisationer er netop blevet enige om en overenskomstaftale for de kommende to år. Skolelederforeningen er tilfreds med aftalen.
En ny overenskomst for landets cirka 500.000 ansatte i kommuner er faldet på plads lørdag den 17. februar.
Med forliget er der opnået enighed om en lønramme på 8,8%. Udover det er der blevet fastsat en ordning, der gør, at de offentlige lønninger følges med de private lønninger. En aftale om midler til organisationsforhandlingerne på 2% er også blevet indgået.
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er positivt stemt over for aftalen:
”Vi er meget tilfredse med det samlede resultat. Lønstigningen ligger på et fornuftigt niveau. Samtidig er det mange år siden, vi har haft 2% til vores egen overenskomstforhandling.”
Mona Striib, formand for Forhandlingsfællesskabet og forhandlingsleder på det kommunale område, siger i en pressemeddelelse:
”Det har været usædvanligt lange og hårde forhandlinger, hvor vi skridt for skridt har kæmpet os frem mod et godt resultat for de ansatte i landets kommuner,” og tilføjer:
”Aftalen rummer i det hele taget en række gode resultater og nogle deciderede landvindinger, vi kommer til at bygge videre på. Ikke mindst når det kommer til at øge de ansattes fleksibilitet og understøtte bedre dækning af tillidsrepræsentanter på kommunale arbejdspladser.”
Forhandlingerne om lederoverenskomsten er nu i gang.
21. februar 2024 er der ligeledes indgået forlig for ansatte i landets regioner.
Det samlede resultat bliver sendt til afstemning hos medlemmerne forventeligt i marts måned.
Lønstigninger lige om hjørnet
Med de generelle forlig i overenskomstforhandlingerne på de offentlige områder er der udsigt til pæne lønstigninger de kommende to år for ansatte i både kommuner, staten og regionerne.
For hovedparten af Skolelederforeningens medlemmer, der er kommunalt ansatte, vil den første og største lønstigning på 5,74 % blive udmøntet i 2024. 1. april 2024 stiger lønnen med 4 %, og 1. oktober 2024 er den estimerede lønstigning på 1,74 %. Samlet set giver overenskomstresultatet på det kommunale område lønstigninger på 8,51 % over de næste to år (inklusive de 2 %, der bruges særskilt på lederoverenskomsten).
I grafikken herunder har vi estimeret lønstigninger for forskellige kommunalt ansatte løngrupper.
VÆR OPMÆRKSOM på, at grafikken, der er bragt i den trykte udgave af Plenum, ser anderledes ud. Den viser ikke en korrekt udmøntning af de enkelte stigninger, men den samlede stigning over to år er den samme.
Ok-24: Forlig for statens ansatte indgået
En ny overenskomst for ansatte i staten er faldet på plads 11. februar 2024 efter lange forhandlinger.
CFU, Centralorganisationernes Fællesudvalg, og Finansministeriet har forhandlet sig frem til en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent for de næste to år.
Overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område går nu ind i en slutspurt.
Læs om forliget på det statslige område på vores temaside om OK-24
Invitation til onlinemøder
ESHA inviterer i samarbejde med Apple til en række virtuelle møder.
ESHA Leadership-serien, som møderne hedder, er målrettet skoleledere i hele Europa.
Serien består af seks virtuelle møder om forandring, lederskab, vision samt udvikling med mere. De finder sted på fastlagte datoer fra februar til og med juni 2024.
Emnerne for de seks møder er:
- Førende forandring
- Elementer af lederskab
- Vision for undervisning og læring med teknologi
- Fra vision til strategi
- Udvikling af en kultur med vedvarende faglig læring
- Måling af vækst og effekt
Møderne faciliteres af Apple Professional Learning Specialists.
Læs mere her, hvor der er link videre til tilmelding
ESHA er et internationalt fællesskab for europæiske skoledere.
Nytårshilsen fra Claus Hjortdal: Giv os muligheden for at lykkes
2024 skal været året, hvor vi har fokus på at lykkes i folkeskolen. Sådan lyder nytårsønsket fra Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal, der efterlyser politisk vilje til både at styrke de økonomiske betingelser, rammer og vilkår for skolen.
At vi i den danske folkeskole har elever, der mister lysten til bogfaglige fag og hellere vil ud og arbejde i større klasser, er ikke nyt. Det eksisterede også, da jeg var aktiv skoleleder. Så fandt vi sammen med eleven ud af en ordning, hvor vedkommende to dage om ugen i stedet for at gå i skolen kom i praktik hos en klejnsmed.
Viste det sig heller ikke at være lykken, kom eleven måske i stedet i praktik hos en mekaniker. Man kan kalde det en slags afklaringsforløb. Først herefter, når matchet var fundet, kunne eleven begynde i en særlig ”jobklasse”.
Denne jobklasse var i stil med den nye juniormesterlære-ordning, som er blandt de mange forslag i regeringens katalog over ønskede nye tiltag i folkeskolen. Forskellen er bare, at med den nye ordning kan eleverne stille det som et krav, at de vil begynde i mesterlære, og det fjerner muligheden for i et samarbejde mellem elev, forældre og skole at afprøve, om de er på rette vej og dermed hjælpe dem bedst muligt til at lykkes.
Det er ikke den udvikling, jeg ønsker for folkeskolen.
“Alle i folkeskolen er optaget af at lykkes med opgaven med at danne og uddanne elever til livsduelige mennesker og demokratiske medborgere med livslang læringslyst. Men udfordringer omkring økonomi, rammer og vilkår for skolen spænder ben for at kunne lykkes.”
Selvom der bliver talt og drøftet frihed og frihedsgrader, bliver skolerne stadig styret stramt på timer, fag og indhold, og den kraftige styring med fag, test og eksaminer definerer i alt for høj grad vores skole. Vi har travlt med at måle og veje eleverne, og i de to sidste skoleår skal vi have alle elever op i 12 eksaminer i 8 fag på 3-4 uger.
Det skal ændres, og det kan det godt – også uden at gå på kompromis med faglighed og høje forventninger til den enkelte elev.
Stramme regler og dårlig økonomi er en farlig cocktail
Men vi skal passe på med, når vi indfører et nyt tiltag som juniormesterlære-ordning, at vi ikke samtidigt indfører nye krav, regler og styringsmekanismer, som ødelægger muligheden for, at vi kan lykkes med folkeskolens vigtigste opgave med at danne og uddanne alle elever bedst muligt.
Samtidigt med den stramme styring har skolerne landet over gennem mange år været ramt af nedskæringer, strukturændringer indeholdende besparelser, budgetåbninger flere gange årligt og så videre.
Det betyder, at betingelserne for at levere en ordentlig og faglig forsvarlig undervisning og lave et godt forebyggende arbejde både fagligt og socialt er forringet væsentligt.
Stramme rammer og dårlig økonomi er ikke den bedste cocktail for at lykkes.
Nytårshåb: Fornuftig økonomi og nyt syn på at lykkes
Derfor har jeg to håb for det nye år.
Jeg håber, at vi kan finde en løsning, som kan give skolerne en god og stabil økonomi. Der er ikke mulighed for flere rationaliseringer og nedskæringer. Vi har brug for elastik i økonomien, så vi kan gribe ind, når vi ser elever i begyndende mistrivsel.
En ekstra person i klassen, en støttefunktion i fritidsdelen eller lignende kan gøre en væsentlig forskel for den enkelte elev og samtidig forhindre skolefravær eller svigtende motivation.
Mit andet håb er, at vi parter omkring folkeskolen sammen med forligskreds og minister kan enes om et nyt syn på, hvordan elever lykkes. Alle elever indskrevet i folkeskolen kan ikke lykkes, hvis de skal leve op de krav, som politikerne har sat op i dag.
Afslutningen af skolen og adgangskravet til ungdomsuddannelserne er betinget af, at man går op i alle 12 discipliner og består. Den sorteringsmaskine, som politikerne har lagt ned over folkeskolen, skal ændres, for at vi kan sikre alle elever læringslyst og en positiv oplevelse af deres skolegang.
Mit nytårsønske til politikerne er, at vi får mulighed for at lykkes. Vi kan forandre betingelserne for at skolen lykkes med eleverne. Lad os hjælpes ad.
