Voldgiftskendelse fastslår skoleledere handlede korrekt i sag fra Rudersdal
Rudersdal Kommune skal betale millioner kroner for at udpege skoleledere som syndebukke på et usagligt grundlag. Det har en faglig voldgift netop slået fast. Kendelsen præciserer også skoleledernes ledelsesrum, og det glæder Skolelederforeningens formand Dorte Andreas.
Når skoleledelser træffer beslutninger i alvorlige sager, skal de undersøge og vurdere ud fra deres erfaring og viden. Vurderingen skal bygge på, hvad der er bedst for barnet, medarbejdere, skolens ro, loven og andre elever og forældre. Og ledelsen har en margen for et ledelsesmæssigt og pædagogisk skøn. Også når det gælder, hvornår en sag er undersøgt nok.
En faglig voldgift har trukket en nødvendig streg i sandet om skoleledernes beslutningsrum og ledelsesrum, som formand i Skolelederforeningen Dorte Andreas er tilfreds med:
”Som skoleledere kan vi ikke undgå at komme i situationer, hvor vi skal træffe alvorlige beslutninger. Vi gør altid alt, hvad vi kan for at undersøge en sag grundigt, og det er vigtigt, at vi kender vores mandat, og vi ved, at vi ikke risikerer at blive syndebukke”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Kendelsen er faldet i en sag fra Rudersdal, hvor borgmesteren og kommunaldirektøren meldte ud, at ledelsen havde svigtet, da det kom frem, at en 27-årig tidligere lærervikar på en skole var sigtet for voldtægt af en mindreårig elev. Anmeldelsen kom et år efter, at vikaren var stoppet på skolen. Kommunen undersøgte sagen og brugte millioner af kroner på en advokatundersøgelse, hvor blandt andet 9,9 millioner mails og 52.000 aulabeskeder blev gennemgået. Allerede inden advokatundersøgelsen lå færdig, havde borgmester og kommunaldirektør placeret et ansvar for manglende indgriben hos de to ledere. Men den nye kendelse fra den faglige voldgift modsiger kommunen og advokatundersøgelsen, og efterlader ingen tvivl om, at de to ledere har handlet inden for rammerne af deres faglige skøn, og slår fast at afskedigelsen var helt uberettiget.
”Kommunen har pustet noget op, der ikke var noget. Kendelsen siger, der ikke var noget håndfast konkret, som lederne har overset. De handlede, som de skulle i situationen. Kommunen havde tilsyneladende brug for at placere et ansvar, men det er ikke i orden, at de på den måde smider deres egne medarbejdere under bussen”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Sagen fra Rudersdal har kostet kommunen dyrt. Udover de mange millioner, der er kastet efter advokatrapporten, er kommunen blevet dømt til at betale en ekstraordinær stor erstatning til de to nu tidligere skoleledere:
”Det koster, og det er kun rimeligt. Det er vigtigt, at man som skoleleder kan regne med opbakning fra forvaltningen og politikerne”, siger Dorte Andreas.
Foto: Colourbox
Forsøg med madordninger risikerer at stjæle kræfter fra folkeskolens kerneopgave
Finansloven for 2025 sender millioner til forsøgsordninger med skolemad. Næstformand Dorte Andreas er ikke imod madordninger, men hun påpeger, det er en stor opgave, der lander på skoleledelsernes bord og mener, pengene var bedre brugt til investeringer i folkeskolen generelt.
Endnu en opgave er havnet på skoleledelsernes bord. I Finansloven for 2025 er der afsat 850 millioner kroner over tre år til forsøgsordninger med skolemad, og en række skoler kan se frem til at skulle indføre skolemad allerede fra august 2025.
”Gennem årene har mange forsøgt og indført forskellige skolemadskoncepter, og der er mange gode gevinster ved det. Det har både betydning for elevernes læring, trivsel og for fællesskaberne”, siger næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas.
LÆS: Sund skolemad kan øge trivslen og skabe fællesskab
Men hun undrer sig over, at politikerne på Christiansborg placerer endnu en stor opgave hos skoleledelserne og henviser til kvalitetsprogrammet for folkeskolen med 33 initiativer, der skal realiseres.
”Vi står overfor store pædagogiske forandringer. Der er rigtig mange opgaver, vi i forvejen skal løse, og vi kommer ikke udenom, at det at indføre en madordning kan være en stor opgave for en skole, der ikke har nogen i forvejen”, siger Dorte Andreas og forsætter:
Pengene var bedre givet ud til investeringer i folkeskole generelt til at styrke kerneopgaven. Så ville skolerne for eksempel kunne bruge pengene på flere voksne i undervisningen
— Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen
Hvordan skolemadsforsøget mere konkret skal udformes, skal politikerne nu i gang med at drøfte.
” Vi forventer, at skolemaden bliver gratis, så det kommer alle elever på en skole til gavn. Og at det bliver de enkelte skoler, der kan vælge om de vil tilmelde sig forsøget eller ej”, siger Dorte Andreas.
LÆS: Aftale om finansloven for 2025
Foto: Colourbox
”AI løber stærkere, end vi gør”
Op mod 120 udstillere og 2200 deltagere har i år fundet vej til Skoleledernes Årsmøde 2024 i Odense Congress Center. Temaet er ”Rodfæstet i fremtiden”, og mange af de fremmødte er glade for at få mere viden om kunstig intelligens.
Der er et mylder af liv i frokostpausen på årsmødets første dag. Nogle får sig en snak med deres kolleger hen over en streetfood-frokost, mens andre nysgerrigt går rundt mellem standene og taler med udstillere, der falbyder deres varer, eller snupper en karamel, et shot, et stykke kage på vejen. Traditionen tro er udbuddet af stande varieret, og der er nok at blive inspireret af. Fra trivselsfremmende tøjdyr, der er tunge som mursten, vandautomater til lærerværelset og alternative musikinstrumenter til moderne skolemøbler, 3D-printere og klatreudstyr. Og så er der udstillerne med lidt større armbevægelser, der har kørt en reklamebil ind i messehallen, bygget et helt skolekøkken eller sågar en legeplads.
AI bliver glemt i snak om skærmforbrug
Selv om temaet for årsmødet er Rodfæstet i fremtiden er udstillingen ikke domineret af varer eller services, hvor kunstig intelligens er det bærende. Næsten tvært imod. Her er rigtig mange skolemøbler, legepladser og materialer der fremmer trivsel eller læring gennem leg.
Men det gør ikke årsmødets tema mindre relevant for deltagerne.
Trine Hartelius er afdelingsleder på Humlebæk Skole.
Foto: Lars Horn/Baghuset
Trine Hartelius er afdelingsleder på Humlebæk Skole. Hun oplever, at der i dagligdagen bliver talt rigtigt meget om skærmforbrug og brug af mobiltelefoner, men at kunstig intelligens er et andet tema, som bliver glemt i den anden snak.
”Jeg synes bestemt, det er et relevant tema. Og det er egentlig også rart at blive mindet om det i flok og huske, at vi skal tale om det”, siger Trine Hartelius.
Hvor langt er I på jeres skole i forhold til kunstig intelligens?
”Nok ikke så langt, som vi kunne eller burde være. Der er alt muligt andet, der fylder. Og det går jo så stærkt, så jeg tror ikke, vi er nået ordentligt dertil endnu. Jeg tror, lærerne er mere inde i det og i gang med at prøve ting af, end vi måske er som ledelse. Men vi kommer jo også til at tale om det.”
Carsten Løye er skoleleder på Sundskolen i Guldborgsund Kommune.
Foto: Lars Horn/Baghuset.
På listen over ting vi skal have styr på
Carsten Løye er skoleleder på Sundskolen i Guldborgsund Kommune. Han finder emnet for årsmødet meget relevant.
“Samtidig er det noget, jeg ved meget lidt om, så det føles rigtig godt,” siger Carsten Løye fra Sundskolen i Guldborgsund Kommune.
Er du blevet klogere på emnet her?
“Ja, det er jeg, og jeg sidder med en fornemmelse af, at der er mange ting, vi burde vide mere om som ledelse, så det er en god påmindelse,” siger han og fortæller, at skolen ligger lidt i flytterod og er optaget af en masse andre ting.
”Så vores liste over ting, vi burde have styr på, er ved at blive lang, og nu er der kommet et punkt mere til”.
Så det med kunstig intelligens er i virkeligheden ret langt nede på prioriteringslisten?
”Ja. Men det er ikke så langt nede på listen, som det var, da vi kom. Jeg tænker, det er superspændende, og alle de muligheder, der er, har vi slet ikke kradset i endnu. Og AI løber stærkere, end vi gør. Så når der bliver snakket lovgivning, eller der kommer nogle centrale bevægelser, der kan hjælpe os, så bliver jeg glad og tryg”.
Pia Brøndsted Jacobsen er skoleleder på Nymarkskolen i Svendborg.
Foto: Lars Horn/Baghuset.
Nødvendigt at interessere sig for
Selvom emnet ikke er et, som skoleleder på Nymarkskolen i Svendborg, Pia Brøndsted Jacobsen, umiddelbart interesserer sig mest for, er hun ikke i tvivl om, at det er nødvendigt at interessere sig for det.
”Jeg kan mærke, at jeg egentlig har manglet viden på området. Så jeg skal koncentrere mig om at koble mig på. Som ungeskole skal vi jo hele tiden forholde os til AI og snyd blandt eleverne, og hvad vi gør i forhold til det, så jeg er rigtig glad for, at, er der lærere på min skole, der brænder for det.”
Hun siger endvidere:
“Som skoleleder skal du lyse på det og være interesseret, men eksperterne det er nogle andre.”
Peter Bjerregaard er viceskoleleder på Hummeltofteskolen i Lyngby Taarbæk Kommune.
Foto: Lars Horn/Baghuset.
Skal tænkes ind i måden at tænke skole på
Viceskoleleder på Hummeltofteskolen i Lyngby Taarbæk Kommune, Peter Bjerregaard, er enig i, at skolen bliver nødt til at forholde sig til kunstig intelligens, fordi det er en uundgåelig ting i hverdagen:
”I starten har vi mest arbejdet med kunstig intelligens i forhold til prøverne og snyd, men nu tror jeg, at det skal tænkes ind i hele måden, vi tænker skole på og vores didaktik og undervisning. Jeg synes, at vi har noget personale, som er meget opmærksomme på det og pusher os. Og det gør da også, at vores opmærksomhed er rettet mod det. Men vi kan også godt se, at nogle af de spørgsmål som kommer fra personalet, har vi ikke taget stilling til. Og vi kan også godt se, at vores kommune eller forvaltning heller ikke har taget stilling til det endnu”.
Nyt formandskab i Skolelederforeningen
På årets repræsentantskabsmøde blev Dorte Andreas valgt som ny formand, mens Kristian Dissing Olesen afløser hende på posten som næstformand i Skolelederforeningen.
Det er Dorte Andreas, der fremover kommer til at stå i spidsen for Skolelederforeningen, og Kristian Dissing Olesen bliver ny næstformand. Det stod klart, da der i dag blev afholdt valg på foreningens repræsentantskabsmøde.
Dorte Andreas blev valgt uden modkandidater og afløser Claus Hjortdal, der tidligere har meldt ud, at han ikke ville genopstille efter 10 år som formand.
”Jeg er både beæret og stolt over valget, og jeg glæder mig til at tage fat. Som formand vil jeg kæmpe for, at det er attraktivt at være leder og fedt at være elev i folkeskolen. Det kræver, at der er overskud på flere konti, og derfor vil jeg arbejde for gode vilkår for lederne, gode muligheder for at udvikle skolen til elevernes bedste, og at der kommer de nødvendige investeringer i skolen”
— siger Dorte Andreas.
De seneste otte år har Dorte Andreas været næstformand i Skolelederforeningen, og med hende på posten som formand bliver næstformandsstolen ledig. Den stol skal Kristian Dissing Olesen fremover holde varm.
Kristian Dissing Olesen har hidtil været skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg Kommune og medlem af Skolelederforeningens hovedbestyrelse.
”Jeg vil arbejde for vores vilkår og for, at vi kan lave det, vi allerhelst vil, nemlig en god folkeskole. Jeg vil arbejde for, at vi styrker de lokale ledelsesteam og er tæt på lokalforeningerne, og jeg vil arbejde for, at vi stadig kommunikerer med kant”
— siger Kristian Dissing Olesen.
Der var to kandidater til næstformandsposten. Udover Kristian Dissing Olesen stillede Mogens Brag også op. Begge er medlem af hovedbestyrelsen og med valget af Kristian Dissing Olesen som næstformand bliver der en ledig plads i Skolelederforeningens hovedbestyrelse, og her træder Anders Fæster Nielsen fra Middelfart ind.
Det giver en hovedbestyrelse, der kommer til at se således ud:
Dorte Andreas (formand)
Kristian Dissing Olesen (næstformand)
Lars Aaberg
Mogens Brag
Anders Fæster Nielsen (ny)
Malene Nyenstad
Ditte Hasbech Svendsen
Claus Bredahl Sørensen
Det nye formandskab og hovedbestyrelse tiltræder den 1. december 2024.
Skriftlig beretning
Valget foregik på foreningens repræsentantskabsmøde den 30. oktober 2024 i Odense.
Her holdt afgående formand Claus Hjortdal sin sidste mundtlige beretning.
Læs den skriftlige beretning for november 2023-november 2024.
Valget til formand og næstformand i Skolelederforeningen blev afholdt på foreningens ordinære repræsentantskabsmøde den 30. oktober 2024. Se højdepunkter herfra. Foto: Lars Horn/Baghuset
Claus Hjortdal modtager Ridderkorset
For en årelang og utrættelig indsats for folkeskolen i almindelighed og skoleledelse i særdeleshed har Skolelederforeningens formand fået tildelt Ridderkorset af Kong Frederik X.
I sine 10 år som formand og 7 år som næstformand har Claus Hjortdal påtaget sig en omfattende opgave for skabe en folkeskole for alle. Og for den kæmpe indsats har han fået en anerkendelse fra Amalienborg i form af Ridderkorset.
”Jeg er stolt og beæret over den anerkendelse. Samtidig er det også en anerkendelse af, at skoleledelse er en vigtig samfundsmæssig funktion”
Tiden, hvor Hjortdal har stået i spidsen for ledere i folkeskolen, har været præget af store ændringer og omstillinger.
Reformen og lovindgrebet krævede store forandringer, og i det hele taget er Claus Hjortdal altid gået foran for at tale folkeskolen op.
“Folkeskolen er, udover undervisning af eleverne, sammenhængskraften, der får vores samfund til at trives. Det er her grundstenene til fællesskabet lægges”.
I de senere år har corona og en helt ny måde at udvikle folkeskolen på i partnerskabet med politikere og partere omkring skolen i ”Sammen om skolen” fyldt meget. Her har Claus Hjortdal været en vigtig stemme og utrættelig stået fast på sine principper, værdier og idealer.
”Tillid, ordentlighed og samarbejde har altid været nøgleværdier i mit arbejde. Kun på den måde kan vi sikre, at alle børn bliver en del af fællesskabet og gives mulighed for at lykkes i livet”.
Ja tak til færre eksamener og bedre overgange til ungdomsuddannelser
Antallet af afgangsprøver i folkeskolen bør reduceres væsentligt. Samtidig bør der ikke være adgangskrav i form af eksamenskarakterer på ungdomsuddannelserne.
Det anbefaler Rådet for Børns Læring, som netop har afleveret deres årsberetning med anbefalinger til børne- og undervisningsministeren.
I årets beretning har formandskabet i Rådet for Børns Læring fokuseret på afgangseksamen og overgange til ungdomsuddannelser.
Rådet anbefaler, at antallet af afgangsprøver reduceres til afprøvning i skriftlig og mundtlig danske og matematik. Herved udgår udtræksfag i folkeskolen.
Det er Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, godt tilfreds med:
Anbefalinger fra Rådet for Børns Læring
Rådet for Børns Læring giver i sin beretning for 2024 med anbefalinger til børne- og undervisningsministeren.
”I Skolelederforeningen har vi tydeligt sagt, at vi kun ønsker to-tre afsluttende prøver i matematik og dansk, når eleverne afslutter folkeskolen. De mange eksamener, vi har i dag, er en sorteringsmaskine, hvor vi lukker døren til en ungdomsuddannelse for nogle elever. I stedet kan man arbejde med andre former for evaluering af eleverne”
Rådet for Børns Læring har også set på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. De peger på, at elevernes karakterer har for stor betydning for de unges muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet efter grundskolen.
I stedet for at eksamenskarakterer er adgangsgivende på ungdomsuddannelserne, anbefaler Rådet, at der satses på at give de unge bedre muligheder for at vurdere hvilket forløb, der vil passe bedst til dem.
Det er Skolelederforeningen enig i:
”Med en bedre evaluering af eleverne og mindre fokus på karakterer kan vi sikre, at flere elever kommer godt videre i livet efter folkeskolen”, siger næstformand Dorte Andreas.
Modelfoto: Klaus Holsting
Fokus på samarbejde, ledelse og fagforening
Sammen om skolen nationalt og lokalt, ledelse på og under nye vilkår og fremtidens fagforening. Sådan lyder overskrifterne på Skolelederforeningens indsatsområder i den kommende tid.
På årets første formandsmøde for formænd/kvinder i Skolelederforeningens lokale og særlige lederforeninger præsenterede hovedbestyrelsen de tre indsatsområder, som de vil arbejde med i den kommende tid.
Første indsatsområder handler om fagforeningen. Hvordan Skolelederforeningen kan udvikle sig, så den fortsat er attraktiv for både nuværende og kommende ledere i folkeskolen.
”I Skolelederforeningen har vi altid haft en høj organisationsgrad. Det har vi stadig, men det må ikke blive en sovepude. Vi kan se, at andre fagforeninger mister medlemmer, og vi har et stort ønske om fortsat at være et naturligt valg”
— siger hovedbestyrelsesmedlem Mogens Brag, skoleleder på Strandby Skole i Frederikshavn Kommune.
”Sammen om skolen – nationalt og lokalt” er det næste punkt. Det handler blandt andet om, hvordan der kan blive skabt sammenhæng mellem nationale og lokale indsatser, og hvordan det kan hænge sammen med regeringens kvalitetsprogram:
”Vi er meget optaget af, hvordan vi skaber rammer lokalt og lovgivning nationalt, der understøtter en fortsat udvikling af skolen. Det hænger for eksempel også sammen med frihedsdagsorden og skoleledernes mulighed for at sætte friheden i spil”
— siger hovedbestyrelsesmedlem Kristian Dissing Olesen, skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg Kommune.
Den 25. april dannede Tivolihotellet rammen om året første formandsmøde for cirka 110 formænd/kvinder i Skolelederforeningens lokale og særlige lederforeninger.
Det sidste indsatsområde, der blev præsenteret på formandsmødet, har overskriften ”Ledelse på nye vilkår” og lagde sig op ad et indlæg fra strategidirektør hos Altinget / Mandag Morgen Lisbeth Knudsen. Hun har undersøgt de forandringer, der sker i velfærdssamfundet, og hvilke indflydelse forandringerne har for medarbejdere og lederes vilkår. Det er omdrejningspunktet for dette indsatsområde.
”Kompleksiteten i ledelse bliver ikke mindre, og derfor vil vi gerne som Skolelederforeningen sætte fokus på, hvordan skoleledernes opgaver har forandret sig, og hvad det kræver både af dem selv og af kommunerne”
— siger hovedbestyrelsesmedlem Claus Bredahl Sørensen, skoleleder på Engesvang Skole i Ikast-Brande Kommune.
Alle tre indsatser blev drøftet blandt de fremmødte til formandsmødet, og både sekretariatet og hovedbestyrelsen vil arbejde med og løbende søsætte initiativer under de forskellige indsatsområder.
Fotos fra Skolelederforeningens formandsmøde den 25. april.
Skoleledere drukner i for mange nye opgaver
Opgaveporteføljen på skolelederkontoret er vokset markant over de seneste år. Det viser Skolelederundersøgelsen fra december 2023.
Næstformand Dorte Andreas frygter, at nye opgaver stjæler tiden til at understøtte elevernes læring og trivsel.
Hvad laver en leder i folkeskolen? Tusind forskellige ting. Mindst. Helt sikkert også noget andet end for år siden, og spændet i opgaverne er heller ikke blevet mindre.
Skolelederundersøgelsen fra december 2023 viser, at omkring 90 % af alle ledere i folkeskolen over de seneste tre år har oplevet enten at overtage opgaver fra kolleger, eller at antallet af opgaver udefra er steget. I undersøgelsen bliver det nævnt, at lederne indenfor de seneste år har overtaget opgaver fra blandt andet ejedomsafdelingen, uddannelsesvejledere, SSP, HR, teknisk forvaltning, administrative medarbejdere og ministeriet. Den udvikling bekymrer næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas:
“Vi ser en tendens til, at mange får eller påtager sig opgaver, som ikke er lederopgaver. Det kan der være flere gode grunde til. Blandt andet kan økonomien presse så meget, at ledelsen ser det som eneste mulighed at løfte opgaven selv, men det er en uholdbar løsning”, siger Dorte Andreas og forklarer:
“Ledelsens kerneopgave er at understøtte elevernes læring og trivsel. Men de havner i en situation, hvor de kan blive nødt til at nedprioritere det – ud fra devisen, hvad kan bedst vente til i morgen. En elevsag eller en dokumentationsopgave til forvaltningen kan ikke vente. Det kan den generelle pædagogiske ledelse godt.”
Stort pres fra forældre
Når lederne skal pege på, hvor de mange nye opgaver kommer fra, bliver pilen primært rettet to steder hen. På forvaltningen og på forældrene. Lederne fortæller i den nye undersøgelse, hvordan kompleksiteten af opgaverne er steget. Det samme er antallet af elevsager, og de oplever et forventningspres fra forældrene, der har ændret sig markant. Som en leder skriver: Det giver et krydspres med modsatrettede forventninger, som næsten er umuligt at opfylde.
“Vi ser et billede af, at forældrene bliver mere krævende forstået på den måde, at de tænker mere på deres eget barn end på fællesskabet. Lederne får rigtig mange henvendelser fra forældre og bruger mere og mere tid på at holde møder med forældre om det enkelte barn”, siger Dorte Andreas.
“Jeg kan godt forstå, at forældre kan bekymre sig som sit barn, men vi er begyndt at høre om forældre, der tager deres advokat med til møder på skolen, og det er i min optik den helt forkerte vej at gå. Vi er nødt til at få fokus på, at skolen er et fællesskab, som alle skal bidrage til.”
Arbejdstiden er høj
Det er svært at forestille sig, at lederne i skolen skal arbejde mere. Af undersøgelsen fremgår det, at omkring halvdelen arbejder mellem 44 og 49 timer i gennemsnit om ugen.
“Lederne kan ikke arbejde mere end, de gør nu – det er allerede for meget. Så vil det blive løst halvhjertet, og de vil blive syge af det. Balancen mellem arbejdsliv og fritidsliv er ikke, som den bør være, og det gør, at nogle bliver i tvivl, om de kan blive ved med at holde til at være i jobbet. Det er rigtig ærgerligt, for jobbet som leder i folkeskolen er jo et af de bedste job, man kan få, og det skal det helst blive ved med at være”, siger Dorte Andreas.
Af undersøgelsen fremgår det, at 88 % trives i jobbet.
Modelfoto: Klaus Holsting
Andre tal fra undersøgelsen
Indflydelse
Hvor hovedparten er enige i, at de har indflydelse på indholdet i opgaverne, mener hovedparten ikke at have indflydelse på mængden af opgaver.
Over 60% mener ikke, de har tid til at udvikle sig som leder.
77% har ikke tilstrækkelig tid til at være tæt på undervisningen.
Tilstrækkelighed
62% mener, de løser administrative opgaver, som med fordel kunne løses i forvaltningen.
77% mener ikke, der er tilstrækkelige resurser til rådighed på skolen til de krav, der stilles af lovgivning, aftaler og kommunale mål.
56% mener ikke, de har mulighed for at påvirke kommunale beslutninger, der vedrører deres skole.
Samarbejde
92% siger, de er gode til at fordele opgaverne i ledelsesteamet.
94% oplever støtte og sparring fra lederkolleger.
94% oplever, der er tillid til hinanden i ledelsesteamet.
Om Skoleleder-undersøgelsen
I ulige år gennemfører Skolelederforeningen en landsdækkende vilkårsundersøgelse blandt sine medlemmer.
Denne undersøgelse er foretaget i perioden: 15. nov. til 11. dec. 2023
Den er sendt til alle Skolelederforeningens ca. 3.500 medlemmer, som er ansat i folkeskolen.
Svarprocenten er 60.
