Lovforslag præciserer, at magtanvendelse er sidste løsning
Så kom lovforslaget, som præciserer skolens personales magtbeføjelser. Skolelederforeningens formand Dorte Andreas mener, der netop er brug for at sikre skolens ansattes retssikkerhed, men peger på, at der kan være elementer af uklarheder i lovforslaget.
Regeringen har præsenteret et nyt lovforslag, som præciserer reglerne om fysisk guidning for skolens ansatte, og det falder i god jord hos Skolelederforeningen.
“Det er netop det, vi har bakket om, at der har manglet, for de ansattes retssikkerhed har været udfordret”, siger formand Dorte Andreas.
Lovforslaget beskriver udover fysisk guidning også skolens omsorgsansvar og brug af magtanvendelse. Kort fortalt giver lovforslaget personalet ret til at udføre nødvendige handlinger, der sikrer, at eleven kan indgå i sociale relationer, trives og modtage læring. Som en del af det må personalet fysisk guide en elev og undtagelsesvis bruge magtanvendelser.
”Det er godt, at der lægges til grund, at der først og fremmest skal være forsøgt med omsorg og forebyggende tiltag, og at fysisk magtanvendelse hele tiden skal ses som en absolut sidste løsning”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Dog har formanden en opmærksom på, om loven hele vejen igennem skaber den klarhed, der var ønsket og nødvendig.
For eksempel peger hun på, at lovforslaget giver skolens personale ret til at fastholde eller føre en elev væk fra en situation, hvis eleven væsentligt forstyrrer undervisningen for andre.
– Her vil lovforslaget kræve, at lærere, pædagoger og ledere er afstemte i forhold til, hvornår der er tale om, at en elev forstyrrer undervisningen, siger formanden og slår fast:
– Det er afgørende, at ledelsesretten ikke bliver devalueret.
Modelfoto: Klaus Holsting
Velkommen til Uddannelseslederne
Skolelederforeningen vokser. Foreningen Uddannelseslederne bliver fremover lagt sammen med Skolelederforeningen. Det var en af de beslutninger, som Skolelederforeningens repræsentantskab vedtog til mødet den 29. oktober 2025.
Uddannelseslederne har hidtil været en selvstændig fagforening for ledere på FGU, erhvervsskoler, ungdomsskoler, oplysningsforbund, daghøjskoler og sprogcentre, men fremover bliver den en del af fællesskabet i Skolelederforeningen. Det blev besluttet på repræsentantskabsmødet den 29. oktober 2025.
Der har i en årrække været et tæt samarbejde mellem Uddannelseslederne og Skolelederforeningen, som nu bliver formaliseret i løbet af 2026. Uddannelseslederne tæller i dag under 200 medlemmer fordelt på deres områder. Fremadrettet vil medlemmer have mulighed for at etablere deres egen faglige klubber i Skolelederforeningen. Dette vil foreningerne arbejde med i starten af 2026.
Vælgfri betegnelse
På samme repræsentantskabsmøde blev det besluttet, at de valgte i Skolelederforeningens lokalforeninger og hovedforeningen selv må bestemme hvilke betegnelser, de vil bruge. Det betyder, at man fremadrettet kan kalde sig formand, forkvinde eller forperson efter eget ønske.
Opstillingsfrist til hovedbestyrelsen
Derimod blev et forslag om at ændre fristen for, hvornår kandidater til valg til hovedbestyrelsen skal melde sig, nedstemt. Forslaget gik på, at kandidater skulle melde sig senest 10 dage før repræsentantskabsmødet, men det var der ikke flertal for, og derfor vil man til fremtidige valg kunne melde sig som kandidat helt frem til dagen for repræsentantskabsmøde.
Foto: Lars Horn/Baghuset
Ny hovedbestyrelse i Skolelederforeningen
Skolelederforeningens repræsentantskab har valgt en ny hovedbestyrelse, der tiltræder den 1. december 2025.
Til Skolelederforeningens repræsentantskabsmøde i København den 29. oktober 2025 var der valg til hovedbestyrelsen.
Der endte med at være hele 11 kandidater til de seks pladser, og valget faldt på tre medlemmer af den nuværende hovedbestyrelse og tre nye ansigter.
De valgte er i alfabetisk rækkefølge:
- Claus Bredahl Sørensen, skoleleder på Engesvang Skole i Ikast-Brande Kommune
- Hanne Garval, Faglig leder på Frydenhøjskolen i Hvidovre Kommune (nyvalgt)
- Helle Wendt Nielsen, Pædagogisk leder på Skolen på Grundtvigsvej i Frederiksberg Kommune (nyvalgt)
- Lars Aaberg, skoleleder på Skolen på Strandboulevarden i Københavns Kommune
- Mogens Brag, skoleleder på Strandby Skole i Frederikshavn Kommune
- Morten Winther Bothe, Afdelingsleder i gruppeordning på Engholmskolen, afd. Kongevejsskolen i Allerød Kommune (nyvalgt)
Til suppleantposterne blev Anders Fæster Nielsen, Middelfart Kommune, valgt som 1. suppleant og Trine Hjortebjærg Mortensen, Odsherred Kommune, som 2. suppleant.
Derudover blev der valgt to kritiske revisorer. Det blev Kristian Svinth Sørensen, Frederiksberg Kommune, og Marianne Kipker, Ringkøbing-Skjern Kommune. Som revisorsuppleant blev Michael Jacobsen, Sønderborg Kommune, valgt.
Formand Dorte Andreas og næstformand Kristian Dissing Olesen var ikke på valg. De blev valgt til formandsposterne i 2024 for en treårig periode.
Den nye hovedbestyrelse tiltræder den 1. december 2025.
Læs mere om kandidaterne til hovedbestyrelsen
Foto: Lars Horn/Baghuset
Vi skal stå vagt om skolens værdier
På repræsentantskabsmødet fortalte formand Dorte Andreas i sin mundtlige beretning, hvordan hun oplever, at debatten om folkeskolen er kørt af sporet og har handlet for meget om ”ro og orden” fremfor pædagogik og fællesskab.
Hun slog fast, at skolen er samfundets demokratiske værn, og at skolelederne skal stå vagt om dens værdier, børnesyn og sammenhængskraft. Og hun påpegede de økonomiske udfordringer, mange skoler stadig står i.
Fremadrettet vil foreningen samle kræfterne om tre mærkesager: en ny samtale om folkeskolens fællesskab, en skole der kan mere for flere, og en klar retning for digitalisering og kunstig intelligens.
Desuden bliver bæredygtigt lederliv et centralt tema frem mod OK26, med fokus på mindre styring, mere ledelsesrum og bedre balance mellem opgaver og tid.
Læs den skriftlige beretning for 2025
Administration stjæler skoleledernes arbejdstid
Ny international undersøgelse viser, at 8 ud af 10 skoleledere i folkeskolen hver uge bruger tid på administrative opgaver og møder. Formand for Skolelederforeningen, Dorte Andreas, mener, at ledelsesressourcerne skal bruges klogere.
Når skoleledere går på arbejde, er det ofte mails, møder, budgetter og registreringer, der fylder meget af dagen. Den nye internationale undersøgelse TALIS 2024 viser, at 82 % af skolelederne i folkeskolen ugentligt eller oftere bruger tid på administrative opgaver og møder, og at for meget administrativt arbejde topper listen over, hvad der stresser dem mest i jobbet.
Det er bekymrende tal, lyder det fra formand for Skolelederforeningen, Dorte Andreas.
”Det er vigtigt, at vi som skoleledere har tid til faglig ledelse og ikke drukner i bureaukrati. Folkeskolen står midt i komplekse opgaver med inklusion, trivsel og samarbejde med forældre. Det kræver ledelsesmæssig nærhed, ikke flere Excel-ark”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Ifølge TALIS 2024 oplever næsten seks ud af ti skoleledere stress i nogen eller høj grad, og Danmark skiller sig ud ved, at lederne bruger mere tid på administration end deres nordiske kolleger.
”Når administrationen fylder så meget, risikerer vi, at det bliver på bekostning af den faglige ledelse og det pædagogiske samspil mellem ledelse og medarbejdere. Og det er ikke der, vi skal hen,” siger Dorte Andreas.
Tallene er som sådan ikke overraskende læsning for formanden. For Skolelederundersøgelsen, der hvert andet år tager pulsen på Skolelederforeningens medlemmers vilkår, viste det samme billede i 2023, og blandt andet at forældrene er blevet mere krævende, forstået på den måde, at de tænker mere på deres eget barn end på fællesskabet.
“Lederne får rigtig mange henvendelser fra forældre og bruger mere og mere tid på at holde møder med forældre om det enkelte barn,” siger Dorte Andreas.
TALIS 2024 gemmer dog også på positive nyheder. Undersøgelsen viser nemlig, at skolelederne trods alt trives og har høj arbejdsglæde, og oplever, at de har reel indflydelse på beslutningerne på deres skole.
Læs undersøgelsen: TALIS 2024
Modelfoto: Klaus Holsting
Om TALIS 2024
- TALIS står for Teaching and Learning International Survey og gennemføres af OECD.
- Undersøgelsen belyser læreres og skolelederes arbejdsvilkår, ledelses- og undervisningspraksis samt professionelle udvikling.
- Cirka 2.500 lærere og skoleledere fra den danske grundskole har deltaget i den seneste runde.
- Formålet er at give indsigt i styrker og udfordringer i skolesystemet og skabe et grundlag for udvikling af politik og praksis.
Lovændringer skal tage livtag med papirarbejde og give mulighed for tidlige indsatser
En ekspertgruppe nedsat af regeringen vil rydde bureaukratiet af vejen og give skolerne friere hænder til at handle hurtigt og klogt. Skolelederforeningen hilser ambitionerne velkommen, men advarer mod, at nye regler ikke må ende som gammelt bureaukrati i nye klæder.
Det skal være slut med at vente på en PPV, før hjælpen må gives – hvis altså nye anbefalinger bliver til virkelighed.
En ekspertgruppe under Kvalitetsprogrammet for Folkeskolen har fremlagt sine anbefalinger til, hvordan flere børn og unge kan blive en del af det almene fællesskab – og hvordan skolen bedre kan gribe ind tidligt, når elever mistrives.
De foreslåede ændringer vil give nye rammer, der giver langt bedre mulighed for at arbejde forebyggende.
Skolelederforeningens formand Dorte Andreas synes, det er den helt rigtige vej at gå og ser en tydelig inspiration fra de forslag, Skolelederforeningen tidligere har spillet ind med.
Det giver bedre mulighed for at bruge ressourcerne der, hvor de gør en forskel – nemlig tæt på eleverne og læringsmiljøet
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Blandt de centrale forslag er en ny pædagogisk-didaktisk handleplan, der skal erstatte tunge vurderingsdokumenter og i stedet sikre hurtigere indsatser og tæt opfølgning.
Samtidig lægger ekspertgruppen op til, at det skal være muligt at iværksætte nogen former for støtteindsatser, uden der bliver lavet en PPV (pædagogisk psykologisk vurdering).
Det vil ifølge Dorte Andreas give skoleledelserne bedre forudsætninger for at handle tidligt og forebyggende. Også ophævelsen af 9-timersgrænsen mellem almen- og specialundervisning får opbakning:
“Det giver fleksibilitet til at sammensætte et tilbud, som passer til den enkelte elev – uden at skulle vente på en lang sagsbehandling,” siger Dorte Andreas.
Hun advarer dog mod, at nye administrative krav ikke må ende med at erstatte den gamle PPV-byrde. I værste fald kan det ende med, at skoleledelserne modsat intentionen bliver flaskehalse, hvis mange nye administrative opgaver tilfalder dem, forudser Dorte Andreas.
“Det er vigtigt, at det ikke bliver et nyt papirbureaukrati, der lander på skolelederens bord. Intentionen skal være at frigøre tid og energi til det pædagogiske arbejde – ikke det modsatte.”
Anbefalingerne skal nu danne grundlag for et kommende lovarbejde. Samtidigt med anbefalingerne fra ekspertgruppen er VIBUS (Videnscenter for børn og unge med særlige behov) kommet med konkrete og praksisnære anbefalinger til, hvordan kommuner og skoler kan lykkes endnu bedre med at skabe inkluderende læringsmiljøer og tilrettelægge undervisning som understøtter alle elevers faglige udvikling og trivsel.
”Anbefalingerne fra VIBUS er gode og supplerer den lovforberedende ekspertgruppe godt. De er retningsgivende, men de gør det ikke alene. VIBUS praksisnære anbefalinger forpligter – og hvis de skal have effekt og skal medvirke til at skabe bedre inkluderende læringsmiljøer, kræver det politisk vilje og investering i praksis”, siger Dorte Andreas og understreger, at det bliver afgørende, at der også følger midler og kompetenceudvikling med, hvis forandringerne skal lykkes i praksis.
Læs mere om Skolelederforeningens tidligere anbefalinger:
Problemer skal løses hvor de skabes – og med det samme
Arkivfoto: Klaus Holsting
Uddannelsesreform: Ingen elever må blive sorteper
Med en ny politisk aftale bliver den kommunale 10. klasse ofret til fordel for den nye ungdomsuddannelse epx. Det ærgrer formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas, der nu er optaget af, hvilken betydning ændringerne for efterskoler kommer til at få for elever i folkeskolens ældste klasser.
Om fem år kan unge ikke længere vælge at tage en kommunal 10. klasse eller gå på hf, når de afslutter folkeskolen.
Til gengæld får de unge til den tid mulighed for at tage en erhvervsrettet gymnasial uddannelse, der skal hedde epx.
Det står fast efter, at regeringen sammen med SF og Dansk Folkeparti i går kunne præsentere en reform for ungdomsuddannelserne.
”Der er mange gode takter med reformen blandt andet et fokus på at sikre, at der også fremadrettet eksisterer ungdomsuddannelser til unge, der er bosat i ydre områder. Men det må ikke blive på bekostning af andre unge”
— siger Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Med reformen følger også, at snittet til det almene gymnasie stx og handelsgymnasiet hhx bliver hævet, mens man kan komme ind på epx med en bestået afgangseksamen fra 9. klasse.
“Målet med reformen er at åbne døre, men jeg kan være bekymret for, at det i stedet kommer til at lukke døre for nogen elever”, siger Dorte Andreas, der også har et særligt skarpt øje for de elever, der i dag profiterer af at tage 10. klasse.
“Det afgørende er nu, at det særlige som 10. klasse kunne for en gruppe elever, bliver videreført i en ny form”, siger Dorte Andreas.
10. klasse får fortsat lov at eksistere på efterskoler og frie fagskoler, men man kan ikke forbedre sit karaktergennemsnit med en 10. klasseeksamen. Der bliver også givet ekstra tilskud til efterskoler for lavindkomstfamilier.
“Jeg har et stort fokus på, hvad ændringerne kommer til at betyde for udskolingen på længere sigt”, siger Dorte Andreas.
På den korte bane ser hun frem til de kommende drøftelserne om prøver i folkeskolen, som hun også mener bliver afgørende for elevernes mulighed for at vælge vej i livet.
Modelfoto: Klaus Holsting
Voldgiftskendelse fastslår skoleledere handlede korrekt i sag fra Rudersdal
Rudersdal Kommune skal betale millioner kroner for at udpege skoleledere som syndebukke på et usagligt grundlag. Det har en faglig voldgift netop slået fast. Kendelsen præciserer også skoleledernes ledelsesrum, og det glæder Skolelederforeningens formand Dorte Andreas.
Når skoleledelser træffer beslutninger i alvorlige sager, skal de undersøge og vurdere ud fra deres erfaring og viden. Vurderingen skal bygge på, hvad der er bedst for barnet, medarbejdere, skolens ro, loven og andre elever og forældre. Og ledelsen har en margen for et ledelsesmæssigt og pædagogisk skøn. Også når det gælder, hvornår en sag er undersøgt nok.
En faglig voldgift har trukket en nødvendig streg i sandet om skoleledernes beslutningsrum og ledelsesrum, som formand i Skolelederforeningen Dorte Andreas er tilfreds med:
”Som skoleledere kan vi ikke undgå at komme i situationer, hvor vi skal træffe alvorlige beslutninger. Vi gør altid alt, hvad vi kan for at undersøge en sag grundigt, og det er vigtigt, at vi kender vores mandat, og vi ved, at vi ikke risikerer at blive syndebukke”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Kendelsen er faldet i en sag fra Rudersdal, hvor borgmesteren og kommunaldirektøren meldte ud, at ledelsen havde svigtet, da det kom frem, at en 27-årig tidligere lærervikar på en skole var sigtet for voldtægt af en mindreårig elev. Anmeldelsen kom et år efter, at vikaren var stoppet på skolen. Kommunen undersøgte sagen og brugte millioner af kroner på en advokatundersøgelse, hvor blandt andet 9,9 millioner mails og 52.000 aulabeskeder blev gennemgået. Allerede inden advokatundersøgelsen lå færdig, havde borgmester og kommunaldirektør placeret et ansvar for manglende indgriben hos de to ledere. Men den nye kendelse fra den faglige voldgift modsiger kommunen og advokatundersøgelsen, og efterlader ingen tvivl om, at de to ledere har handlet inden for rammerne af deres faglige skøn, og slår fast at afskedigelsen var helt uberettiget.
”Kommunen har pustet noget op, der ikke var noget. Kendelsen siger, der ikke var noget håndfast konkret, som lederne har overset. De handlede, som de skulle i situationen. Kommunen havde tilsyneladende brug for at placere et ansvar, men det er ikke i orden, at de på den måde smider deres egne medarbejdere under bussen”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Sagen fra Rudersdal har kostet kommunen dyrt. Udover de mange millioner, der er kastet efter advokatrapporten, er kommunen blevet dømt til at betale en ekstraordinær stor erstatning til de to nu tidligere skoleledere:
”Det koster, og det er kun rimeligt. Det er vigtigt, at man som skoleleder kan regne med opbakning fra forvaltningen og politikerne”, siger Dorte Andreas.
Foto: Colourbox
Forsøg med madordninger risikerer at stjæle kræfter fra folkeskolens kerneopgave
Finansloven for 2025 sender millioner til forsøgsordninger med skolemad. Næstformand Dorte Andreas er ikke imod madordninger, men hun påpeger, det er en stor opgave, der lander på skoleledelsernes bord og mener, pengene var bedre brugt til investeringer i folkeskolen generelt.
Endnu en opgave er havnet på skoleledelsernes bord. I Finansloven for 2025 er der afsat 850 millioner kroner over tre år til forsøgsordninger med skolemad, og en række skoler kan se frem til at skulle indføre skolemad allerede fra august 2025.
”Gennem årene har mange forsøgt og indført forskellige skolemadskoncepter, og der er mange gode gevinster ved det. Det har både betydning for elevernes læring, trivsel og for fællesskaberne”, siger næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas.
LÆS: Sund skolemad kan øge trivslen og skabe fællesskab
Men hun undrer sig over, at politikerne på Christiansborg placerer endnu en stor opgave hos skoleledelserne og henviser til kvalitetsprogrammet for folkeskolen med 33 initiativer, der skal realiseres.
”Vi står overfor store pædagogiske forandringer. Der er rigtig mange opgaver, vi i forvejen skal løse, og vi kommer ikke udenom, at det at indføre en madordning kan være en stor opgave for en skole, der ikke har nogen i forvejen”, siger Dorte Andreas og forsætter:
Pengene var bedre givet ud til investeringer i folkeskole generelt til at styrke kerneopgaven. Så ville skolerne for eksempel kunne bruge pengene på flere voksne i undervisningen
— Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen
Hvordan skolemadsforsøget mere konkret skal udformes, skal politikerne nu i gang med at drøfte.
” Vi forventer, at skolemaden bliver gratis, så det kommer alle elever på en skole til gavn. Og at det bliver de enkelte skoler, der kan vælge om de vil tilmelde sig forsøget eller ej”, siger Dorte Andreas.
LÆS: Aftale om finansloven for 2025
Foto: Colourbox
”AI løber stærkere, end vi gør”
Op mod 120 udstillere og 2200 deltagere har i år fundet vej til Skoleledernes Årsmøde 2024 i Odense Congress Center. Temaet er ”Rodfæstet i fremtiden”, og mange af de fremmødte er glade for at få mere viden om kunstig intelligens.
Der er et mylder af liv i frokostpausen på årsmødets første dag. Nogle får sig en snak med deres kolleger hen over en streetfood-frokost, mens andre nysgerrigt går rundt mellem standene og taler med udstillere, der falbyder deres varer, eller snupper en karamel, et shot, et stykke kage på vejen. Traditionen tro er udbuddet af stande varieret, og der er nok at blive inspireret af. Fra trivselsfremmende tøjdyr, der er tunge som mursten, vandautomater til lærerværelset og alternative musikinstrumenter til moderne skolemøbler, 3D-printere og klatreudstyr. Og så er der udstillerne med lidt større armbevægelser, der har kørt en reklamebil ind i messehallen, bygget et helt skolekøkken eller sågar en legeplads.
AI bliver glemt i snak om skærmforbrug
Selv om temaet for årsmødet er Rodfæstet i fremtiden er udstillingen ikke domineret af varer eller services, hvor kunstig intelligens er det bærende. Næsten tvært imod. Her er rigtig mange skolemøbler, legepladser og materialer der fremmer trivsel eller læring gennem leg.
Men det gør ikke årsmødets tema mindre relevant for deltagerne.
Trine Hartelius er afdelingsleder på Humlebæk Skole.
Foto: Lars Horn/Baghuset
Trine Hartelius er afdelingsleder på Humlebæk Skole. Hun oplever, at der i dagligdagen bliver talt rigtigt meget om skærmforbrug og brug af mobiltelefoner, men at kunstig intelligens er et andet tema, som bliver glemt i den anden snak.
”Jeg synes bestemt, det er et relevant tema. Og det er egentlig også rart at blive mindet om det i flok og huske, at vi skal tale om det”, siger Trine Hartelius.
Hvor langt er I på jeres skole i forhold til kunstig intelligens?
”Nok ikke så langt, som vi kunne eller burde være. Der er alt muligt andet, der fylder. Og det går jo så stærkt, så jeg tror ikke, vi er nået ordentligt dertil endnu. Jeg tror, lærerne er mere inde i det og i gang med at prøve ting af, end vi måske er som ledelse. Men vi kommer jo også til at tale om det.”
Carsten Løye er skoleleder på Sundskolen i Guldborgsund Kommune.
Foto: Lars Horn/Baghuset.
På listen over ting vi skal have styr på
Carsten Løye er skoleleder på Sundskolen i Guldborgsund Kommune. Han finder emnet for årsmødet meget relevant.
“Samtidig er det noget, jeg ved meget lidt om, så det føles rigtig godt,” siger Carsten Løye fra Sundskolen i Guldborgsund Kommune.
Er du blevet klogere på emnet her?
“Ja, det er jeg, og jeg sidder med en fornemmelse af, at der er mange ting, vi burde vide mere om som ledelse, så det er en god påmindelse,” siger han og fortæller, at skolen ligger lidt i flytterod og er optaget af en masse andre ting.
”Så vores liste over ting, vi burde have styr på, er ved at blive lang, og nu er der kommet et punkt mere til”.
Så det med kunstig intelligens er i virkeligheden ret langt nede på prioriteringslisten?
”Ja. Men det er ikke så langt nede på listen, som det var, da vi kom. Jeg tænker, det er superspændende, og alle de muligheder, der er, har vi slet ikke kradset i endnu. Og AI løber stærkere, end vi gør. Så når der bliver snakket lovgivning, eller der kommer nogle centrale bevægelser, der kan hjælpe os, så bliver jeg glad og tryg”.
Pia Brøndsted Jacobsen er skoleleder på Nymarkskolen i Svendborg.
Foto: Lars Horn/Baghuset.
Nødvendigt at interessere sig for
Selvom emnet ikke er et, som skoleleder på Nymarkskolen i Svendborg, Pia Brøndsted Jacobsen, umiddelbart interesserer sig mest for, er hun ikke i tvivl om, at det er nødvendigt at interessere sig for det.
”Jeg kan mærke, at jeg egentlig har manglet viden på området. Så jeg skal koncentrere mig om at koble mig på. Som ungeskole skal vi jo hele tiden forholde os til AI og snyd blandt eleverne, og hvad vi gør i forhold til det, så jeg er rigtig glad for, at, er der lærere på min skole, der brænder for det.”
Hun siger endvidere:
“Som skoleleder skal du lyse på det og være interesseret, men eksperterne det er nogle andre.”
Peter Bjerregaard er viceskoleleder på Hummeltofteskolen i Lyngby Taarbæk Kommune.
Foto: Lars Horn/Baghuset.
Skal tænkes ind i måden at tænke skole på
Viceskoleleder på Hummeltofteskolen i Lyngby Taarbæk Kommune, Peter Bjerregaard, er enig i, at skolen bliver nødt til at forholde sig til kunstig intelligens, fordi det er en uundgåelig ting i hverdagen:
”I starten har vi mest arbejdet med kunstig intelligens i forhold til prøverne og snyd, men nu tror jeg, at det skal tænkes ind i hele måden, vi tænker skole på og vores didaktik og undervisning. Jeg synes, at vi har noget personale, som er meget opmærksomme på det og pusher os. Og det gør da også, at vores opmærksomhed er rettet mod det. Men vi kan også godt se, at nogle af de spørgsmål som kommer fra personalet, har vi ikke taget stilling til. Og vi kan også godt se, at vores kommune eller forvaltning heller ikke har taget stilling til det endnu”.
Nyt formandskab i Skolelederforeningen
På årets repræsentantskabsmøde blev Dorte Andreas valgt som ny formand, mens Kristian Dissing Olesen afløser hende på posten som næstformand i Skolelederforeningen.
Det er Dorte Andreas, der fremover kommer til at stå i spidsen for Skolelederforeningen, og Kristian Dissing Olesen bliver ny næstformand. Det stod klart, da der i dag blev afholdt valg på foreningens repræsentantskabsmøde.
Dorte Andreas blev valgt uden modkandidater og afløser Claus Hjortdal, der tidligere har meldt ud, at han ikke ville genopstille efter 10 år som formand.
”Jeg er både beæret og stolt over valget, og jeg glæder mig til at tage fat. Som formand vil jeg kæmpe for, at det er attraktivt at være leder og fedt at være elev i folkeskolen. Det kræver, at der er overskud på flere konti, og derfor vil jeg arbejde for gode vilkår for lederne, gode muligheder for at udvikle skolen til elevernes bedste, og at der kommer de nødvendige investeringer i skolen”
— siger Dorte Andreas.
De seneste otte år har Dorte Andreas været næstformand i Skolelederforeningen, og med hende på posten som formand bliver næstformandsstolen ledig. Den stol skal Kristian Dissing Olesen fremover holde varm.
Kristian Dissing Olesen har hidtil været skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg Kommune og medlem af Skolelederforeningens hovedbestyrelse.
”Jeg vil arbejde for vores vilkår og for, at vi kan lave det, vi allerhelst vil, nemlig en god folkeskole. Jeg vil arbejde for, at vi styrker de lokale ledelsesteam og er tæt på lokalforeningerne, og jeg vil arbejde for, at vi stadig kommunikerer med kant”
— siger Kristian Dissing Olesen.
Der var to kandidater til næstformandsposten. Udover Kristian Dissing Olesen stillede Mogens Brag også op. Begge er medlem af hovedbestyrelsen og med valget af Kristian Dissing Olesen som næstformand bliver der en ledig plads i Skolelederforeningens hovedbestyrelse, og her træder Anders Fæster Nielsen fra Middelfart ind.
Det giver en hovedbestyrelse, der kommer til at se således ud:
Dorte Andreas (formand)
Kristian Dissing Olesen (næstformand)
Lars Aaberg
Mogens Brag
Anders Fæster Nielsen (ny)
Malene Nyenstad
Ditte Hasbech Svendsen
Claus Bredahl Sørensen
Det nye formandskab og hovedbestyrelse tiltræder den 1. december 2024.
Skriftlig beretning
Valget foregik på foreningens repræsentantskabsmøde den 30. oktober 2024 i Odense.
Her holdt afgående formand Claus Hjortdal sin sidste mundtlige beretning.
Læs den skriftlige beretning for november 2023-november 2024.
Valget til formand og næstformand i Skolelederforeningen blev afholdt på foreningens ordinære repræsentantskabsmøde den 30. oktober 2024. Se højdepunkter herfra. Foto: Lars Horn/Baghuset
