Forebyggelse af skolefravær kræver både stærke rammer og stærke fællesskaber
VIVEs nye rapport peger på, at langvarigt skolefravær ofte kan spores tidligt. Det understreger behovet for at give skolerne gode betingelser for den tidlige forebyggelse, mener Skolelederforeningens formand, Dorte Andreas.
Tidlig forebyggelse kræver, at skolerne har handlemuliger, stærke faglige kompetencer og adgang til den rette støtte, når de første tegn på mistrivsel eller stigende fravær viser sig.
Sådan lyder det fra Skolelederforeningens formand Dorte Andreas som kommentar til den rapport, VIVE i dag har udgivet. Rapporten skal skabe et solidt videns grundlag om langvarigt bekymrende skolefravær og give anbefalinger til at få eleverne tilbage på skolebænken. Og den peger blandt andet på betydningen af en koordineret indsats omkring barnet.
”Skolerne arbejder hver dag med at skabe trivsel, relationer og gode fællesskaber. Men for at vi kan lykkes endnu bedre med at forebygge fravær, skal skolerne også have de rette rammer og mulighed for at få hjælp omkring barnet og familien tidligt. Det er et fælles ansvar, og skolen kan ikke løfte opgaven alene”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Rapporten viser samtidig, at elever med langvarigt bekymrende fravær i mindre grad oplever at høre til i klassefællesskabet, og VIVE fremhæver skolens fællesskab som en vigtig forebyggende ramme.
”Børn skal opleve, at de hører til, at nogen regner med dem, og at de bliver savnet, når de ikke er der. Det er en vigtig del af den gode skole og af forebyggelsen. Men når først et barn ikke kommer i skole, bliver det langt sværere at styrke den tilknytning. Derfor er det så vigtigt, at vi både investerer i den tidlige forebyggelse og sikrer, at der hurtigt kan sættes ind, når et barn begynder at glide væk fra skolen”, siger Dorte Andreas.
For Skolelederforeningen er rapporten derfor endnu et argument for politiske initiativer, der styrker skolernes muligheder for at forebygge og handle tidligt – samtidig med at skole, hjem, PPR og kommune står sammen om ansvaret.
Find rapporten på Undervisningsministeriets hjemmeside
Modelfoto: Klaus Holsting
Ny ungdomsuddannelse kræver stærk bro fra folkeskolen
Med ekspertgruppens anbefalinger til indholdet i den nye epx tegner der sig et ambitiøst billede af en uddannelse, der vil favne bredt og koble teori tættere til praksis. Det er positivt, mener Skolelederforeningen, men kun hvis folkeskolens ældste klasser tænkes langt tydeligere ind i reformen.
Epx er ifølge anbefalingerne tænkt som en erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse med fokus på gørelyst, praksisnær undervisning og stærke fællesskaber. Eleverne skal møde en fast klasse, opleve progression og gradvis afklaring og have adgang til videre uddannelse – både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.
”Der er meget i anbefalingerne, som skoleledere kan spejle sig i. Ambitionen om stærke fællesskaber, tydelig pædagogisk retning og en uddannelse, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, er helt centrale pejlemærker,” siger Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen.
Samtidig peger hun på, at reformen stiller nye og markante krav til overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Når epx skal være en uddannelse for alle unge, forudsætter det, at udskolingen klædes bedre på til opgaven.
”Hvis epx skal lykkes, kræver det, at folkeskolens ældste klasser får de rette rammer. Det handler både om vejledning, prøver, forventninger og tid til afklaring. Ellers risikerer vi, at nogle elever tabes i overgangen.
— Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen
Udover at nogle risikerer at blive tabt i overgangen, retter Dorte Andreas også en bekymring på dem, der kan blive tabt undervejs. Hvis epx viser sig ikke at være det rigtige.
”Nu har vi 10. klasse som et godt tilbud til dem. Når 10. klasse ikke længere eksisterer, risikerer vi at stå med en elevgruppe, som falder ved siden af”.
Ambitioner skal være til at indfri
Ekspertgruppen lægger vægt på differentieret vejledning, fælles nationale rammer og mulighed for lokale tilpasninger. Det bakker Skolelederforeningen op om. Men foreningen advarer mod, at ambitionerne om lokal fleksibilitet og praksisnær undervisning kan blive svære at indfri uden tilstrækkelige ressourcer og klare snitflader mellem skoleformer.
“Epx må ikke blive endnu en reform, hvor intentionerne er store, men hvor hverdagen presses. Skoleledere i både grundskole og ungdomsuddannelser skal have reel mulighed for at opbygge samarbejder, udvikle didaktik og skabe sammenhæng for eleverne,” siger Dorte Andreas.
Illustration: chatGpt
Lovforslag præciserer, at magtanvendelse er sidste løsning
Så kom lovforslaget, som præciserer skolens personales magtbeføjelser. Skolelederforeningens formand Dorte Andreas mener, der netop er brug for at sikre skolens ansattes retssikkerhed, men peger på, at der kan være elementer af uklarheder i lovforslaget.
Regeringen har præsenteret et nyt lovforslag, som præciserer reglerne om fysisk guidning for skolens ansatte, og det falder i god jord hos Skolelederforeningen.
“Det er netop det, vi har bakket om, at der har manglet, for de ansattes retssikkerhed har været udfordret”, siger formand Dorte Andreas.
Lovforslaget beskriver udover fysisk guidning også skolens omsorgsansvar og brug af magtanvendelse. Kort fortalt giver lovforslaget personalet ret til at udføre nødvendige handlinger, der sikrer, at eleven kan indgå i sociale relationer, trives og modtage læring. Som en del af det må personalet fysisk guide en elev og undtagelsesvis bruge magtanvendelser.
”Det er godt, at der lægges til grund, at der først og fremmest skal være forsøgt med omsorg og forebyggende tiltag, og at fysisk magtanvendelse hele tiden skal ses som en absolut sidste løsning”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Dog har formanden en opmærksom på, om loven hele vejen igennem skaber den klarhed, der var ønsket og nødvendig.
For eksempel peger hun på, at lovforslaget giver skolens personale ret til at fastholde eller føre en elev væk fra en situation, hvis eleven væsentligt forstyrrer undervisningen for andre.
– Her vil lovforslaget kræve, at lærere, pædagoger og ledere er afstemte i forhold til, hvornår der er tale om, at en elev forstyrrer undervisningen, siger formanden og slår fast:
– Det er afgørende, at ledelsesretten ikke bliver devalueret.
Modelfoto: Klaus Holsting
Velkommen til Uddannelseslederne
Skolelederforeningen vokser. Foreningen Uddannelseslederne bliver fremover lagt sammen med Skolelederforeningen. Det var en af de beslutninger, som Skolelederforeningens repræsentantskab vedtog til mødet den 29. oktober 2025.
Uddannelseslederne har hidtil været en selvstændig fagforening for ledere på FGU, erhvervsskoler, ungdomsskoler, oplysningsforbund, daghøjskoler og sprogcentre, men fremover bliver den en del af fællesskabet i Skolelederforeningen. Det blev besluttet på repræsentantskabsmødet den 29. oktober 2025.
Der har i en årrække været et tæt samarbejde mellem Uddannelseslederne og Skolelederforeningen, som nu bliver formaliseret i løbet af 2026. Uddannelseslederne tæller i dag under 200 medlemmer fordelt på deres områder. Fremadrettet vil medlemmer have mulighed for at etablere deres egen faglige klubber i Skolelederforeningen. Dette vil foreningerne arbejde med i starten af 2026.
Vælgfri betegnelse
På samme repræsentantskabsmøde blev det besluttet, at de valgte i Skolelederforeningens lokalforeninger og hovedforeningen selv må bestemme hvilke betegnelser, de vil bruge. Det betyder, at man fremadrettet kan kalde sig formand, forkvinde eller forperson efter eget ønske.
Opstillingsfrist til hovedbestyrelsen
Derimod blev et forslag om at ændre fristen for, hvornår kandidater til valg til hovedbestyrelsen skal melde sig, nedstemt. Forslaget gik på, at kandidater skulle melde sig senest 10 dage før repræsentantskabsmødet, men det var der ikke flertal for, og derfor vil man til fremtidige valg kunne melde sig som kandidat helt frem til dagen for repræsentantskabsmøde.
Foto: Lars Horn/Baghuset
Ny hovedbestyrelse i Skolelederforeningen
Skolelederforeningens repræsentantskab har valgt en ny hovedbestyrelse, der tiltræder den 1. december 2025.
Til Skolelederforeningens repræsentantskabsmøde i København den 29. oktober 2025 var der valg til hovedbestyrelsen.
Der endte med at være hele 11 kandidater til de seks pladser, og valget faldt på tre medlemmer af den nuværende hovedbestyrelse og tre nye ansigter.
De valgte er i alfabetisk rækkefølge:
- Claus Bredahl Sørensen, skoleleder på Engesvang Skole i Ikast-Brande Kommune
- Hanne Garval, Faglig leder på Frydenhøjskolen i Hvidovre Kommune (nyvalgt)
- Helle Wendt Nielsen, Pædagogisk leder på Skolen på Grundtvigsvej i Frederiksberg Kommune (nyvalgt)
- Lars Aaberg, skoleleder på Skolen på Strandboulevarden i Københavns Kommune
- Mogens Brag, skoleleder på Strandby Skole i Frederikshavn Kommune
- Morten Winther Bothe, Afdelingsleder i gruppeordning på Engholmskolen, afd. Kongevejsskolen i Allerød Kommune (nyvalgt)
Til suppleantposterne blev Anders Fæster Nielsen, Middelfart Kommune, valgt som 1. suppleant og Trine Hjortebjærg Mortensen, Odsherred Kommune, som 2. suppleant.
Derudover blev der valgt to kritiske revisorer. Det blev Kristian Svinth Sørensen, Frederiksberg Kommune, og Marianne Kipker, Ringkøbing-Skjern Kommune. Som revisorsuppleant blev Michael Jacobsen, Sønderborg Kommune, valgt.
Formand Dorte Andreas og næstformand Kristian Dissing Olesen var ikke på valg. De blev valgt til formandsposterne i 2024 for en treårig periode.
Den nye hovedbestyrelse tiltræder den 1. december 2025.
Læs mere om kandidaterne til hovedbestyrelsen
Foto: Lars Horn/Baghuset
Vi skal stå vagt om skolens værdier
På repræsentantskabsmødet fortalte formand Dorte Andreas i sin mundtlige beretning, hvordan hun oplever, at debatten om folkeskolen er kørt af sporet og har handlet for meget om ”ro og orden” fremfor pædagogik og fællesskab.
Hun slog fast, at skolen er samfundets demokratiske værn, og at skolelederne skal stå vagt om dens værdier, børnesyn og sammenhængskraft. Og hun påpegede de økonomiske udfordringer, mange skoler stadig står i.
Fremadrettet vil foreningen samle kræfterne om tre mærkesager: en ny samtale om folkeskolens fællesskab, en skole der kan mere for flere, og en klar retning for digitalisering og kunstig intelligens.
Desuden bliver bæredygtigt lederliv et centralt tema frem mod OK26, med fokus på mindre styring, mere ledelsesrum og bedre balance mellem opgaver og tid.
Læs den skriftlige beretning for 2025
Administration stjæler skoleledernes arbejdstid
Ny international undersøgelse viser, at 8 ud af 10 skoleledere i folkeskolen hver uge bruger tid på administrative opgaver og møder. Formand for Skolelederforeningen, Dorte Andreas, mener, at ledelsesressourcerne skal bruges klogere.
Når skoleledere går på arbejde, er det ofte mails, møder, budgetter og registreringer, der fylder meget af dagen. Den nye internationale undersøgelse TALIS 2024 viser, at 82 % af skolelederne i folkeskolen ugentligt eller oftere bruger tid på administrative opgaver og møder, og at for meget administrativt arbejde topper listen over, hvad der stresser dem mest i jobbet.
Det er bekymrende tal, lyder det fra formand for Skolelederforeningen, Dorte Andreas.
”Det er vigtigt, at vi som skoleledere har tid til faglig ledelse og ikke drukner i bureaukrati. Folkeskolen står midt i komplekse opgaver med inklusion, trivsel og samarbejde med forældre. Det kræver ledelsesmæssig nærhed, ikke flere Excel-ark”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Ifølge TALIS 2024 oplever næsten seks ud af ti skoleledere stress i nogen eller høj grad, og Danmark skiller sig ud ved, at lederne bruger mere tid på administration end deres nordiske kolleger.
”Når administrationen fylder så meget, risikerer vi, at det bliver på bekostning af den faglige ledelse og det pædagogiske samspil mellem ledelse og medarbejdere. Og det er ikke der, vi skal hen,” siger Dorte Andreas.
Tallene er som sådan ikke overraskende læsning for formanden. For Skolelederundersøgelsen, der hvert andet år tager pulsen på Skolelederforeningens medlemmers vilkår, viste det samme billede i 2023, og blandt andet at forældrene er blevet mere krævende, forstået på den måde, at de tænker mere på deres eget barn end på fællesskabet.
“Lederne får rigtig mange henvendelser fra forældre og bruger mere og mere tid på at holde møder med forældre om det enkelte barn,” siger Dorte Andreas.
TALIS 2024 gemmer dog også på positive nyheder. Undersøgelsen viser nemlig, at skolelederne trods alt trives og har høj arbejdsglæde, og oplever, at de har reel indflydelse på beslutningerne på deres skole.
Læs undersøgelsen: TALIS 2024
Modelfoto: Klaus Holsting
Om TALIS 2024
- TALIS står for Teaching and Learning International Survey og gennemføres af OECD.
- Undersøgelsen belyser læreres og skolelederes arbejdsvilkår, ledelses- og undervisningspraksis samt professionelle udvikling.
- Cirka 2.500 lærere og skoleledere fra den danske grundskole har deltaget i den seneste runde.
- Formålet er at give indsigt i styrker og udfordringer i skolesystemet og skabe et grundlag for udvikling af politik og praksis.
Lovændringer skal tage livtag med papirarbejde og give mulighed for tidlige indsatser
En ekspertgruppe nedsat af regeringen vil rydde bureaukratiet af vejen og give skolerne friere hænder til at handle hurtigt og klogt. Skolelederforeningen hilser ambitionerne velkommen, men advarer mod, at nye regler ikke må ende som gammelt bureaukrati i nye klæder.
Det skal være slut med at vente på en PPV, før hjælpen må gives – hvis altså nye anbefalinger bliver til virkelighed.
En ekspertgruppe under Kvalitetsprogrammet for Folkeskolen har fremlagt sine anbefalinger til, hvordan flere børn og unge kan blive en del af det almene fællesskab – og hvordan skolen bedre kan gribe ind tidligt, når elever mistrives.
De foreslåede ændringer vil give nye rammer, der giver langt bedre mulighed for at arbejde forebyggende.
Skolelederforeningens formand Dorte Andreas synes, det er den helt rigtige vej at gå og ser en tydelig inspiration fra de forslag, Skolelederforeningen tidligere har spillet ind med.
Det giver bedre mulighed for at bruge ressourcerne der, hvor de gør en forskel – nemlig tæt på eleverne og læringsmiljøet
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Blandt de centrale forslag er en ny pædagogisk-didaktisk handleplan, der skal erstatte tunge vurderingsdokumenter og i stedet sikre hurtigere indsatser og tæt opfølgning.
Samtidig lægger ekspertgruppen op til, at det skal være muligt at iværksætte nogle former for støtteindsatser, uden der bliver lavet en PPV (pædagogisk psykologisk vurdering).
Det vil ifølge Dorte Andreas give skoleledelserne bedre forudsætninger for at handle tidligt og forebyggende. Også ophævelsen af 9-timersgrænsen mellem almen- og specialundervisning får opbakning:
“Det giver fleksibilitet til at sammensætte et tilbud, som passer til den enkelte elev – uden at skulle vente på en lang sagsbehandling,” siger Dorte Andreas.
Hun advarer dog mod, at nye administrative krav ikke må ende med at erstatte den gamle PPV-byrde. I værste fald kan det ende med, at skoleledelserne modsat intentionen bliver flaskehalse, hvis mange nye administrative opgaver tilfalder dem, forudser Dorte Andreas.
“Det er vigtigt, at det ikke bliver et nyt papirbureaukrati, der lander på skolelederens bord. Intentionen skal være at frigøre tid og energi til det pædagogiske arbejde – ikke det modsatte.”
Anbefalingerne skal nu danne grundlag for et kommende lovarbejde. Samtidigt med anbefalingerne fra ekspertgruppen er VIBUS (Videnscenter for børn og unge med særlige behov) kommet med konkrete og praksisnære anbefalinger til, hvordan kommuner og skoler kan lykkes endnu bedre med at skabe inkluderende læringsmiljøer og tilrettelægge undervisning som understøtter alle elevers faglige udvikling og trivsel.
”Anbefalingerne fra VIBUS er gode og supplerer den lovforberedende ekspertgruppe godt. De er retningsgivende, men de gør det ikke alene. VIBUS praksisnære anbefalinger forpligter – og hvis de skal have effekt og skal medvirke til at skabe bedre inkluderende læringsmiljøer, kræver det politisk vilje og investering i praksis”, siger Dorte Andreas og understreger, at det bliver afgørende, at der også følger midler og kompetenceudvikling med, hvis forandringerne skal lykkes i praksis.
Læs mere om Skolelederforeningens tidligere anbefalinger:
Problemer skal løses hvor de skabes – og med det samme
Arkivfoto: Klaus Holsting
Uddannelsesreform: Ingen elever må blive sorteper
Med en ny politisk aftale bliver den kommunale 10. klasse ofret til fordel for den nye ungdomsuddannelse epx. Det ærgrer formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas, der nu er optaget af, hvilken betydning ændringerne for efterskoler kommer til at få for elever i folkeskolens ældste klasser.
Om fem år kan unge ikke længere vælge at tage en kommunal 10. klasse eller gå på hf, når de afslutter folkeskolen.
Til gengæld får de unge til den tid mulighed for at tage en erhvervsrettet gymnasial uddannelse, der skal hedde epx.
Det står fast efter, at regeringen sammen med SF og Dansk Folkeparti i går kunne præsentere en reform for ungdomsuddannelserne.
”Der er mange gode takter med reformen blandt andet et fokus på at sikre, at der også fremadrettet eksisterer ungdomsuddannelser til unge, der er bosat i ydre områder. Men det må ikke blive på bekostning af andre unge”
— siger Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Med reformen følger også, at snittet til det almene gymnasie stx og handelsgymnasiet hhx bliver hævet, mens man kan komme ind på epx med en bestået afgangseksamen fra 9. klasse.
“Målet med reformen er at åbne døre, men jeg kan være bekymret for, at det i stedet kommer til at lukke døre for nogen elever”, siger Dorte Andreas, der også har et særligt skarpt øje for de elever, der i dag profiterer af at tage 10. klasse.
“Det afgørende er nu, at det særlige som 10. klasse kunne for en gruppe elever, bliver videreført i en ny form”, siger Dorte Andreas.
10. klasse får fortsat lov at eksistere på efterskoler og frie fagskoler, men man kan ikke forbedre sit karaktergennemsnit med en 10. klasseeksamen. Der bliver også givet ekstra tilskud til efterskoler for lavindkomstfamilier.
“Jeg har et stort fokus på, hvad ændringerne kommer til at betyde for udskolingen på længere sigt”, siger Dorte Andreas.
På den korte bane ser hun frem til de kommende drøftelserne om prøver i folkeskolen, som hun også mener bliver afgørende for elevernes mulighed for at vælge vej i livet.
Modelfoto: Klaus Holsting
Voldgiftskendelse fastslår skoleledere handlede korrekt i sag fra Rudersdal
Rudersdal Kommune skal betale millioner kroner for at udpege skoleledere som syndebukke på et usagligt grundlag. Det har en faglig voldgift netop slået fast. Kendelsen præciserer også skoleledernes ledelsesrum, og det glæder Skolelederforeningens formand Dorte Andreas.
Når skoleledelser træffer beslutninger i alvorlige sager, skal de undersøge og vurdere ud fra deres erfaring og viden. Vurderingen skal bygge på, hvad der er bedst for barnet, medarbejdere, skolens ro, loven og andre elever og forældre. Og ledelsen har en margen for et ledelsesmæssigt og pædagogisk skøn. Også når det gælder, hvornår en sag er undersøgt nok.
En faglig voldgift har trukket en nødvendig streg i sandet om skoleledernes beslutningsrum og ledelsesrum, som formand i Skolelederforeningen Dorte Andreas er tilfreds med:
”Som skoleledere kan vi ikke undgå at komme i situationer, hvor vi skal træffe alvorlige beslutninger. Vi gør altid alt, hvad vi kan for at undersøge en sag grundigt, og det er vigtigt, at vi kender vores mandat, og vi ved, at vi ikke risikerer at blive syndebukke”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Kendelsen er faldet i en sag fra Rudersdal, hvor borgmesteren og kommunaldirektøren meldte ud, at ledelsen havde svigtet, da det kom frem, at en 27-årig tidligere lærervikar på en skole var sigtet for voldtægt af en mindreårig elev. Anmeldelsen kom et år efter, at vikaren var stoppet på skolen. Kommunen undersøgte sagen og brugte millioner af kroner på en advokatundersøgelse, hvor blandt andet 9,9 millioner mails og 52.000 aulabeskeder blev gennemgået. Allerede inden advokatundersøgelsen lå færdig, havde borgmester og kommunaldirektør placeret et ansvar for manglende indgriben hos de to ledere. Men den nye kendelse fra den faglige voldgift modsiger kommunen og advokatundersøgelsen, og efterlader ingen tvivl om, at de to ledere har handlet inden for rammerne af deres faglige skøn, og slår fast at afskedigelsen var helt uberettiget.
”Kommunen har pustet noget op, der ikke var noget. Kendelsen siger, der ikke var noget håndfast konkret, som lederne har overset. De handlede, som de skulle i situationen. Kommunen havde tilsyneladende brug for at placere et ansvar, men det er ikke i orden, at de på den måde smider deres egne medarbejdere under bussen”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Sagen fra Rudersdal har kostet kommunen dyrt. Udover de mange millioner, der er kastet efter advokatrapporten, er kommunen blevet dømt til at betale en ekstraordinær stor erstatning til de to nu tidligere skoleledere:
”Det koster, og det er kun rimeligt. Det er vigtigt, at man som skoleleder kan regne med opbakning fra forvaltningen og politikerne”, siger Dorte Andreas.
Foto: Colourbox
Forsøg med madordninger risikerer at stjæle kræfter fra folkeskolens kerneopgave
Finansloven for 2025 sender millioner til forsøgsordninger med skolemad. Næstformand Dorte Andreas er ikke imod madordninger, men hun påpeger, det er en stor opgave, der lander på skoleledelsernes bord og mener, pengene var bedre brugt til investeringer i folkeskolen generelt.
Endnu en opgave er havnet på skoleledelsernes bord. I Finansloven for 2025 er der afsat 850 millioner kroner over tre år til forsøgsordninger med skolemad, og en række skoler kan se frem til at skulle indføre skolemad allerede fra august 2025.
”Gennem årene har mange forsøgt og indført forskellige skolemadskoncepter, og der er mange gode gevinster ved det. Det har både betydning for elevernes læring, trivsel og for fællesskaberne”, siger næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas.
LÆS: Sund skolemad kan øge trivslen og skabe fællesskab
Men hun undrer sig over, at politikerne på Christiansborg placerer endnu en stor opgave hos skoleledelserne og henviser til kvalitetsprogrammet for folkeskolen med 33 initiativer, der skal realiseres.
”Vi står overfor store pædagogiske forandringer. Der er rigtig mange opgaver, vi i forvejen skal løse, og vi kommer ikke udenom, at det at indføre en madordning kan være en stor opgave for en skole, der ikke har nogen i forvejen”, siger Dorte Andreas og forsætter:
Pengene var bedre givet ud til investeringer i folkeskole generelt til at styrke kerneopgaven. Så ville skolerne for eksempel kunne bruge pengene på flere voksne i undervisningen
— Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen
Hvordan skolemadsforsøget mere konkret skal udformes, skal politikerne nu i gang med at drøfte.
” Vi forventer, at skolemaden bliver gratis, så det kommer alle elever på en skole til gavn. Og at det bliver de enkelte skoler, der kan vælge om de vil tilmelde sig forsøget eller ej”, siger Dorte Andreas.
LÆS: Aftale om finansloven for 2025
Foto: Colourbox
