Folkeskolen under forandring

En undersøgelse af samarbejdet mellem skole og hjem.

Skolen har ansvar for, at alle børn kan udvikle sig fagligt og opleve at være en del af skolens fællesskab. Det forudsætter et tillidsfuldt forældresamarbejde med opbakning til folkeskolens særlige samfundsopgave med at uddanne og danne børn og unge.

Målet med denne undersøgelse er at få et fælles vidensgrundlag for samtalen om forventninger, ansvar og balancen mellem individuelle hensyn og skolens fællesskab.

Vi har spurgt både forældre og skoleledelser, hvordan de oplever samarbejdet mellem skole og hjem, og rapporten viser, at langt de fleste i begge grupper oplever, at det fungerer godt. Men balancen mellem hensynet til det enkelte barn og klassens fællesskab giver anledning til uenigheder, og forældre til børn i mistrivsel oplever oftere, at samarbejdet med skolen er svært.

For os bliver det tydeligt, at folkeskolens forpligtende fællesskab kræver investering, opbakning og handling fra både forældre, skoler og politikere.

Hovedkonklusioner fra undersøgelsen

78 % af forældrene og 93 % af skolelederne vurderer skole-hjem-samarbejdet positivt. 79 % af forældrene har sjældent eller aldrig haft uenigheder med skolen.

Halvdelen af skolelederne mener, at forældre i høj eller meget høj grad prioriterer deres eget barns behov over fællesskabet. To tredjedele af skolelederne oplever, at enkelte forældre fylder uforholdsmæssigt meget i samarbejdet.

78 % af forældrene oplever, at skolens forventninger er passende og 66 % mener, at skolen inddrager dem i et passende omfang. Næsten halvdelen af skolelederne oplever, at forventningsafstemningen i høj eller meget høj grad gavner samarbejdet.

77 % af forældrene forstår, at skolen ikke kan forhindre alle konflikter. Men når der opstår problemer, er manglende opfølgning og for langsom handling blandt de hyppigste årsager til uenighed. 58 % af alle forældre har høj eller meget høj tillid til skolens konflikthåndtering. 53 % oplever, at skolen reagerer hurtigt på udfordringer omkring deres barn.

76 % af skolelederne oplever et mismatch mellem forældrenes forventninger og skolens ressourcer. 44 % mener, at skolen har ressourcer nok til at styrke samarbejdet, mens 42 % ikke mener det. Blandt de ledere, der mangler ressourcer, er økonomi den største mangelvare, fulgt af mere tid til medarbejderne og mere tid og vejledning fra støttefunktioner.

På et punkt skiller den generelt positive oplevelse af samarbejdet mellem forældre og skolen sig ud. Undersøgelsen viser, at 11 % af forældrene vurderer, at deres barn er i lav trivsel, og 40 % af de forældre oplever et dårligt eller meget dårligt samarbejde med skolen. 76 % af forældrene til børn i lav trivsel har haft uenigheder med skolen. Blandt forældre til børn i lav trivsel ønsker 29 % mere inddragelse fra skolens side.

Dorte Andreas, formand, Skolelederforeningen:

”Vi skal glæde os over, at næsten otte ud af ti forældre vurderer samarbejdet med skolen positivt. Det er et stærkt afsæt for at gøre samarbejdet endnu bedre. De gode erfaringer fortjener også plads i debatten om folkeskolen”

Skolelederforeningen mener

For langt de fleste forældre fungerer samarbejdet med skolen godt. Det fortjener større plads i fortællingen om folkeskolen, og de gode erfaringer skal bruges til at udvikle samarbejdet:

  • Skoler og kommuner skal dele erfaringer med, hvordan forventningsafstemning, passende inddragelse og opfølgning bidrager til et godt samarbejde.
  • Politikere skal inddrage de gode erfaringer i debatten og i de beslutninger, der former rammerne for skole-hjem-samarbejdet.

Folkeskolen er et forpligtende fællesskab, som kræver politisk og lokal opbakning.
Ansvaret skal løftes af flere:

  • Forældrene skal bakke op om fælles aftaler og respektere de faglige beslutninger, der balancerer individuelle hensyn med behovet for et stærkt fællesskab, hvor alle kan udvikle sig fagligt og trives.
  • Politikere og forvaltninger skal stå bag de fælles rammer og skoleledelsernes fagligt begrundede beslutninger, også når enkelte forældres ønsker ikke kan imødekommes.
  • Skolerne skal sammen med skolebestyrelserne sætte en tydelig retning for, hvordan elever og forældre bidrager positivt til skolens fællesskaber.  Skolen skal afstemme forventninger med forældrene om balancen mellem hensynet til den enkelte elev og klassefællesskabet.

Når børn mistrives, skal skolen have mulighed for at handle hurtigt og sætte ind med de rette indsatser tæt samarbejde med forældre og kommunale støttefunktioner. Det kræver investeringer:

  • Politikere skal afsætte ressourcer til at forebygge mistrivsel, sætte tidligt ind, et styrket forældresamarbejde og opfølgning.
  • Kommunerne skal sikre, at PPR, familieafdelingen og andre relevante støttefunktioner er tilgængelige og kan hjælpe, når behovet opstår.
  • Skolerne og forældrene skal samarbejde om klare aftaler om indsats og opfølgning. Det kræver, at der er tid til samarbejdet og tid til at følge op.

Om rapporten

Undersøgelsen “Folkeskolen under forandring” om skole-hjem-samarbejdet anno 2026  er gennemført af Tænketanken Mandag Morgen for Skolelederforeningen.

Den belyser, hvordan forældre og skoleledere oplever samarbejdet, og bygger på spørgeskemabesvarelser fra 828 forældre og 948 ledere i folkeskolen, inklusive specialskoler.

Forældrenes svar er vægtet for at sikre en repræsentativ fordeling på køn, alder og region. Lederbesvarelserne dækker bredt på tværs af regioner og skolestørrelser.

Svarene er indsamlet i august og september 2026.

LÆS RAPPORTEN

Følger du os på LinkedIn?

Gør som over 6.000 andre med interesse for skoleledelse – følg Skolelederforeningen på LinkedIn og få seneste nyt fra din forening.

Følg os her

Privacy Preference Center