Skolelederforeningen: Det, der formede året 

Et godt arbejdsliv for skoleledere kræver mere end den enkelte leders evne til at prioritere. Det kræver rammer, der gør det muligt at lykkes med lederjobbet uden at slide sig selv op. Derfor har et lederliv i balance været en central dagsorden for Skolelederforeningen det seneste år.

Ved OK26 lykkedes vi med at omsætte dagsordenen til en konkret aftale med KL. Fremover skal skoleledernes arbejdsmiljø drøftes lokalt mellem kommunen og skoleledernes tillidsrepræsentant. Dermed bliver ledernes arbejdsmiljø et fælles ansvar og en del af den formelle dialog mellem parterne – ikke kun et problem, som den enkelte leder skal håndtere.

Samtidig bygger vi videre på Ord til handling, vores indsats for at styrke mellemledernes arbejdsliv og skabe bedre rammer for deres ledelsesopgave. Over 400 ledere godt fordelt rundt i landet har deltaget, og der er fortsat stor interesse for at starte nye netværk op.
I forlængelse af indsatsen har vi sammen med KL igangsat et overenskomstprojekt i Ringsted og Nyborg Kommuner. Her deltager hele skoleledelser i et udviklingsforløb, der skal give konkret viden om, hvad der skal til for at skabe et mere bæredygtigt lederliv, når det samlede ledelsesteam er omdrejningspunktet.

Vi har også sat ledernes arbejdsmiljø på dagsordenen på vores temadag i 2026 for lokalforeningens bestyrelser og formandsmøde og i FH’s lederforum, hvor vi arbejder sammen med andre lederorganisationer om ledernes arbejdsvilkår.

Vi har også sat ledernes arbejdsmiljø på dagsordenen på vores bestyrelsesdage og formandsmøde og i FH’s lederforum, hvor vi arbejder sammen med andre lederorganisationer om ledernes arbejdsvilkår. 

Flere børn skal kunne lykkes i den almene folkeskole. Men det kræver, at der investeres, før almenområdet kan honorere flere af de elever, der i dag bliver segregeret.
På årsmødet i 2025 udfordrede Dorte Andreas undervisningsminister Mattias Tesfaye på hans løfte om en ’anden halvleg’ i inklusionsdebatten. Ministeren greb bolden og erklærede anden halvleg for sat i gang. Siden har vi arbejdet for, at den ikke blot kommer til at handle om, hvor børnene skal gå i skole, men om, hvad der skal til, for at de kan lykkes.

Vi har peget på flere lærere og pædagoger i undervisningen, tidligere indsatser, bedre muligheder for holddannelse og et tættere samarbejde mellem skole, PPR og børne- og familieområdet. Samtidig skal der fortsat være stærke specialtilbud til de børn, der har brug for dem. Almenområdet må ikke styrkes ved at udhule specialområdet.

Også børn med bekymrende skolefravær har været en del af vores fokus. Med Skolens tabte børn har vi været med til at sætte problemet på dagsordenen, og i 2026 åbnede et nationalt videnscenter mod skolefravær.

Folkeskolen er ikke en service, man bestiller. Den er et fællesskab, som vi alle har et ansvar for at få til at lykkes. Det har været udgangspunktet for et af hovedbestyrelsens centrale fokusområder: Folkeskolen som forpligtende fællesskab.

Forventningerne til, hvad skolen skal kunne løse, er store. Men der er brug for en stærkere samtale om den anden side af ligningen: Hvad skal forældre, elever, politikere og andre omkring skolen selv bidrage med, hvis fællesskabet skal fungere?

For at sætte den samtale i gang har vi formuleret 10 teser om folkeskolen som forpligtende fællesskab. Teserne handler blandt andet om faglighed og dannelse, trivsel, pligt og ansvar, mangfoldighed og forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Teserne skal ikke levere færdige svar, men skabe debat og refleksion – på skolerne, i hjemmene og i samfundet.

PISA-resultaterne i september gav samtalen ny aktualitet. Danske elever ligger på det laveste faglige niveau, siden Danmark kom med i PISA, og undersøgelsen peger samtidig på udfordringer med blandt andet fravær, vedholdenhed og digitale forstyrrelser. Det understreger, at skolen ikke kan løfte opgaven alene. Elever, forældre, skoler, kommuner og politikere har hver især et ansvar for, at fællesskabet lykkes.

Sammen med Mandag Morgen og Altinget har vi desuden igangsat en undersøgelse af de gensidige forventninger mellem skole og hjem. Den skal give os mere viden og et stærkere grundlag for den videre samtale om ansvar og roller.

AI udvikler sig med en hast, som skolerne ikke kan ignorere. Eleverne bruger allerede teknologien, og derfor har vi i år presset på for, at politikerne tager ansvar og sætter en national retning for brugen af AI i skolen.

For os handler det ikke om at holde teknologien ude af skolen, men om at ruste skolerne til at bruge den klogt og ansvarligt. Det kræver kompetencer hos lærerne – og i høj grad hos de skoleledere, der skal sætte retning for brugen af AI og stå i spidsen for den digitale dannelse på skolerne. Den opgave kan ikke overlades til den enkelte skoleleder uden fælles rammer og den nødvendige kompetenceudvikling.

Samtidig har vi ved enhver lejlighed presset på for, at undervisning, brugen af AI og prøverne hænger sammen. Hvis eleverne bruger AI som en del af deres læring og skolegang, skal prøveformerne følge med. Ellers risikerer vi, at undervisning og prøver bevæger sig i hver sin retning.

I løbet af året er AI rykket højere op på den politiske dagsorden, og vi har været en tydelig stemme i kravet om en national strategi for AI i uddannelsessektoren. Det pres lader til at bære frugt. Regeringen har varslet en national strategi, der skal sætte en fælles retning for brugen af AI på tværs af uddannelsessektoren.

For at bidrage med viden har vi sammen med Tænketanken Mandag Morgen iværksat en undersøgelse af AI’s indflydelse på folkeskolens elever, ledere og lærere.

Regeringen har til gengæld lanceret et totalforbud mod mobiltelefoner og andre private skærme i hele skoledagen i kølvandet på PISA-resultatet. Langt de fleste skoler har dog allerede regler for mobiltelefoner, og derfor mener vi ikke, at et nationalt forbud i sig selv løser udfordringerne med elevernes faglighed.

Efter et langt forhandlingsforløb landede OK26 med et markant lønløft til alle skoleledere og særligt til mellemlederne. Skolelederforeningen fik ekstra midler tilført vores område fra en særlig lederpulje.

Denne lederpulje har ud over de generelle lønstigninger i overenskomstperioden og de specielle overenskomstmidler sikret en aftale med ekstra lønstigninger og et højere fritvalgstillæg. Især mellemledergruppen får et tiltrængt lønløft pr. 1. april 2027, som mindsker noget af det lønefterslæb, gruppen har haft.

Et andet vigtigt resultat er et tydeligere fokus på skoleledelsernes arbejdsmiljø. Vi gik til forhandlingerne med et ønske om en arbejdsmiljørepræsentant for lederne. Resultatet blev en anden model, hvor dialogen om skoleledelsernes arbejdsmiljø nu bliver formaliseret mellem kommunen og Skolelederforeningen lokalt. Det følger vi tæt gennem overenskomstperioden frem mod OK29.

Medlemmerne gav aftalen en meget klar opbakning. 96,5 % stemte ja til OK26, og 64,5 % deltog i afstemningen. Det er en højere stemmeprocent end ved både OK24 og OK21.

Skolelederforeningens gennemslagskraft begynder lokalt. Det har det seneste år givet flere stærke eksempler på.
Op til kommunalvalget i november 2025 greb lokalforeningerne den politiske dagsorden og satte folkeskolen og skoleledelse på dagsordenen i kommunerne. Også gennem det lokale Sammen om Skolen-samarbejde er der skabt dialog og samarbejde om folkeskolen dér, hvor mange af de beslutninger, der har størst betydning for skoleledernes hverdag, bliver truffet.

Resultaterne af Skolelederundersøgelsen fra ultimo 2025 har mange steder været anvendt til at sætte ledelseskapacitet, skoleudvikling og økonomi på dagsordenen lokalt.

Erfaringerne fra skolerne er samtidig afgørende for foreningens nationale gennemslagskraft. I løbet af året har lokalforeningerne bidraget med hurtige tilbagemeldinger og været med til at indsamle data til større undersøgelser. Det har givet et stærkt grundlag for at reagere hurtigt og præcist med fakta i både høringssvar og den politiske debat – og for at bringe skolernes virkelighed helt ind til undervisningsministerens bord.

Det lokale engagement mærkes også, når foreningen samles. Stadigt flere deltager i den årlige bestyrelsesdag, hvor erfaringer og perspektiver fra hele landet mødes. I år har cirka 430 deltaget og fået indspark til, hvordan et lederliv i balance kan drøftes lokalt blandt medlemmerne og med kommunen.
Den store arbejdsindsats lokalt skaber sammenhængskraft i foreningen og er en afgørende del af Skolelederforeningens gennemslagskraft – lokalt såvel som nationalt.

Det nationalpolitiske arbejde har i høj grad været præget af folketingsvalget. Da valget blev udskrevet i februar, blev en række lovforslag og politiske processer sat på pause – blandt andet dele af udmøntningen af Folkeskolens Kvalitetsprogram.

Valgkampen gav samtidig anledning til at presse på for markante og langsigtede investeringer i folkeskolen. Alene og sammen med blandt andre Danmarks Lærerforening var vi med til at få behovet for resurser på dagsordenen. Partierne bød ind med løfter om milliardinvesteringer, og vi satte samtidig fokus på, at flere resurser til folkeskolen også skal følges af investeringer i ledelse.

Efter regeringsskiftet har vi fortsat presset på for investeringer og lokalt ledelsesrum i dialogen med undervisningsminister Magnus Heunicke og Folketingets undervisningsordførere. Den nye regering har afsat fem milliarder kroner årligt til børneområdet, som skal indfases frem mod 2030, og en stor del skal gå til skolerne.

Også vores vedholdende arbejde for at få pengene helt ud på skolerne og bevare den lokale frihed ser ud til at vinde gehør. Efter de seneste PISA-resultater slog statsministeren fast, at pengene skal kunne mærkes på den enkelte skole, mens regeringen samtidig fastholder, at der skal være lokalt råderum til at vælge de løsninger, der virker.

Den nye regering har sat faglighed højt på dagsordenen med et mål om, at flere elever skal bestå afgangsprøverne i dansk og matematik. Som et led i det har regeringen varslet en særlig indsats for de 100 lavest præsterende skoler. Her arbejder vi for, at indsatserne bliver langsigtede og lokalt forankrede. Samtidig er arbejdet genoptaget med flere af de politiske sager, som valget satte på pause, blandt andet omsorgsansvar og fysisk indgriben.