Kære kandidat til kommunalvalget
I Skolelederforeningen sætter vi X ved en stærk folkeskole – og vil gerne dele med dig, hvordan vi lokalt bedst kan udvikle og værne om skolen.
Med stor faglighed og erfaring fra hverdagen stiller vi vores viden til rådighed og går gerne i dialog med jer som lokale politikere. Men vi deltager ikke i valgkampen.
På webinaret, som afholdes to gange, giver vores formand, Dorte Andreas, og næstformand, Kristian Dissing Olesen, en aktuel analyse af folkeskolens situation:
- Hvad rører sig lige nu?
- Hvordan kan vi løse folkeskolens udfordringer?
- Hvad skal der til for at skabe den bedste trivsel, udvikling og læring lokalt?
Der bliver god tid til spørgsmål og dialog om de skolerelaterede emner, der er vigtige for dig.
Vi håber, du vil deltage – og ser frem til en drøftelse af, hvordan man som lokalpolitikere og skoleledere dygtigst samarbejder om at skabe den bedste skole for eleverne og deres forældre.
Tidspunkt: onsdag den 1. oktober kl. 16-17 og tirsdag den 21. oktober kl. 17-18
Det er gratis at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig. Link til webinaret findes på dagen her på hjemmesiden.
Seneste nyheder
26. august 2025
Årsmøde 2025 – vis os jeres team
18. august 2025