En tredjedel af alle nyansatte lærere har ikke en læreruddannelse, viser en analyse. Hvis vi skal vende bølgen, er vi nødt til at se på, hvordan vi gør lærerjob attraktive, mener Skolelederforeningens formandskab.
Af dem, der blev ansat i lærerstillinger på landets folkeskoler i skoleåret 2020/2021, havde 64,6 % en læreruddannelse på CV’et. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og Danmarks Lærerforening (DLF) står bag.
Manglen på uddannet personale er velkendt for Skolelederforeningen, og det samme er nødvendigheden af at måtte ansatte personale med en anden baggrund:
”Det er en meget stor udfordring skolelederne står overfor. Der er meget få ledige lærere til rådighed. Og skolen skal jo levere undervisning hver dag. Som skoleledere ønsker vi at skabe den bedste skole ud fra det, vi har til rådighed. Når der ikke er lærere, der søger stillingerne, må vi gå efter det, vi kan få, og gøre dem så gode som vi kan”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Af de nyansatte lærere, der ikke har en læreruddannelse, har cirka en femtedel (22,3%) en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, mens cirka en tiendedel (12 %) har en erhvervsuddannelse, kort, mellemlang eller lang uddannelse, viser den nye analyse.
”Det er vigtigt at skelne mellem de såkaldte 4. g’er og ansatte med en anden uddannelse end en læreruddannelse. Ansatte med andre uddannelser kan med den rette efteruddannelse være med til løfte opgaven på en kvalificeret måde”, siger Claus Hjortdal, der mener, at der brug for fokus på at gøre lærergerningen attraktiv.
Lærerjob skal være attraktive
Formanden hæfter sig ved, at analysen indikerer, at noget går den rigtige vej. For det stod slemmere til i skoleåret 2019/2020, hvor kun 62,5 % af de nyansatte i lærerstillinger var læreruddannet.
Den ny læreruddannelse er et skridt på vejen i den rigtige retning, mener næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas, der også peger på, at det afgørende at se på, hvad der kan få de mange læreruddannede, der har sagt farvel til folkeskolen, til at vende tilbage.
En analyse fra AE og DLF fra 2020 viser, at omkring 28.000 læreruddannede ikke arbejder i folkeskolen.
”En del af dem tager arbejde på friskoler og efterskoler, men vi kan heller ikke lukke øjnene for, at der er nogle ting, som vi bliver nødt til at finde en løsning på, for at gøre det attraktivt at være lærer i folkeskolen. Det handler blandt andet om, hvordan vi skaber inkluderende fællesskaber”.
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
I undersøgelsen defineres nyansatte som personer, der er ansat på arbejdsstedet i det nuværende skoleår, men som ikke var der året før. Og det er kun ansatte, der har betalte timer svarende til en ansættelse på halv tid, der tæller med.
Læs undersøgelsen: Mere end hver tredje nyansatte lærer har ikke en læreruddannelse
Modelfoto: Klaus Holsting
Læs seneste nyheder
24. april 2023
God nyhed: Uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes
20. april 2023
Frisættelse, faglighed og fællesskab
29. marts 2023