Skolelederforeningen ønsker Magnus Heunicke stort tillykke med udnævnelsen som undervisningsminister.
Undervisningsområdet har stor betydning for vores børn og unges opvækst og fremtid.
Det glæder derfor Skolelederforeningens formand Dorte Andreas, at posten som børne- og undervisningsminister nu er besat:
””Det er positivt, at regeringen med fem milliarder kroner til børneområdet lægger op til en markant prioritering af børn og unges hverdag. Det er vigtigt og tiltrængt, og vi deler flere af de centrale ambitioner i regeringsgrundlaget”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Dorte Andreas fortsætter:
”Det gælder fx ønsket om at øge den lokale frihed til skolerne, investere i forebyggelse og tidlige indsatser, tage bedre hånd om børn og unge med bekymrende fravær, udmønte aftalen om fravær og specialundervisning og udvikle en national strategi for brug af AI”.
Skolelederforeningen er optaget af, hvordan ambitionerne kan blive til mærkbare forbedringer for børn og unge i skolen. Det handler blandt andet om bedre rammer om skoledagen, forpligtende fællesskaber omkring børnene og mulighed for at handle hurtigt, når børn har brug for hjælp.
”Her spiller skoleledelserne en afgørende rolle, og vi er helt klar til dialogen om, hvordan rammerne for faglig og pædagogisk ledelse tæt på praksis kan styrkes,” siger Dorte Andreas.
Hun ser frem til at mødes med ministeren om de fælles opgaver, der venter for folkeskolen.
Læs også: Til den nye regering: Nu skal ambitionerne for folkeskolen blive til virkelighed
MAGNUS HEUNICKE BLÅ BOG
Født 28. januar 1975
Socialdemokratisk minister og folketingsmedlem
- Tidligere:
- Transportminister
- Sundhedsminister
- Sundheds- og ældreminister
- Senest miljøminister og minister for ligestilling fra 15. december 2022 til i dag.
Pressefoto: Folketinget / Marie Hald
Seneste nyheder
22. april 2026
Klart JA til OK26
20. april 2026



