Med Finanslovsforslaget for 2026 (FL26) sender regeringen milliarder til landets daginstitutioner. Formand for Skolelederforeningen, Dorte Andreas, mener, det styrker et sammenhængende børneliv, men hun efterlyser kloge investeringer i folkeskolen.
Knap 1,1 milliarder kroner til ca. 1.400 ekstra medarbejdere i daginstitutionerne er en af regeringens mærkesager i finanslovsudspillet for 2026. Det skal give mere tid til det enkelte barn og bedre muligheder for at understøtte børns sproglige, sociale og følelsesmæssige udvikling.
Formanden for Skolelederforeningen, Dorte Andreas, kalder det fornuftig forebyggelse, som kan gavne mange børn.
”Vi har længe påpeget, at vi ser mange udfordrede elever i skolen, som ville have haft gavn af at blive hjulpet langt tidligere. Kvaliteten af dagtilbud har en direkte betydning for børns senere læring, trivsel og livsmuligheder, og en styrkelse af dagtilbud vil på sigt gavne skolernes mulighed for at hjælpe børn og unge”.
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
”Vi ser, hvordan elever i skolerne ofte er udfordret af ikke at kunne indgå i fællesskaber. Det at kunne indgå i et fællesskab er en forudsætning for at trives og lære. Det kan med fordel trænes allerede i dagtilbud,” siger Dorte Andreas.
Men man må ikke tro, at det er en snuptagsløsning.
”Vi kommer ikke til at se en effekt på den korte bane, men på langt sigt kan sådan en investering være en god begyndelse,” siger Dorte Andreas.
Folkeskolen har behov for investeringer
Der er ikke afsat mange midler til folkeskolen i regeringens finanslovsforslag for 2026.
Det efterlyser Dorte Andreas, som fremhæver, at der er brug for kloge investeringer for at løse de udfordringer, som folkeskolen står overfor her og nu.
Det undrer skoleledernes formand, at regeringen ønsker at afsætte en ramme på 10 millioner kroner årligt til en model for fysisk indgriben i folkeskolen.
”At bruge pengene på at udvikle en model er for mig at se papirarbejde. Det er ikke det, vi har brug for. Vi har behov for, at pengene kommer ud på skolerne, og der skulle hellere investeres i, hvordan vi kan forebygge og arbejde pædagogisk med at undgå at havne i situationer, hvor fysisk indgriben i skolen er nødvendig”.
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
”Jeg synes i øvrigt, at det er betydeligt vigtigere og meget mere relevant at investere i folkeskolen end at sætte priserne ned, så vi kan få billig chokolade og slik”.
Se finanslovsforslaget for 2026
Modelfoto: Klaus Holsting
