Sæt fokus på kvalitet frem for struktur. Sådan lyder opfordringen til kommunerne. En ny undersøgelse viser, at mange kommuner af økonomiske årsager har ændringer af skolestrukturen på dagsorden, men det giver mere uro end gevinster, mener Skolelederforeningen.
I hovedparten af alle landets kommuner er skolestrukturen blevet ændret. For knap 70 % vedkommende har forandringerne fundet sted inden for de seneste 10 år. Det viser en ny undersøgelse, som Skolelederforeningen har foretaget blandt lokalafdelingsformænd/kvinder.
Alene i det seneste år har der i 2/3 dele af alle kommuner været snak om eller eksekveret en ændring i kommunens skolestruktur, og den udvikling bekymrer næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas.
”Bare det, at der bliver talt om at ændre på skolestrukturen, skaber uro. Det giver en usikkerhed både blandt personalet og forældrene, som begynder at kigge sig om efter alternative job og fri og privatskoler, og det gavner på ingen måde folkeskolen”
— siger Dorte Andreas
Der er brug for ro og tid
Undersøgelsen tyder også på, at der samlet set bliver færre ledere på skolerne. Ledelsesspændet er nogle steder 24, hvilket er højere end ledelseskommissionen i sin tid anbefalede. Ifølge Dorte Andreas falder besparelserne på ledelseskræfter meget dårligt i tråd med de takter, der er i regeringens nye kvalitetsprogram for folkeskolen
– Mange af de forandringer og forbedringer, som regeringen lægger op til, fordrer langt mere ledelse, og det skal der være tid til. Skolelederne får brug for både ro og tid. Roen handler om, at politikerne ikke skal rasle med sparekrav, løbende åbne for budgettet og så skal de stoppe den vedvarende tale om strukturændringer.
Modelfoto: Klaus Holsting
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført i perioden 15.09-29.09.2023
Den er sendt ud til 94 lokalformænd/kvinder. 82 har svaret.
