Skriftlig beretning - udgivet 26. september 2024

Foreningens virke

Overenskomstresultat gav mærkbar lønsting, og stort engagement fra medlemmer har præget kurser, netværk og møder.

OK24

I en tid med høj inflation og høje energipriser blev der i april 2024 landet en ny toårig overenskomst med en forventet lønstigning på 6,51 % i perioden. Det var et resultat, der giver medlemmerne en forbedret økonomisk situation.
Udover lønstigninger fik foreningen 2 % til egne forhandlinger, som er gået til lønforbedringer for lavtlønnede, og der er taget de første store skridt til et bæredygtigt lederliv ved at aftale et forløb, som følger i fodsporene på Skolelederforeningens egen kompetenceudvikling og netværksforløb Ord til Handling.

Ord til Handling

Skolelederforeningens kompetenceudvikling og netværksforløb for mellemledere Ord til Handling har spredt sig som ringe i vandet, og i langt størstedelen af landet har mellemledere haft mulighed for at deltage. Tilbagemeldingerne fra deltagerne er meget positive.
Der er også kommuner, der har iværksat deres egne netværksprojekter faciliteret, styret og inspireret af Skolelederforeningen.

Læs mere om Ord til Handling

Dialogmøder

Flere steder i landet har der i perioden været afholdt dialogmøder med foreningens lokalbestyrelser og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Her har skolelederne haft mulighed for at dele deres perspektiver og påvirke den fremtidige udvikling af folkeskolen. Diskussionerne har handlet om emner som folkeskolens kvalitetsprogram, fællesskaber og inklusion og skoleledelsens rolle.
I forbindelse med drøftelserne om kvalitetsprogrammet har flere medlemmer deltaget i onlinemøder, hvor de har givet formandskabet input om blandt andet juniormesterlæreordning, valgfag og fagfornyelse.

Det blev diskuteret lystigt, da børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye mødtes med 50 engagerede skoleledere fra Syd- og Vestsjælland.

Årets bestyrelsesdag

I 2024 blev Årets Bestyrelsesdag afholdt fire stedet i landet med godt 400 deltagere. Formålet med bestyrelsesdagene er at styrke de lokale bestyrelser til at få mest mulig indflydelse lokalt og styrke sammenhængen til hovedforeningen. Årets tema i 2024 var krisekommunikation.
Foreningen har udarbejdet forskelligt materiale til bestyrelserne i forhold til at være klædt på til kriser.

Find materialet Klædt på til krise

Lokalforeningerne/tværkommunale netværk

Igen i år har der været mange møder i de tværkommunale netværk, hvor der er blevet udvekslet erfaringer og sparring på kryds og tværs om aktuelle dagsordner som løn og vilkår, krisehåndtering samt inklusion.
De tværkommunale netværk er et centralt bindeled mellem foreningens centrale og decentrale system og lokalafdelinger imellem.

De faglige klubber

Skolelederforeningen har på nuværende tidspunkt fem faglige klubber, der styrker de mindre medlemsgruppers særinteresser. Specialskolelederne har især bidraget til drøftelser om inklusion og de frie fagskoler om 10. klasse.

Skolelederforeningen Årsmøde 2023, foto: Lars Horn/Baghuset

Kurser og årsmøde

Årsmødet i 2023 slog rekord med 2.100 deltagere, hvor temaet var: Vi rykker sammen – fremtidens fællesskaber. Der har også været stor tilslutning til foreningens kurser for nye ledere og tillidsvalgte.

Læs mere i den skriftlige beretning
Oversigt over lønudvikling
Nyt medlem af hovedbestyrelsen

Hovedbestyrelsen fik i november 2023 et nyt medlem, da Ditte Hasbeck Svendsen blev valgt ind på det ordinære repræsentantskabsmøde.

Medlemsmagasinet Plenum
plenum

Foreningen har moderniseret medlemsmagasinet Plenum til at være et digitalt og dynamisk univers. Magasinet tilbyder nu indhold i form af print, digitale artikler og podcasts, med fokus på ledelse og vilkår i folkeskolen.

Kontakt os

For øvrige  Tag direkte kontakt her, eller få fat i sekretariatet på tlf. 7025 1008 og mail skolelederne@skolelederne.org