Målet med de nye skoleudviklingssamtaler var at fremme dialogen om skolen i stedet for at vurdere skolen på et afrapporteringssystem som kvalitetsrapporten. Forventningerne var høje, og de første meldinger på det nye setup viser tommel op.
Ikke alle skoler/kommuner har haft de første samtaler, men de fleste steder er de i gang – om ikke andet så med planlægningen af de nye skoleudviklingssamtaler.
En stikprøve, Skolelederforeningen har lavet blandt 16 skoleledere fra hele landet, viser, at næsten alle skoleledere har været involveret i, hvad samtalerne skal handle om.
Flertallet oplever, at samtalerne har været givende og cirka halvdelen har efterfølgende handlet på det, der blev talt om.
“Ønsket var, at samtalerne skulle give mening og have karakter af afbureaukratisering, og det lader til at det er tilfældet”,
— siger Dorte Andreas, næstformand for Skolelederforeningen.
I stikprøven giver hovedparten udtryk for, at samtalerne er et bedre afsæt for dialog om kvaliteten i skolen end kvalitetsrapporten var, og samtidigt oplever ¾ af de adspurgte, at de bruger mindre tid på opgaven nu.
“Det er et tegn på, at vi er lykkedes med det, som vi gerne ville”, siger Dorte Andreas.
Forskellige deltagere
Det er forskelligt, hvem der har deltaget i samtalerne. Politikere deltager sjældent. Skolechefer og skoleledere deltager altid, og det er cirka fifty-fifty om personalet deltager. Derudover er elever, forældrebestyrelse og vejledere også med nogle steder.
“Det er godt at høre, at der er givet plads til at gøre det på forskellige måder, så samtalerne og deltagerne bliver sammensat ud fra, hvad der giver mening lokalt”, siger Dorte Andreas og tilføjer:
“Når vi taler om samtalerne i for eksempel de tværkommunale netværk, er det også tydeligt, at de er nysgerrige efter at høre, hvad andre har gjort, og at de lader sig inspirere af hinanden. Og det var jo netop tanken, at samtalerne skulle være fleksible og med plads til udvikling (…) Jeg kunne godt tænke mig, at flere politikere deltog i samtalerne, fordi det er en oplagt mulighed for at skabe en real dialog mellem politikere, forvaltningen og skolelederne om skoleudvikling og gøre politikerne mere bevidste om, hvad der for nogle indsatser, som de peger på skal søsættes på skolerne”
— siger Dorte Andreas, næstformand for Skolelederforeningen.
Modelfoto: Klaus Holsting
Stikprøven viser:
- Ikke alle er kommet i gang endnu – 73% har holdt første møde
- De fleste (over 90%) har været rigtig meget eller en del involveret i, hvad samtalerne skal handle om
- Politikere deltager sjældent. Skoleledere og skolechef – altid og personalet i cirka halvdelen af gangene. Vejledere, elever, skolebestyrelse og andre deltager også ind i mellem.
- Flertallet (65%) oplever samtalen værende givende. Og halvdelen har efterfølgende handlet på det. En tredjedel (33%) har ikke fundet formen endnu.
- Hovedparten (86%) oplever samtalerne er et bedre afsæt for en dialog som kvalitet i skolen end kvalitetsrapporten.
- For ¾ (73%) har tidsforbruget været mindre.
