Hvis vi skal udvikle og forbedre folkeskolen, så flere børn og unge kan rummes i folkeskolens almene undervisning, er vi nødt til at se på måden, vi har indrettet skolen på. For vi er stadig ikke dygtige nok til at inkludere børn med særlige behov. Med 5 pejlemærker peger skolens parter og Danske Handicaporganisationer på, hvad der skal til.
I dag sender vi mange elever i specialklasser og specialskoler, uden at det øger deres muligheder senere i livet. Den udvikling skal vi have vendt. Vi ønsker, at alle børn og unge kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt, trives og deltage i fællesskabet i folkeskolen.
Sådan lyder opråbet fra folkeskolens centrale parter, der sammen med Danske Handicaporganisationer nu præsenterer 5 pejlemærker for fællesskabets folkeskole.
Pejlemærkerne peger på behovet for nytænkning både nationalt, kommunalt og lokalt og på investeringer i folkeskolen og det almene fællesskab.
”Jeg mener, at folkeskolen er vores allervigtigste samfundsinstitution. Dén skal langt flere elever have glæde af at være en del af. Vi skal derfor have vendt den udvikling, hvor stadig flere penge går fra det almene til det specialiserede. Det gør vi ved at udvikle den fælles folkeskole, så den giver endnu bedre plads til de børn, der har særlige behov,” siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.
”En folkeskole for alle kræver investering. Derfor vil jeg opfordre til, at vi løfter blikket og ser på de overbevisende resultater, der viser sig de steder hvor man investerer i den inkluderende folkeskole. Her er et godt eksempel Gladsaxe, hvor en målrettet indsats med co-teaching allerede nu viser rigtig gode resultater. Men det kræver økonomiske investeringer i folkeskolen,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
”Alle har brug for at høre til og falde inden for normen af et fællesskab, også i skolen. Netop fællesskabet er forudsætningen for og nøglen til, at flere elever vil kunne trives og rummes i almenundervisningen. For der er behov for, at vi står sammen om at finde de bedste løsninger. Samtidig skal skolens rammer og ressourcer prioriteres og matche den mangfoldige børnegruppe og understøtte fællesskabet”
siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
”Folkeskolen er afgørende for, at vi elever bliver dannede og livsduelige mennesker. Vi oplever, at for mange elever bliver tabt. Derfor skal skolen kunne rumme langt flere af os. Det gør vi ved at skabe en folkeskole, hvor endnu flere af os har mulighed for at indgå i de fællesskaber, som dannes i klasserne,” siger Laura Drachmann Poulsen, formand for Danske Skoleelever.
”Hvis folkeskolen skal være mangfoldig og afspejle samfundet med al den diversitet, der er, så skal flere børn med særlige behov trives og udvikle sig fagligt og socialt på deres lokale skole. I dag mistrives alt for mange børn med særlige behov, fordi de ikke får den nødvendige støtte i skolen. Det går ud over børnene i klassen, forældrene, lærerne og skolen. Alle vil vinde på det, hvis vi investerer mere i god inklusion,” siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.
”Vi skal have langt mere kvalitet ind i den almene undervisning og kigge helt grundlæggende på skolens rammer, hvis vi skal lykkes med at rumme flere børn. Med de ressourcer, der er i dag, så er den opgave umulig. Forældre oplever lange ventetider, mangel på støtte og viden hos de fagprofessionelle. De oplever at stå alene og kæmpe for deres barn. Det vil kræve en stor indsats at få skabt tillid og tryghed hos forældre til børn med særlige behov ift., at skolen kan lykkes med opgaven,” siger Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre.
”I folkeskolen skal alle børn og unge trives og være en del af fællesskabet. Det kræver, at vi skaber en skole, hvor rammerne er brede nok og ressourcerne tilstrækkelige til, at pædagoger og lærere i et stærkt samarbejde kan møde børnene og de unge i deres forskellige behov,” siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
”Der er en opgave med at tilrettelægge en hverdag for eleverne, så flere kan trives samt udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Lærere, pædagoger, skoleledere, chefer, elever og forældre skal sammen afklare, hvordan ressourcerne kan anvendes og skoledagen gennemføres med en anderledes didaktik. Jeg er optimistisk i forhold til en fremtidig fællesskabsfolkeskole med plads til flere forskellige elever og færre bindende prøver”, siger Michael Gravesen fra Børne- og Kulturchefforeningen.
Modelfoto: Klaus Holsting
