Mød skoleledernes nye formand: ”Der skal mere overskud ind i folkeskolen”
Når Dorte Andreas 1. december stiller sig i spidsen for landets skoleledere, vil hun kæmpe for, at skoleledelserne har redskaber, ressourcer og ikke mindst tid til fortsat at udvikle og forandre skolen, så den passer til eleverne. For det skal være attraktivt og langtidsholdbart at være skoleleder.
Tekst: Malene Lieberknecht Foto: Lars Horn med flere
PORTRÆT Spørger man Dorte Andreas, hvornår hun besluttede sig for at stille op som formand, kommer svaret uden betænkningstid.
”Det gjorde jeg som 17-årig”.
Eller helt præcist 1. maj 1989. Den unge Dorte havde netop holdt en tale på torvet i Nyborg som repræsentant for en lokal ungdomsorganisation. På vej ned ad ladvognen stikker en journalist fra Radio Fyn pludselig en mikrofon frem mod Dorte og spørger, hvad hun drømmer om, og om hun mon en dag vil være statsminister.
”Lige der mærkede jeg meget stærkt, at jeg drømte om at få indflydelse, og at jeg drømte om at stille mig i spidsen for en vigtig sag og gøre en forskel for andre mennesker”.
Og det gør hun så nu.
Rammer og vilkår for at bedrive skoleledelse skal forbedres
Som nyvalgt formand for Skolelederforeningen stiller 53-årige Dorte Andreas sig i den grad i spidsen for landets skoleledere. Både for at sikre skoleledelserne gode vilkår og de nødvendige værktøjer til at bedrive endnu bedre ledelse. Samt for at kæmpe for at sikre skolerne ressourcer til elevernes trivsel og læring. Sidst, men ikke mindst, vil hun værne om det, hun kalder ’det unikke fællesskab’ i foreningen.
”Vi skal have mere overskud ind i skolen, så vi kan lave en endnu bedre skole”.
Sådan siger Dorte Andreas, når hun med få ord skal beskrive den opgave, som ligger foran hende som formand.
Dorte Andreas føler et stærkt drive for at ændre på det, som er urimeligt, eller som kan gøres bedre:
”Jeg kan jo se, at hvis vi som skoleledere havde bedre vilkår og et større ledelsesrum, ville vi også have langt bedre muligheder for at tilbyde eleverne en skolegang med endnu mere kvalitet. Men de rammer og vilkår har vi bare ikke. Og når jeg kan se, at det faktisk godt kunne være anderledes, og mine kollegaer rundt omkring i landet kunne trives bedre i deres job, ja, så brænder jeg for at gøre en forskel for dem”.
Et langtidsholdbart job
Der er rigeligt at tage fat på ifølge den nye formand. For det bør være langtidsholdbart at være skoleleder.
”Det skal være attraktivt at være skoleleder, og flere skal have lyst til det. Men lige nu lander der alt for mange opgaver på skoleledelsernes bord, så der ikke er den nødvendige plads til at udvikle og forandre skolen. Samtidig investeres der alt for lidt i folkeskolen”.
Dorte Andreas peger særligt på flere store udfordringer, som fylder for skoleledelserne lige nu: Inklusionsopgaven, opgaveglidning og frisættelse af skolerne.
”Inklusionsopgaven, det at skabe flere deltagelsesmuligheder for eleverne, er en kæmpe opgave. Vi kan ikke uden videre tage alle elever tilbage fra specialområdet, hvis vi ikke har ressourcerne til det. Det kræver, at der investeres på forhånd. Man kan med fordel kigge mod de kommuner, hvor man er begyndt at bruge pengene fra timebanken til tovoksen-ordninger og til kompetenceudvikling, for at både medarbejdere og ledelse føler sig bedre rustet til opgaven”.
Der mangler tid til opgaverne
Også tid mangler ude på skolerne til at løse de mange opgaver.
”Alle lederne løber enormt stærkt i hverdagen”.
Det udsagn understøttes af Skolelederforeningens Skolelederundersøgelse, som er en temperaturmåling på skoleledernes vilkår. Den viser, at ledere i folkeskolen får en større og større opgaveportefølje. Det gælder opgaver, lederne overtager fra andre kolleger, ligesom antallet af opgaver udefra også stiger.
”Der er nødt til at blive prioriteret i opgaverne. Som skoleledere skal vi løse de opgaver, der giver mening, og ikke andet. Den diskussion skal vi have med vores forvaltninger. Men det kræver også, at vi som skoleledere selv har mod til at give slip på nogle opgaver”.
Det ligger naturligt for mig at tage lederskab
’Samarbejdsorienteret’, ’optaget af fællesskabet’, ’løsningsorienteret’, ’stærk i relationer’ og ’ansvarsbevidst’ er nogle af de ord, der kobles på skoleledernes nye formand.
Det med at tage ansvar, gå forrest og gøre noget for andre går igen for Dorte Andreas både som privatperson og i hendes professionelle liv.
Kun halvandet år efter, at hun var færdiguddannet og stod i sit første job som lærer, blev Dorte prikket på skulderen med en opfordring til at søge et job som viceskoleinspektør på Højmeskolen i Odense.
Den opfordring tog hun ”naturligvis” op.
”Med jobbet fik jeg mulighed for at have ansvaret for hele den pædagogiske retning på skolen, og den mulighed kunne jeg ikke sige nej til”.
Hurtigt engagerede hun sig også i den lokale udgave af Danmarks Skolelederforening, og var med i bestyrelsen, da en fusion mellem Danmarks Skolelederforening og Lederforeningen blev til Skolelederforeningen i 2007.
Hvad har du meldt dig til?
I Dortes Andreas’ familie og omgangskreds er det en kendt sag, at hun er hurtig til at melde sig, hvis noget skal gøres eller forandres. Hun har derfor ofte fået spørgsmålsremsen: ”Har du været til møde i dag? Rakte du hånden op? Hvad har du meldt dig til?”.
En af de mange poster har været som formand for skolelederne i Odense fra 2013-2016 – indtil hun blev næstformand i Skolelederforeningen.
”Her var det meget tydeligt for mig, hvor vigtigt det er at stå sammen om at kæmpe for gode vilkår for skolerne og for skoleledelserne, og hvor vigtigt det er at have et fællesskab omkring det at være skoleledere”.
Fællesskabet og samarbejdet i Skolelederforeningen er fortsat meget vigtigt for Dorte Andreas. Og det vil hun sætte yderligere fokus på som formand.
”Jeg er stolt af at arbejde i en forening, hvor fællesskabet er så stærkt. Et godt eksempel er vores årsmøde, hvor vi netop har været samlet flere end 2.000 skoleledere omkring vores faglige fællesskab. Wau, det er stort”.
Interessen og engagementet for folkeskolen og fællesskabet omkring den deler Dorte med ægtefællen Willy Torp, som er lærer på 4Kløverskolen i Ørbæk på Fyn. De to har mange samtaler om folkeskolen og udviklingen af den i hjemmet i Nyborg, hvorfra de har kig og nem adgang til Storebælt – og til en morgendukkert, inden arbejdsdagen begynder.
Dialog og samarbejde skal styrkes
Og er der noget, der også har Dortes opmærksomhed, er det ikke mindst hendes store opmærksomhed på frisættelsen af folkeskolen og det ansvar, der følger med.
”Vi har i bund og grund selv bedt om at blive løst fra styringen oppefra. Nu bliver vi så sat fri af nogle kvalitetstilsyn både på almen- og specialområdet, og på den måde lægges der et større ansvar ud til os på skolerne til at skabe den kvalitet, som forventes. Det er et stort ansvar. Men hvis vi ikke har de rammer og vilkår, som er nødvendige for at tage opgaven på os, så lykkes vi ikke, og det vil være ulykkeligt”.
For at lykkes ser Dorte Andreas et stort behov for dialog og samarbejde.
”Som skoleledelser kan vi ikke løse opgaven alene. Vi skal søge dialogen og samarbejdet både med hinanden, med vores forvaltninger, med regeringen, forligskredsen og med vores samarbejdspartnere i og omkring skolen, fx i Sammen om Skolen”.
Fællesskabet i front
Den sociale bevidsthed og ønsket om at alle skal inddrages i fællesskabet, har Dorte haft med sig fra opvæksten i Holmehave på Fyn, hvor faren var selvstændig fabrikant og smed og Dortes mor hjemmegående. Hvis nogen havde brug for hjælp, stillede forældrene, og særligt moren Inge Marie, altid op.
Det gjorde moren også, dengang Dortes klasselærer i første klasse bad eleverne spørge deres forældre, om nogen havde mulighed for at passe en af klassekammeraterne hver morgen, fordi klassekammeratens forældre var forhindret på grund af arbejde.
”Så rakte jeg hånden i vejret og sagde ”det kan min mor godt”, og det gjorde hun så”.
Eller dengang teenageren Dorte satte sin mor til at sy en ordentlig stak shorts som ulandshjælp til Afrika.
Lysten til fællesskabet blev forstærket, da Dorte senere var elev på Langeland Efterskole, hvor der var fuldstændigt elevdemokrati, og alle skulle blive enige om alt. Også her var det vigtigt at lytte til hinandens ønsker og argumenter, at tage ansvar og stå ved de beslutninger, som fællesskabet havde taget.
Vi skal tættere på medlemmerne
Netop det at lytte til medlemmerne er Dorte Andreas stolt af fra sine otte år som næstformand.
Foreningens medlemsundersøgelse har klart vist, at den største medlemsgruppe, mellemlederne, har et behov for netværksdannelse. Det blev der lyttet til, og resultatet er Ord til Handling, som er et netværk for mellemledere, som få år senere nu er en realitet rigtig mange steder i landet. Tilbagemeldingerne fra netværksdeltagerne er gode.
”Når jeg hører udtalelser fra deltagerne om, at ’jeg er ikke længere ensom i min opgaveløsning’, og ’nu bliver jeg stående, selv om der er modvind’, så bliver jeg glad og stolt”.
Da Dorte Andreas stillede op til næstformandsposten for otte år siden, var det med et erklæret mål om at knytte de lokale afdelinger tættere på hovedforeningen. Flere gange om året har hun siden rejst land og rige rundt for at mødes med repræsentanter for alle landets lokale bestyrelser.
”Vi kender hinanden rigtig godt nu. Jeg synes, jeg er lykkedes med at knytte foreningen tættere sammen. Som hovedforening har det givet os mulighed for at have fingeren på pulsen ude i landet”.
Som ny formand er det vigtigt for Dorte Andreas sammen med foreningens nye næstformand, Kristian Dissing Olesen, fortsat at holde den tætte kontakt til lokalforeningerne.
Men hun vil mere end det. Hun vil også mere i øjenhøjde med de enkelte medlemmer. For det er afgørende, at foreningen er tæt forbundet og i god dialog med medlemmerne.
”Jeg vil gerne lykkes med en endnu større grad af medlemsinddragelse. Først og fremmest fordi jeg gerne vil tættere på medlemmernes hverdag som skoleledere. Samtidig skal vi som fagforening udvikle os og se ind i fremtiden, så vores medlemmer stadig ønsker at være en del af foreningen”.
Jeg vil helst vinde
Foruden et stort samfundsengagement, loyalitet og en omsorgsfuldhed overfor familie, venner og kollegaer er Dorte Andreas kendt for at løbe stærkt – både når hun snører løbeskoene og fagligt. Hun får mange ideer, selv siger hun, at hun har popcornhjerne.
Det er ingen hemmelighed, at Dorte er et konkurrencemenneske. Hun tager med glæde kampen op, hvad enten det gælder den årlige 5-kilometers DHL-stafet i Fælledparken med kollegaerne eller et halvmaraton med Willy eller veninderne. Hun kan absolut bedst lide at vinde, og den egenskab er hun bevidst om, at hun får brug for.
”Når jeg siger, at min ambition er, at vi skal skabe langtidsholdbar ledelse for landets skoleledere, så ved jeg godt, at det er en svær opgave, men det får mig bestemt ikke til at give op. Det skal være attraktivt at være skoleleder, og vi skal have overskud til at blive ved med at udvikle og forandre skolen i takt med, at samfundet forandrer sig. På den måde kan vi skabe en skole, der passer til børnene. Jeg glæder mig til opgaven, og jeg er overbevist om, at vi når i mål sammen”.
Tre hurtige til Dorte Andreas
Nævn tre ting, du er stolt af fra din tid som næstformand
- Mit samarbejde med Claus Hjortdal, som jeg har været meget glad for. Det er lykkedes os at være en sammenhængende klar stemme. Vi har villet det samme for foreningen og for skoleledelserne. Det er stærkt.
- Vores projekt Folkeskolen Vores Hele Livet, som vi satte i søen år tilbage. Her fik vi sat parterne omkring folkeskolen sammen. Elementer fra projektet lever i dag videre i Sammen om Skolen.
- Vores 40-forslag til forbedring af folkeskolen, som har givet megen genklang politisk.
Dit yndlingscitat om ledelse?
J.F. Kennedy sagde:
Alt dette vil ikke blive afsluttet i de første hundrede dage. Ej heller i de første et tusinde dage eller i denne regerings levetid, eller måske ikke engang i vores levetid på denne planet. Men lad os begynde.
Det siger meget godt, at man skal sætte høje mål, selv om opgaven er svær.
Hvad ved vi ikke om dig?
Som ung havde jeg en grøn Puch Maxi, jeg kaldte ’Svinet’. Jeg har også haft mit eget radioprogram på Radio Østfyn, hvor jeg gik under dæknavnet ’Birthe’.
CV Dorte Andreas
Stillinger
2016-2024: Næstformand for Skolelederforeningen
2008-2016: Skoleleder, Tingkærskolen, Odense Kommune
2003-2008: Viceskoleinspektør, Højmeskolen, Odense Kommune
2001-2003: Lærer, Højmeskolen, Odense Kommune
Uddannelse
2010-2013: Master i offentlig ledelse, SDU
2005-2007: Diplom uddannelse i ledelse, SDU
2002-2003: Skolevejlederuddannelse, DPU
2001: Læreruddannet, Odense Seminarium
Tillidshverv
2013-2016: Formand for Skolelederforeningen i Odense
2009-2018: Bestyrelsesmedlem Odense Katedralskole
2013-2016: Medlem af Uddannelsesudvalget, Læreruddannelsen UCL
2014-2016: Formand for børneledergruppen Holluf Pile/Tingkær
Privat
Gift med Willy Torp, lærer på 4Kløverskolen i Ørbæk
Mor til Celina og Ilya, mormor til Carl og Villum
Familien tæller også Willys to sønner Simon og Oliver
