Hvis folkeskolen skal leve op til samfundets forventninger om at give eleverne den bedste undervisning og trivsel, så skal der flere ressourcer til. Ellers risikerer vi at tabe eleverne. Til ulempe for os alle i fremtiden. Og kære Mette, Lars og Jakob - pengene skal komme fra jer og regeringen. Det minder Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, regeringen og politikerne om netop i dag, hvor Folketinget åbner.
Når statsminister Mette Frederiksen nu overraskende melder ud, at der er mange penge i samfundet, så må vi spørge, ”hvor bliver pengene af”? For vi kan på ingen måde få øje på dem ude på skolerne.
Hvor bliver pengene af, når vi hører om skoler, der må sende elever hjem til onlineundervisning eller ingen undervisning, fordi der ikke er råd til vikarer eller til at ansætte lærere og pædagoger?
Hvor bliver pengene af, når elever ikke trives, men ikke kan få den hjælp og støtte, de har brug for?
Hvor bliver pengene af, når vi ser skolelukninger, skolesammenlægninger eller skoledistrikter, der slås sammen som en spareøvelse?
I skolerne gør vi, hvad vi kan, og vi forsøger at optimere og få midlerne til at strække så langt som muligt. Men budgetterne er så små, at det er en umulig opgave. Tro mig: Alt, hvad der kan spares væk i folkeskolen, er for længst sparet væk.
Giv os mulighed for at gøre vores bedste for eleverne
Der er meget store forventninger til folkeskolen, og det skal der være. Vi skal naturligvis gøre vores bedste for at give eleverne undervisning af høj kvalitet og de bedste forudsætninger for at trives. Det er vores fornemste opgave og rettesnor hver eneste dag. Men vi oplever, at økonomien desværre ikke står mål med samfundets forventninger.
Det mærker flere. Forleden mødte jeg en dreng fra en 8. klasse, der var så ked af, at skolen igen stod overfor besparelser. Han sagde ”nu er der snart ikke engang råd til at have en lærer til at undervise i hver time. Hvor er det lige, vi kan spare mere”?
For at skolerne har mulighed for at lykkes, bør der blandt andet sikres økonomi til at støtte de elever, som ikke trives og til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Der er behov for at sikre, at der er voksne nok omkring eleverne fx via tovoksenordninger – og til at sikre kompetenceudvikling. Sidst men ikke mindst er der behov for økonomi til at sikre eleverne en varieret og spændende undervisning.
Brug de nødvendige penge på velfærd
At økonomien ikke står mål med forventningerne, mærker landets borgmestre tilsyneladende også ifølge flere borgmesterudmeldinger. Kommunerne står lige nu over for opgaven med at lægge kommunernes kommende budgetter. Her spænder blandt andet regeringens serviceramme ben for, at kommunerne kan bruge de nødvendige penge på velfærden. Det rammer skolerne.
Regeringens forklaring er, at der ikke er hænder nok til at løfte velfærden, men min oplevelse en hel anden: Det er ikke et spørgsmål, om der er hænder nok, men snarere et spørgsmål, om der er penge til hænderne.
Så kære Mette, Lars og Jakob – der skal flere ressourcer til folkeskolen, og de skal komme fra jer og regeringen. Når I afsætter 650 millioner kroner ekstra til offentlig velfærd, så rækker de slet, slet ikke langt nok.
Der skal en langt større investering til, hvis vi vil sikre vores børns fremtidige uddannelse, trivsel og dannelse. Til glæde og gavn for alle i fremtiden.
Debatindlægget af Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, er bragt i Skolemonitor 3. oktober 2023.
Modelfoto: Klaus Holsting
Foto af Dorte Andreas: Frandsen Fotografi
