2024 skal været året, hvor vi har fokus på at lykkes i folkeskolen. Sådan lyder nytårsønsket fra Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal, der efterlyser politisk vilje til både at styrke de økonomiske betingelser, rammer og vilkår for skolen.
At vi i den danske folkeskole har elever, der mister lysten til bogfaglige fag og hellere vil ud og arbejde i større klasser, er ikke nyt. Det eksisterede også, da jeg var aktiv skoleleder. Så fandt vi sammen med eleven ud af en ordning, hvor vedkommende to dage om ugen i stedet for at gå i skolen kom i praktik hos en klejnsmed.
Viste det sig heller ikke at være lykken, kom eleven måske i stedet i praktik hos en mekaniker. Man kan kalde det en slags afklaringsforløb. Først herefter, når matchet var fundet, kunne eleven begynde i en særlig ”jobklasse”.
Denne jobklasse var i stil med den nye juniormesterlære-ordning, som er blandt de mange forslag i regeringens katalog over ønskede nye tiltag i folkeskolen. Forskellen er bare, at med den nye ordning kan eleverne stille det som et krav, at de vil begynde i mesterlære, og det fjerner muligheden for i et samarbejde mellem elev, forældre og skole at afprøve, om de er på rette vej og dermed hjælpe dem bedst muligt til at lykkes.
Det er ikke den udvikling, jeg ønsker for folkeskolen.
“Alle i folkeskolen er optaget af at lykkes med opgaven med at danne og uddanne elever til livsduelige mennesker og demokratiske medborgere med livslang læringslyst. Men udfordringer omkring økonomi, rammer og vilkår for skolen spænder ben for at kunne lykkes.”
Selvom der bliver talt og drøftet frihed og frihedsgrader, bliver skolerne stadig styret stramt på timer, fag og indhold, og den kraftige styring med fag, test og eksaminer definerer i alt for høj grad vores skole. Vi har travlt med at måle og veje eleverne, og i de to sidste skoleår skal vi have alle elever op i 12 eksaminer i 8 fag på 3-4 uger.
Det skal ændres, og det kan det godt – også uden at gå på kompromis med faglighed og høje forventninger til den enkelte elev.
Stramme regler og dårlig økonomi er en farlig cocktail
Men vi skal passe på med, når vi indfører et nyt tiltag som juniormesterlære-ordning, at vi ikke samtidigt indfører nye krav, regler og styringsmekanismer, som ødelægger muligheden for, at vi kan lykkes med folkeskolens vigtigste opgave med at danne og uddanne alle elever bedst muligt.
Samtidigt med den stramme styring har skolerne landet over gennem mange år været ramt af nedskæringer, strukturændringer indeholdende besparelser, budgetåbninger flere gange årligt og så videre.
Det betyder, at betingelserne for at levere en ordentlig og faglig forsvarlig undervisning og lave et godt forebyggende arbejde både fagligt og socialt er forringet væsentligt.
Stramme rammer og dårlig økonomi er ikke den bedste cocktail for at lykkes.
Nytårshåb: Fornuftig økonomi og nyt syn på at lykkes
Derfor har jeg to håb for det nye år.
Jeg håber, at vi kan finde en løsning, som kan give skolerne en god og stabil økonomi. Der er ikke mulighed for flere rationaliseringer og nedskæringer. Vi har brug for elastik i økonomien, så vi kan gribe ind, når vi ser elever i begyndende mistrivsel.
En ekstra person i klassen, en støttefunktion i fritidsdelen eller lignende kan gøre en væsentlig forskel for den enkelte elev og samtidig forhindre skolefravær eller svigtende motivation.
Mit andet håb er, at vi parter omkring folkeskolen sammen med forligskreds og minister kan enes om et nyt syn på, hvordan elever lykkes. Alle elever indskrevet i folkeskolen kan ikke lykkes, hvis de skal leve op de krav, som politikerne har sat op i dag.
Afslutningen af skolen og adgangskravet til ungdomsuddannelserne er betinget af, at man går op i alle 12 discipliner og består. Den sorteringsmaskine, som politikerne har lagt ned over folkeskolen, skal ændres, for at vi kan sikre alle elever læringslyst og en positiv oplevelse af deres skolegang.
Mit nytårsønske til politikerne er, at vi får mulighed for at lykkes. Vi kan forandre betingelserne for at skolen lykkes med eleverne. Lad os hjælpes ad.
