Godt og ambitiøst. Skolelederforeningens formandskab ser mange gode takter i regeringens nye udspil for folkeskolen, men påpeger vigtigheden af, at de mange punkter bliver søsat løbende, så det bliver en proces og ikke en reform.
Under fem overskrifter skal folkeskolen styrkes. Det fremgår af regeringens nye kvalitetsprogram for folkeskolen ”Frihed og fordybelse”.
Politikerne vil give mere frihed under ansvar, mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever og mere indflydelse til skolebestyrelserne. Og så vil de styrke lærerværelset og skabe et stærkere fællesskab i klassen.
I Skolelederforeningen hilser formandskabet tiltagene velkomne:
”Der er rigtig mange gode takter, og en del af det genkender vi fra samarbejdet i Sammen om skolen”, siger formand Claus Hjortdal og nævner mere frihed til skolerne, en balance mellem fagfaglig undervisning og dannelsesorienteret praksisundervisning og et fokus på at styrke relationerne i klasseværelset, så fællesskaberne bliver stærkere og flere elever kan være i almenundervisningen.
Prøvetrykket skal sænkes
I programmet bliver også nævnt arbejdet med nye læreplaner og prøvetrykket. Her er ingen løsningsforslag men en anerkendelse af, at det er centrale parametre at få kigget på:
”Hvis vi ikke gør noget ved de to ting, får vi ikke ændret indholdet i undervisningen. Så bliver det umuligt at få skabt en mere praksisrettet skole, hvor vi imødekommer præstationspresset og er i stand til at rumme flere elever”, siger næstformand Dorte Andreas og bliver suppleret af Claus Hjortdal:
”Vi skal skabe en skole, der passer til eleverne og ikke som i dag, hvor eleverne skal passe til skolen. Det kræver blandt andet, at vi får langt færre prøver og indfører nye prøveformer”
Det skal være en proces
Ikke mindst er Skolelederforeningens formandskab optaget af processen. De mener, det er afgørende, at de mange initiativer realiseres lidt ad gangen: ”Med 30-40 punkter kan man blive bekymret for, om det går hen og bliver en reform i stedet for et program. Det er vigtigt at se det som en proces, der går i gang. Noget vil kunne realiseres med det samme, men andet kræver grundige drøftelser først”, siger Dorte Andreas.
Brug for ledelse
Det står ligeledes klart for formandskabet, at alle de ændringer og tiltag, der er lagt op til, fordrer langt mere ledelse-tæt-på.
”At der er tilstrækkeligt med ledelseskræfter, bliver vigtigt, og så har skolelederne brug for økonomisk stabilitet. Det betyder, at budgettet ikke skal åbnes flere gange om året, og at skolestrukturen ikke løbende er til debat”, lyder det fra Claus Hjortdal.
Foto: Klaus Holsting
