Så kom lovforslaget, som præciserer skolens personales magtbeføjelser. Skolelederforeningens formand Dorte Andreas mener, der netop er brug for at sikre skolens ansattes retssikkerhed, men peger på, at der kan være elementer af uklarheder i lovforslaget.
Regeringen har præsenteret et nyt lovforslag, som præciserer reglerne om fysisk guidning for skolens ansatte, og det falder i god jord hos Skolelederforeningen.
“Det er netop det, vi har bakket om, at der har manglet, for de ansattes retssikkerhed har været udfordret”, siger formand Dorte Andreas.
Lovforslaget beskriver udover fysisk guidning også skolens omsorgsansvar og brug af magtanvendelse. Kort fortalt giver lovforslaget personalet ret til at udføre nødvendige handlinger, der sikrer, at eleven kan indgå i sociale relationer, trives og modtage læring. Som en del af det må personalet fysisk guide en elev og undtagelsesvis bruge magtanvendelser.
”Det er godt, at der lægges til grund, at der først og fremmest skal være forsøgt med omsorg og forebyggende tiltag, og at fysisk magtanvendelse hele tiden skal ses som en absolut sidste løsning”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Dog har formanden en opmærksom på, om loven hele vejen igennem skaber den klarhed, der var ønsket og nødvendig.
For eksempel peger hun på, at lovforslaget giver skolens personale ret til at fastholde eller føre en elev væk fra en situation, hvis eleven væsentligt forstyrrer undervisningen for andre.
– Her vil lovforslaget kræve, at lærere, pædagoger og ledere er afstemte i forhold til, hvornår der er tale om, at en elev forstyrrer undervisningen, siger formanden og slår fast:
– Det er afgørende, at ledelsesretten ikke bliver devalueret.
Modelfoto: Klaus Holsting
