Julehilsen fra formandskabet: I Skolelederforeningen ønsker vi os...

Fase 3 — Punkt 9

Har I sikret en god, løbende dialogkultur i lokalforeningen?

Samarbejdsformen fra det nationale Sammen om skolen kalder på, at man mellem møderne med politikerne og parterne omkring skolen drøfter og kvalificerer holdninger og stillingtagen til løsningsforslag med sit bagland. Som repræsentant i samtale- og udviklingsprogrammet bør man kontinuerligt afsøge sit mandat, så man bedst muligt varetager medlemmernes interesser.

Det gælder også lokalt. Når emner sættes på dagsordenen, og løsningsforslag løbende kommer på bordet, bør man som repræsentant tage udgangspunkt i sin faglighed og udtale sig på baggrund af erfaringer og kendskab til emnet. Men man skal være bevidst om og italesætte behovet for tid til løbende at gå i dialog med medlemmerne og afdække sit mandat. Som led i drøftelser af skoleudvikling har man derfor en opgave i at skabe og vedligeholde en god dialogkultur, hvor der er tid til refleksion, viden- og erfaringsudveksling og fælles stillingtagen.

Det er væsentligt at arbejde målrettet med organisationsopbygningen i lokalforeningen, da en sikker drift med struktur, planlægning og fastlagte processer bidrager til foreningens stærke fundament.
Inddragelse er et pejlemærke for bestyrelsesarbejdet og kan ske ved at have en mødekalender med medlemsmøder, netværksmøder og sociale arrangementer samt ved at have holdningsdiskussioner både med medlemmerne og internt i bestyrelsen.

Der er flere årsager til, at et stærkt fundament er væsentligt for lokalforeningen. Først og fremmest giver et stærkt fundament mulighed for at handle hurtigt, konstruktivt og med afsæt i fælles front, når der opstår konkrete problemer.

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvordan I skaber løbende inddragelse af medlemmerne.

KIG på procesplanen.
Opgaven er nu at operationalisere den.

Fase 3 — Punkt 8

Er I afstemte med medlemmerne om, hvilke temaer der bør sættes på dagsordenen samt prioritering af temaer?

Når beslutningen om at etablere et lokalt samtale- og udviklingsprogram er truffet, og strukturen er skabt, skal temaer udvælges.
Det er væsentligt at holde sig elevernes og medarbejdernes læring, trivsel og udvikling for øje, men som bestyrelse for lokalforeningen må man også holde sig ledernes vilkår for øje. At være bevidste og tydelige omkring lokalforeningens dagsordener, mål og initiativer er en forudsætning for at kvalificere udfordringsbilledet inden for de forskellige temaer, der skal drøftes i det lokale samarbejde.
Samtidig vil det være påkrævet at forholde sig eksplicit til løsningsforslagenes betydning for ledernes vilkår, blandt andet ledelsens arbejdstid, beslutningsret og troværdighed.
Lokale forhold vil have stor betydning for, hvilke temaer der er presserende at drøfte og finde løsninger på. Vi opfordrer i den forbindelse til, at lokalbestyrelsen forud for udvælgelsen med de øvrige parter igangsætter en proces, hvor medlemmerne drøfter og udvælger temaer.

Hvad fylder i hverdagen for lederne?
Hvad fylder i hverdagen for medarbejderne?
Hvad fylder i hverdagen for eleverne?
Hvad fylder i hverdagen for forældrene?
Er der styringsmekanismer, der skaber barrierer for god skoleudvikling?
Er der fund fra seneste skolelederundersøgelse om ledernes vilkår, herunder ledelse-tæt-på, som kræver opmærksomhed?

Når medlemmerne har udvalgt temaer, som de gerne ser drøftet i det lokale samtale- og udviklingsprogram, er det tid til at prioritere temaerne.

I kan drøfte følgende:

Hvilke temaer er mest presserende at finde løsninger på?
Hvilke temaer kan I forvente, at andre parter har prioriteret?

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvordan I udvælger og prioriterer emner, der egner sig til drøftelse i det lokale samtale- og udviklingsprogram.

Fase 3 — Punkt 7

Har I kendskab til samarbejdsprincipperne fra Sammen om skolen?

Når de første møder går i gang, er det vigtigt, at I kommer godt fra start.
Sammen om skolen skal gøre op med folkeskolen som politisk kampplads ved at samle alle parter omkring skolen ved det samme bord.
At etablere et samtale- og udviklingsprogram inspireret af det nationale Sammen om skolen kalder på, at man udarbejder principper for samarbejdet.

Principperne for det nationale samarbejder er:

Gennem dialog og samarbejde skal Sammen om skolen sætte en fælles retning, som kan bidrage til en varig, positiv udvikling.
Dialogen skal tage udgangspunkt i folkeskolens styrker og udfordringer og lede frem til mulige løsninger.
I Sammen om skolen er der enighed om, at folkeskolen ikke har brug for en ny reform, men derimod løbende justeringer, som inddrager viden og erfaringer fra praksis, herunder bl.a. fra forsøgs- og udviklingsprojekter.
Der er desuden enighed om at rådføre sig med forskning og internationale erfaringer.
I Sammen om skolen er der enighed om vigtigheden af at lave en inddragende proces.
Sammen om skolen vil sikre, at dialogen når bredt ud i organisationerne og på den måde bliver forankret hos deres medlemmer.
Derudover vil øvrige interessenter blive involveret i drøftelser af konkrete udfordringer og løsninger

Principperne understøtter, at der arbejdes ud fra en afstemt form, der fører til en ny og anderledes måde at lave skolepolitik på. Principperne fastholder samtidig fokus på de prioriterede temaer, der skal drøftes, så politiske strømninger og mærkesager ikke stjæler dagsordenen eller får samtale- og udviklingsprogrammet til at afvige fra intentionerne. Principperne forbliver de samme, uanset hvilket tema der drøftes. Se temaside om Sammen om skolen

I kan drøfte følgende:

Hvilke samarbejdsprincipper er vigtige for jer at få med?
Hvorfor er netop de principper vigtige?

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvordan I opfordrer til at få skabt lokale principper.

Fase 2 — Punkt 6

Er der taget initiativ til at skabe et lokalt samtale- og udviklingsprogram?

At forankre det nationale Sammen om skolen lokalt kræver, at nogen har lyst og tager initiativ til at invitere til samarbejde. Initiativretten er ikke defineret, og alt efter, hvilken beslutningsarkitektur, gennemsigtighed og grad af tillid man tidligere har haft i kommunen, kan nogen tøve med at tage initiativet.
I Randers har udvalgsformanden taget initiativet og sendt en invitation ud til alle parter.
Hvis der ikke er taget et initiativ i jeres kommune, kan I gå sammen med nogle af de andre parter og sende en fælles invitation til jeres skolechef og kommunale politikere.

I kan drøfte følgende:

Hvem er det relevant at gå sammen med for at sende en invitation?

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvordan I tager initiativ eller opfordrer til at skabe Sammen om skolen lokalt.

Mere inspiration

Invitation fra Randers

Se invitationen, som udvalgsformanden har sendt ud

Skabelon til invitation

Word skabelon

Fase 2 — Punkt 5

Er I bevidste om, hvad der er kommunalpolitikernes rolle i forhold til den gode dialog om skoleudvikling?

Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen og KL har en fælles forståelse af, at skoler skal drives og udvikles lokalt i samarbejde mellem medarbejdere, ledere, skolebestyrelser, kommunalbestyrelser og forvaltninger samt elever og forældre med det fælles mål at skabe den bedst mulige lokale folkeskole.

Det stiller krav til politikerne. Kommunalpolitikernes rolle i forhold til dialogen om skoleudvikling er at:

sætte de overordnede rammer og retninger for den lokale folkeskole.
inddrage ledere, medarbejdere, skolebestyrelser, faglige organisationer, elever, forældre og andre interessenter.
sikre, at politiske beslutninger også bygger på faglig viden.
give medarbejdere og ledere et professionelt råderum.
vise tillid til forvaltning, ledere og medarbejdere, der arbejder for at gennemføre de politiske beslutninger.

I kan drøfte følgende:

Oplever I, at jeres kommunalpolitikere ser deres rolle på ovenstående måde?

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvilke af ovenstående punkter I skal være opmærksomme på i det fremtidige samarbejde.

Mere inspiration

Sådan har de gjort i Randers
Beskrivelse af case fra Randers

Materiale udviklet af parterne i fællesskab
Skolelederforeningen har i samarbejde med Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen og KL udviklet et materiale, der kan inspirere lokalpolitikerne til drøftelser om, hvordan man kan skabe rammer for god dialog om skoleudvikling.

Materialet indeholder blandt andet en video med Jesper Würtzen (borgmester i Ballerup), en video med Lars Bonde (skoleleder på Præstø Skole) og Lise Melby (tillidsrepræsentant på Præstø Skole), samt en video med Klaus Majgaard (rådgiver i offentlig ledelse).

Politisk ledelse af den lokale dialog om skoleudvikling

Fase 2 — Punkt 4

Kender I de seks virksomme mekanismer for gode dialoger om skoleudvikling?

Fra tidligere samarbejder med KL, Danmarks Lærerforening og Børne- og Kulturchefforeningen har Skolelederforeningen identificeret seks virksomme mekanismer, når det handler om at skabe gode dialoger om skoleudvikling.
Det er vigtigt, at alle, der går ind i den nye samarbejdsform, holder sig de seks mekanismer for øje.

De seks mekanismer er:

Fælles værdier og tankesæt, som danner en referenceramme for dialog og beslutninger.
Partnerskaber, hvor spillereglerne for dialog mellem lærere, ledere og forvaltning aftales og danner en forpligtende ramme om samarbejdet.
Beslutningsarkitektur, som regulerer, hvordan beslutningsbehov håndteres, og beslutninger træffes.
Samtalerum og mødefora, som strukturerer dialoger og afstemninger af synspunkter og interesser.
Problemløsningsadfærd i hverdagen, som sikrer, at dialog og beslutninger har praktiske konsekvenser.
Synlighed i samarbejdet, som gør samarbejdet transparent og giver medarbejdere og samarbejdspartnere en oplevelse af, at samarbejdet foregår på en konstruktiv og tillidsfuld måde.

I kan drøfte følgende:

Hvilke mekanismer, tror I, bliver vigtigst i jeres fremtidige samarbejde?

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvordan I gør de seks mekanismer til et fælles grundlag med de andre parter.

Mere inspiration

Webinar
Skolelederforeningen, KL, DLF og BKF har holdt et fælles webinar om dialog om skoleudvikling. På webinaret præsenterede Klaus Majgaard og Line Arnmark de seks virksomme mekanismer, der bidrager til god lokal dialog om skoleudvikling. Desuden var der en række praksiseksempler på arbejdet fra lokale parter.

Se webinar om de seks virksomme mekanismer

Fase 1 — Punkt 3

Har I i lokalforeningen belyst, hvad I ønsker at ændre, og hvad I ønsker at bevare for at skabe den bedste skole?

Som skoleleder er man ofte erfaren i at drifte organisationen og underlagt en outputtænkning fra det centrale niveau, der gør, at man er vant til at skulle skabe resultater, der kan måles.
En lokal forankring af Sammen om skolen kan bidrage til en mere innovativ tilgang til udvikling af skolen. Nogle kommuner vil formentligt sætte et tema som frikommuneforsøg (velfærdsaftalen) på dagsordenen i det lokale samtale- og udviklingsprogram, hvilket også kalder på en mere innovativ tilgang.
Når vi sætter mål, gør vi det på baggrund af erfaring. Derved udelukker vi det uventede. Innovation handler i stedet om implementering af ny eller kendt viden benyttet på nye måder og områder. Man kan også sige, at innovation er enhver ny måde at arbejde på, som udnytter eksisterende resurser bedre.
Innovation kan være et redskab til at få nye ideer. I kan begynde med at fokusere på status quo.

I kan drøfte følgende:

Har I haft dialog i lokalforeningen om jeres ønsker for skoleudvikling?
Har I et fælles billede af, hvad I ønsker at bevare, og hvad I ønsker at ændre?

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvordan I i lokalforeningen kan kortlægge, hvad I gerne vil bevare, og hvad I gerne vil ændre.

Fase 1 — Punkt 2

Har I skabt gode professionelle relationer, så I kan positionere jer politisk?

– Til skolechefen, lokalpolitikerne og andre lokale interessenter

At skabe relationer til kommunalpolitikere og drøfte skoleudvikling, kunne tidligere opleves af skolechefen som om I gik uden om forvaltningen. Men forvaltningen er i en lokal udgave af samtale- og udviklingsprogrammet Sammen om skolen også en part og sidder derfor med ved bordet.
Intentionen bag Sammen om skolen er at samle alle parter omkring skolen rundt om samme bord og drøfte relevante og presserende temaer. Dette medfører, at I ved etablering af et lokalt samtale- og udviklingsprogram kan undgå at føle, at I handler i uoverensstemmelse med den styringskæde, I er en del af som skoleledere. I kan med fordel være tydelige om, hvilken kasket I har på i det fagpolitiske arbejde, så jeres udtalelser opfattes som værende på vegne af medlemmerne i modsætning til at bære præg af egen eller egen skoles interesser. I får her mulighed for at opnå indflydelse på den lokale skolepolitik uden at skulle skrive kritiske læserbreve om de politiske beslutninger, som I selv er med til at implementere qua jeres job som skoleledere.
Det er fordelagtigt at skabe gode relationer til de andre parter, herunder de toneangivende organisationer, der sidder med om bordet. Et budskab vejer ofte tungere, når det deles af flere parter.
Men afgørende er, at I har skabt gode relationer – også til andre toneangivende organisationer, der sidder med om bordet.

I kan drøfte følgende:

Hvem er de relevante politikere, embedsmænd og organisationer og lokale samarbejdsparter omkring skolen i jeres kommune, som I skal have en god relation til?
Hvordan kan I få kontakt til dem?

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvordan I skaber gode professionelle relationer.

Mere inspiration

Pjece
I kan finde mere inspiration til at skabe en fælles retning, der gør jeres lokalforening synlig og handlekraftig i pjecen
Styrk jeres lokale forening

Fase 1 — Punkt 1

Har I en fælles klar retning, der gør jeres lokalforening synlig og handlekraftig?

Når I som lokalforening har en stærk stemme, er gode til at opnå indflydelse og er legitime, har I en god lokalforeningskraft. Legitimitet skal i denne sammenhæng forstås, som at I repræsenterer medlemmerne og er synlige og tydelige i kommunen. Medlemmerne skal kunne se sig selv i lokalforeningens arbejde og føle sig hørt og repræsenterede, da legitimiteten hviler på medlemmernes mandat. Tillid og troværdighed skabes ligeledes ved at være tydelig om holdninger, mål og initiativer.
Når I arbejder med udviklingen af jeres lokalforening, er det derfor nødvendigt at have et klart billede af lokalforeningens formål. En måde at anskue lokalforeningens funktion og virke på er at se lokalforeningen som en platform for dialog og formidling om skolepolitik og ledelsesvilkår.
Lokalforeningens mødestruktur har en betydning for, hvorvidt der er god dialog med medlemmerne og medlemmerne i mellem.

I kan overveje følgende:

Har vi en struktur for den årlige generalforsamling, så medlemmernes meninger og holdninger bliver opsummeret og anvendt i bestyrelsens videre arbejde?
Afholder vi medlemsmøder og netværksmøder? Og er vi bevidste om, hvornår de har et fagligt sigte, og hvornår de har et socialt sigte?
Har vi indsatser, der styrker relationerne mellem skolelederne (både mellemledere og øverste ledere) i kommunen?

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvordan I vil skabe en fælles klar retning, der gør jeres lokalforening synlig og handlekraftig.

Mere inspiration

Pjece
I kan finde mere inspiration til at skabe en fælles retning, der gør jeres lokalforening synlig og handlekraftig i pjecen
Styrk jeres lokale forening

Fra ord til handling

Det er essentielt for det praksisnære kompetenceudviklingsforløb Ord til Handling, at ord skal omsættes i praksis. Ordene skal ikke forblive på papiret eller i hovedet. De skal ud og omsættes til ledelsespraksis, der bidrager til elevernes trivsel og læring. Her finder du metoder til hvordan.

Nogle deltagere har udtalt følgende om Ord til Handling:

”Jeg har brug for konkrete værktøjer, når jeg skal ud at ”dirigere”. Det har jeg fået nu”.

”Vi har fået fantastiske redskaber til at analysere”

”Har fået 7 ladestandere, der bidrager til at øge min ledelsesmæssige rækkevidde via fortrolige sparringer”

”Det har givet luft i lederrollen, det er de små ting, der giver overskud i hverdagen”.

Fra kaffemøder til netværk

Kaffemøder kan noget, og det kan også netværksmøder også. Sommetider kan de det samme, og til andre tider er de to vidt forskellige fora. Forskellen er, at netværksmøder oftest er planlagte, strukturerede og faciliterede. Det er sådanne netværksmøder, du finder opskrift på her i programmet for Ord til Handling.

Her nogle citater om netværksmøderne i Ord til Handling:

”Jeg går fra netværksmøderne med en buket af handlemuligheder og refleksionsmuligheder”.

”Det har været guld værd at få et netværk at reflektere og dele med”.

”Intellektuelle, analoge, kreative akademiske rum”.

”Netværk er smertestillende til praksismigrænen”.

Fra ensomhed til fælleskab

I denne fase kan du blive klogere på, hvordan du starter et netværk fra bunden. Deltagerne i Ord til Handling giver udtryk for, at deres deltagelse har betydet noget for deres oplevelse af at være forbundet til andre:

”Ensomheden har fået et sted at bo”

”Mit netværk er de kollegaer, jeg ikke vidste, jeg manglede i hverdagen. De styrker mig i at gå på arbejde i morgen”.

”Husk du ikke er alene om opgaven – ledelse er en holdsport”.

”Det er nemmere at vise min sårbarhed her (i netværket) end for mit eget ledelsesteam. Det er et andet forum – vi er ligestillede her”.

Eksperimenter med mikrohandlinger

Mikrohandlinger skaber reel forandring for den enkelte

At gå fra ord til handling lyder lettere, end det er. For at understøtte processen bruges begrebet mikrohandlinger, der stammer fra adfærdsdesign. Nogle kalder det også prøvehandlinger eller bruger andre begreber.

Mikrohandlinger tager afsæt i læringscirklen.

Download materiale

Mikrohandlinger

Skema til mikrohandlinger

Opfølgning på mikrohandlinger

Når mikrohandlinger deles med netværket, er der mulighed for at understøtte og inspirere hinanden i at lykkes.

Desuden er man mere tilbøjelig til at føle sig forpligtet på en beslutning, når man har fortalt om den.

Download materiale

Opfølgning og erfaringer med mikrohandlinger

Tænk i forankring

For at processen fra ord til handling skal virke på den lange bane, skal der tænkes i forankringer. Forankringer kan finde sted på mange måder – og mange steder.

Download materiale

Refleksion over forankring

Brug en læringscirkel

Strukturer din proces med læringscirklen

I Ord til Handling bruger vi en læringscirkel til at strukturere processen med at gå fra ord til handling. Læringscirklen er den grundlæggende struktur for arbejdet i netværket.

Download materiale

Læringscirkel

Følg op på mødet

Sørg for evaluering af mødet og aftaler om næste møde

For at sikre at alle i netværket oplever det som et meningsfuldt forum, er det afgørende altid at evaluere møderne i slutningen.

Det er vigtigt at evaluere på deltagernes oplevelser af mødet og have en dialog om noget med fordel kan ændres fremover. Og lave aftaler omkring næste møde, eksempelvis om hvem der er vært, hvem der forbereder en case og så videre.

Download materiale

Evaluer mødet

Genbesøg udviklingsspindet

Det er også vigtigt, at deltagerne regelmæssigt vender opmærksomheden mod deres udviklingsspind. Det hjælper den enkelte til at holde retningen og følge sin udvikling. Det kan også være en god ide at drøfte udviklingsspindene med hinanden.

Download materiale

Udviklingsspind

Netværk version 2.0

Efter en tid med netværksmøder – måske et år – er det vigtigt at stoppe op – og sammen tage temperaturen på møderne. Man skal sammen på en lille ekspedition og undersøge, om det er tid til at bryde det velkendte op og tilføje nye elementer og strukturer.

For at netværket ikke transformerer sig til et kaffemøde, men bibeholder det professionelle snit, må man sammen kigge på udviklingsmuligheder.

Download materiale

Netværk - version 2.0

Gennemfør mødet

Indhold på netværksmøder

Kun fantasien sætter grænser for netværksmødernes indhold. Det kan fx tage afsæt i en tematik, som optager alle og/eller en forberedt case, der indeholder en problematik, som én af deltagerne gerne vil have sparring på.

Erfaringen viser, at de øvrige deltagere i netværket kan spejle sig i de cases, der drøftes og bringer meget ny viden med sig hjem.

Vær bevidst om metoder

Det er centralt at arbejde systematisk og metodisk med sparrings- og refleksionsmodeller for at kvalificere dialogen og guide deltagerne i den retning, de ønsker.

Det er vigtigt, at møderne bliver en øvebane, hvor man kan træne at forblive undrende og nysgerrig, inden man går i handlingsmode.

Det er hensigtsmæssigt at afprøve forskellige modeller og afdække hvilke, der er egnede til hvad.

Rolleafklaringen skal være på plads, inden en given model eller metode tages i anvendelse.

Download materiale

Reflekterende teams

To gratis konsulenter

Stjernestunder

Sparring trin for trin

Ledelsesetisk beslutningsmodel

Interviewspørgsmål

Karl Tomms spørgehjul

Refleksionscirklen

Sæt spot på overskud og vaner

I forhold til en ledelsesvinkel har det vist sig særligt givende at have øvelser på møderne, der retter et fælles blik på overskud i lederrollen og sætte spotlys på vaner.

Det er også vigtigt at huske en evaluering i slutningen af mødet – se næste punkt “Følg op på mødet”.

Download materiale

Refleksion over overskud

Refleksioner over vaner

Forbered mødet

Tovholder og facilitator laver dagsorden

Tovholder og facilitator udarbejder sammen en dagsorden for netværksmødet og drøfter indhold og form, herunder valg af case og metoder til at styrke refleksionen.

Download materiale

Dagsordensskabelon

Fokus på fælles forventningsafstemning

Det er essentielt at indlægge en fælles forventningsafstemning i starten af første netværksmøde. Det bliver en vigtig grundsten for værdiskabelsen i netværket.

Download materiale

Værdiskabelse gennem netværk - fælles forventningsafstemmelse

Fokus på caseforberedelsen

Når der er en case/udfordring på netværksmødet, er det vigtigt, at casen er godt forberedt, så den bliver præsenteret på en meningsfuld måde. Ligesom der skal tages stilling til, hvordan man ønsker input fra de andre deltagere.

Download materiale

Caseforberedelse

Start et netværk

Informér deltagerne om forberedelse før opstart

Når deltagerne til netværket er fundet, er det vigtigt, at alle forbereder sig inden første møde.
Det indebærer, at hver deltager skriver sine forventninger til netværket ned.

Det kræver også, at hver deltager har været i dialog med sin nærmeste leder om, hvad man personligt og organisatorisk vil opnå gennem netværket.

Download materiale

Lav en forventningsafstemning – hvad jeg personligt opnår

Lav en samarbejdskontrakt

Dialogkort

Lav en logbog og en baseline

Det er også en god idé, at man som deltager etablerer en logbog, der kan bidrage til at forstærke læringsprocesserne.

I starten bør hver deltager også lave et udviklingsspind som baseline for at kunne følge sin udvikling gennem forløbet.

Download materiale

Lav en logbog

Lav en baseline - udviklingsspind

Tilknyt en facilitator til netværket

Når et netværk er nyetableret, er det hensigtsmæssigt, at en facilitator er koblet på netværket. Facilitator bør have erfaringer med at facilitere netværksmøder.

Til hvert møde vælger netværket en tovholder fra deltagergruppen, der er vært og sammen med facilitator forbereder netværksmødet.

Mødestyring og øvrige ‘styringsroller’ bør være aftalt inden mødestart.

Lav et netværksforløb

Overvej formålet

Først skal I overveje jeres formål med at lave et netværk, så I får sammensat det rette forløb. Ord til Handling er et fleksibelt koncept, der kan tilpasses efter ressourcer samt deltagernes forudsætninger og erfaringer.

Overvej antallet af deltagere og netværksmøder

Vores erfaring er, at 6 – 8 deltagere i hvert netværk er passende.

I projekt Ord til Handling har deltagerne været til fire fælles heldags temamøder, hvor de har lært og afprøvet nyttige metoder og værktøjer.

Et netværksforløb kan både arrangeres med færre eller flere fælles møder, alt efter muligheder og ønsker.

Tilrettelæg indhold for temamøderne

Formålet med temamøderne er at klæde deltagerne på til at indgå som konstruktive netværksdeltagere. Indholdet på temamøderne kan fx være:

– Introduktion og afprøvning af arbejdsformer, metoder og modeller

– Oplæg og drøftelse af ledelsestemaer

– Tid til individuel og fælles refleksioner og drøftelse

– Forberedelse af det kommende netværksmøde

Download materiale

Eksempel på program til 1. fællessamling (word)

Eksempel på program til 2. fællessamling (word)

Eksempel på program til 3. fællessamling (word)

Eksempel på program til 4. fællessamling (word)

Værd at overveje om netværket

– Skal det være på tværs af skoler og/eller kommuner?

– Hvor stor skal den geografiske afstand være?

– Skal der være spredning eller ensartethed i deltagernes erfaring og opgaver?

– Hvilken betydning har kønsfordelingen af deltagere?

Julehilsen fra formandskabet: I Skolelederforeningen ønsker vi os...

Seneste nyheder

Læs Dorte Andreas leder i grundskoletillægget i Politiken: En ny samtale om folkeskolen

Velkommen til Uddannelseslederne

Ny hovedbestyrelse i Skolelederforeningen

Kontakt os

Genveje

Følg os

Tilmeld dig nyhedsbrev

Fase 3 — Punkt 9

Har I sikret en god, løbende dialogkultur i lokalforeningen?

Fase 3 — Punkt 8

Er I afstemte med medlemmerne om, hvilke temaer der bør sættes på dagsordenen samt prioritering af temaer?

Fase 3 — Punkt 7

Har I kendskab til samarbejdsprincipperne fra Sammen om skolen?

Fase 2 — Punkt 6

Er der taget initiativ til at skabe et lokalt samtale- og udviklingsprogram?

Mere inspiration

Fase 2 — Punkt 5

Er I bevidste om, hvad der er kommunalpolitikernes rolle i forhold til den gode dialog om skoleudvikling?

Mere inspiration

Fase 2 — Punkt 4

Kender I de seks virksomme mekanismer for gode dialoger om skoleudvikling?

Mere inspiration

Fase 1 — Punkt 3

Har I i lokalforeningen belyst, hvad I ønsker at ændre, og hvad I ønsker at bevare for at skabe den bedste skole?

Fase 1 — Punkt 2

Har I skabt gode professionelle relationer, så I kan positionere jer politisk?

– Til skolechefen, lokalpolitikerne og andre lokale interessenter

Mere inspiration

Fase 1 — Punkt 1

Har I en fælles klar retning, der gør jeres lokalforening synlig og handlekraftig?

Mere inspiration

Fra ord til handling

Fra kaffemøder til netværk

Fra ensomhed til fælleskab

Eksperimenter med mikrohandlinger

Download materiale

Download materiale

Download materiale

Brug en læringscirkel

Strukturer din proces med læringscirklen

Download materiale

Følg op på mødet

Sørg for evaluering af mødet og aftaler om næste møde

Download materiale

Download materiale

Download materiale

Gennemfør mødet

Download materiale

Download materiale

Forbered mødet

Download materiale

Download materiale

Download materiale

Start et netværk

Download materiale

Download materiale

Lav et netværksforløb

Download materiale