Skoleleder til Gyvelhøjskolen
Archives Jobs
Skoleleder søges til Gyvelhøjskolen mellem Silkeborg og Aarhus
Vil du lede en veldrevet skole med en stærk kultur – og samtidig sætte retningen for næste kapitel? Kan du samle mennesker om en fælles retning og skabe følgeskab i en organisation med høj faglighed og engagement? Så er du måske den nye skoleleder på Gyvelhøjskolen i Skanderborg Kommune.
Gyvelhøjskolen ligger i Galten/Skovby tæt på Aarhus og har de seneste år været i vækst. Skolen står i dag stærkt – med ca. 42 medarbejdere, solid økonomistyring og en tydelig pædagogisk retning funderet i visionen “Mod til at turde” og værdierne respekt, fællesskab og samarbejde.
Din opgave
Du får det samlede ansvar for drift, udvikling og ledelse af skolen – og for at bringe den sikkert videre i sin næste udviklingsfase.
Dine vigtigste fokusområder bliver at:
- Sikre stabil drift og fortsat høj kvalitet
- Samle og sætte retning for lederteamet
- Styrke ledelse af ledere og tydelig rollefordeling
- Videreføre og udvikle skolens stærke kultur og værdier
- Skabe følgeskab blandt medarbejdere og samarbejdspartnere
- Fastholde et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældre og skolebestyrelse
- Sikre fortsat stærk økonomistyring og datainformeret ledelse
Du skal både værne om det, der virker – og have modet til at sætte en tydelig retning fremad.
Hvem er du?
Du er en erfaren leder fra en pædagogisk kontekst, som:
- Skaber følgeskab gennem tydelig, tillidsbaseret ledelse
- Er en stærk relationsleder med blik for mennesker og organisation
- Kommunikerer klart og skaber retning og ro
- Arbejder strategisk – uden at miste grebet om driften
- Kan bygge videre på en stærk kultur og samtidig udvikle den
- Du er synlig, nærværende og træder naturligt frem som skolens samlende leder
En del af noget større
Som skoleleder i Skanderborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab af skoleledere med et højt ambitionsniveau og et tillidsfuldt samarbejde.
I Skanderborg får du et betydeligt ledelsesrum – og en klar forventning om at bruge det.
Interesseret?
Ansøgningsfristen er 10. maj 2026.
For en fortrolig dialog kontakt:
Peter Bech Milsgaard, chef for skoler og PPR, tlf. 24 99 91 46
Carsten Gløvermose Nielsen, direktør og konsulent, Mercuri Urval, tlf. 30 25 98 01
Læs meget mere i det uddybende stillingsnotat
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Skole: Gyvelhøjskolen
Sted: Galten/Skovby
Stilling: Skoleleder
Opslået: 31/03/2026
Ansøgningsfrist: 10/05/2026
Distriktsskoleleder til Hillerød Vest Skolen
Archives Jobs
Vil du lede en folkeskole, hvor stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder er noget, vi skaber sammen hver dag for alle børn? Hvor du som kulturbærer og samlende leder står i spidsen for to afdelinger og driver en fælles retning og udvikling – i et tæt samspil med et stærkt ledelsesteam og engagerede medarbejdere? Så skal du søge stillingen som distriktsskoleleder for Hillerød Vest Skolen.
Vi søger en distriktsskoleleder, der vil stå i spidsen for vores to afdelinger, Alsønderup og Ålholm, og som har lyst til at arbejde visionært med den gode retning, skolen allerede er på. Her handler ledelse både om at være tæt på hverdagen og om at løfte blikket: at skabe sammenhæng og retning på tværs af to matrikler.
Du får ansvaret for en veldrevet og velpræsterende skole, hvor stabil drift og ambitiøs udvikling må gå hånd i hånd, og hvor trygge overgange og fælles kultur er helt afgørende. Samtidig træder du ind i et fagligt og ledelsesmæssigt fællesskab, hvor vi hilser, hjælper og deler hverdagen – og hvor stærke traditioner og god opbakning fra forældre, kolleger og lokalområde giver et solidt afsæt for at gøre en god skole endnu bedre. Du bliver også en del af et værdsat tværgående ledelsesfællesskab i Hillerød Kommune, hvor ambitionen er klar: flere børn skal lykkes i almene fællesskaber.
Du lykkes i stillingen, når du kombinerer solid ledelseserfaring og skolefaglig ballast med en nærværende og tillidsfuld ledelsesstil. Du kan balancere drift og udvikling, prioritere med tydelighed og skabe fælles retning – og du kan omsætte ambitioner til konkret praksis i tæt samarbejde med medarbejdere, elever og forældre.
Er du nysgerrig?
Læs den uddybende job- og personprofil her: Stillingsprofil – og søg stillingen via linket ‘Søg stillingen’.
Hvis du har spørgsmål,
er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef for Skole og Unge i Hillerød Kommune, Lone Skovsbøll, på telefon 72 32 54 00 eller associeret partner i Genitor, Iben Munck Adamsen, på telefon 22 91 20 06.
Ansøgningsfrist
Tirsdag den 14. april 2026 kl. 12.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Skole: Hillerød Vest Skolen
Sted: Hillerød Kommune
Stilling: Skoleleder
Opslået: 27/03/2026
Ansøgningsfrist: 14/04/2026
Bliv skoleleder for Dybbøl-Skolen – en skole med stærke værdier
Archives Jobs
Er du klar til at sætte retning for Sønderborgs største folkeskole – en skole med stærke værdier og et fællesskab, der kan mærkes – og vil du bygge videre på noget solidt for at forme fremtiden ud fra en stærk nutid, så er det nu, du skal kigge med.
Hvorfor skal du søge stillingen hos os?
- Du får mulighed for at lede en skole med ca. 775 elever, 65 lærere og 15 pædagoger.
- Skolen er 3-4 sporet og opdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling
- Du bliver leder for et ledelsesteam på tre, hvor du står i spidsen for to andre ledere i tæt, tillidsfuldt og samarbejdsorienteret ledelsesfællesskab.
- Vi prioriterer trivsel, udviklingsmuligheder og et stærkt fællesskab for både elever og medarbejdere.
Om stillingen
Dybbøl-Skolen søger en engageret og visionær skoleleder, der kan bygge videre på skolens stærke fællesskab og undervisningsmiljø. Som nyrenoveret skole med lyse og indbydende undervisningsmiljøer tilbyder vi en arbejdsplads med høj faglighed, stor mangfoldighed og et dedikeret medarbejderteam.
Som skoleleder har du det overordnede ansvar for hele skolens drift, udvikling og arbejdsmiljø. Det indebærer også et tæt samarbejde med både afdelingsledelsen, lærere og pædagoger, hvor du skaber stærke rammer for medarbejdernes faglige udvikling, trivsel og daglige arbejde.
Det betyder, at du både skal sætte den pædagogiske retning, sikre en høj kvalitet i undervisningen og understøtte elevernes trivsel og inklusion i hverdagen.
Du får samtidig en central rolle i at udvikle medarbejderne og skabe et stærkt, tillidsfuldt og professionelt samarbejde, hvor arbejdsmiljøet prioriteres højt, og hvor TRIO-samarbejdet bruges aktivt til at skabe fælles retning.
Derudover indgår du i den strategiske ledelse af skolen, hvor du arbejder tæt sammen med skolebestyrelsen, forvaltningen og eksterne samarbejdspartnere om at udvikle skolens profil og sikre sammenhæng mellem vision, praksis og lokale behov.
Du har samtidig ansvaret for økonomien, herunder budgetlægning, ressourcestyring og overholdelse af gældende regler og politikker, så skolens rammer understøtter både kvalitet og udvikling.
En vigtig del af dit arbejde er kommunikationen. Som leder er du synlig og tilgængelig for medarbejdere, elever og forældre og sikrer en åben, tillidsfuld og konstruktiv dialog på tværs af skolens fællesskaber.
Med din tilgang får du samtidig stor indflydelse på skolens fremtid, både når det gælder pædagogikken, organiseringen og samarbejdskulturen til gavn for elever, medarbejdere og skolens fortsatte udvikling.
Du bliver desuden en del af en stærk og erfaren skoleledergruppe i kommunen, hvor vi hjælper og støtter hinanden på tværs af skolerne.
Hvem søger vi?
Vi søger en skoleleder med solid erfaring fra skoleområdet, som kan tage et tydeligt og strategisk ledelsesansvar. Du sætter tydelig retning og omsætter politiske visioner til meningsfulde prioriteringer, samtidig med at du skaber forståelse og følgeskab gennem dialog, samarbejde, anerkendelse og tydelig kommunikation.
Som leder af ledere formår du at balancere drift og udvikling, sætte mål og følge op, og du går forrest i at sikre sammenhængskraft på tværs af organisationen. I ledelsesteamet indgår du som en erfaren og samskabende sparringspartner.
Efter ansættelsen fordeles opgaverne i fællesskab, så lederteamets samlede kompetencer bringes bedst muligt i spil. Derudover får du det direkte ansvar som afdelingsleder for én af skolens afdelinger, hvor du har det daglige ledelsesansvar og sikrer trivsel, kvalitet og sammenhæng i afdelingen.
Kompetenceprofil
- Lærerfaglig baggrund med undervisningserfaring
- Indsigt i eller erfaring med at drive en folkeskole
- Kendskab til skolelovgivning
- Erfaring indenfor økonomistyring
- Pædagogisk indsigt
- Lærevillig og åben for forandringer
- Tydelig og respektfuld kommunikation
- Positiv og samarbejdsvillig
- Udviklingsorienteret og engageret
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på kontraktvilkår.
Ved ansættelse indhentes reference samt straffe- og børneattest.
Afrunding og praktisk information
- Ansøgningsfrist: 19. april 2026
- 1. samtale afholdes d. 23. april fra kl. 14.30, her gennemføres Garuda kompetenceprofil
- 2. samtale afholdes d. 27. april fra kl. 14
”Dybbøl-Skolen – et godt sted at være og lære”
Dybbøl-Skolen er en fantastisk skole med hjertet på det rette sted.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så vil vi meget gerne i kontakt med dig.
Har du spørgsmål til stillingen eller er interesseret i en rundvisning, er du velkommen til at kontakte skolechef Michael Jacobsen på tlf. 27904362 eller mail mija@sonderborg.dk

Skole: Dybbøl-Skolen
Sted: Sønderborg Kommune
Stilling: Skoleleder
Opslået: 24/03/2026
Ansøgningsfrist: 19/04/2026
Forstander til Gunslevholm Idrætsefterskole
Archives Jobs
Er du optaget af idræt, dannelse og fællesskab, og vil du være forstander på en attraktiv idrætsefterskole, hvor vi hvert år danner 200 elever til livet?
Bliv forstander på Gunslevholm Idrætsefterskole
Gunslevholm Idrætsefterskole søger en ny forstander, der vil stå i spidsen for skolens fortsatte udvikling og være med til at sikre et stærkt og attraktivt skoletilbud. Med ca. 200 elever og en naturskøn beliggenhed på Nordfalster tilbyder vi fire idrætslinjer: Fodbold, håndbold, teamgym og dans, som alle har stor elevsøgning. Idræt er en central del af hverdagen, og vi prioriterer samtidig den boglige undervisning højt. Vi bidrager til de unges demokratiske dannelse og sociale fællesskaber, samt skaber rammer, hvor eleverne udvikler sig både fagligt og personligt.
Skolen har en sund økonomi, gode faciliteter samt en engageret og kompetent medarbejdergruppe.
Om stillingen
Dit job er varieret, og to dage vil sjældent være ens. Som forstander får du ansvaret for den daglige ledelse og udvikling af Gunslevholm Idrætsefterskole, herunder at Gunslevholm Idrætsefterskole fortsat har en stærk efterskoleprofil, der fokuserer på både faglig og personlig udvikling. Fremtiden byder på både muligheder og udfordringer, som fx byggeri, efterskolereform og ”små årgange”. Som forstander har du derfor bl.a. ansvaret for:
- At lede skolen i det daglige. Herunder sikre en effektiv og ansvarlig drift af skolen samt, at skolens økonomiske resultater nås
- Lede og udvikle lederteamet og vores 34 medarbejdere, herunder sikre, at medarbejderstaben er kompetent, har gode samarbejdsrelationer, der fordrer en god trivslen
- Udvikling og implementering af en strategi som tager højde for fremtiden, ved at bygge naturligt videre på skolens særkende, styrker og erfaringer
- At lede og koordinere udviklings- og byggeprojekter
- At styrke skolens profil og tiltrækningskraft for kommende elever og forældre
- At arbejde strategisk med elevtrivsel samt med videreudvikling af den pædagogiske praksis
- At være skolens frontfigur og være synlig ift. lokale samarbejdspartnere, forældre mv.
- Tæt samarbejde med bestyrelsen
Om dig
Gunslevholm Idrætsefterskole søger en forstander som kombinerer tydelig ledelse med menneskelig indsigt og interesse. Forstanderen skal evne at balancere pædagogiske, organisatoriske og økonomiske hensyn, så skolen både på kort og lang sigt kan levere høj faglighed og være en attraktiv skole og arbejdsplads med høj trivsel. Vi lægger derfor vægt på, at vores kommende forstander:
- Har solid ledelseserfaring, gerne fra uddannelsessektoren fx en efter-, høj- eller friskole. Gerne suppleret med kendskab til sportsmiljøet eller en idrætsforening
- Har indgående kendskab til skoledrift og økonomisk forståelse
- Har en relevant uddannelse, gerne suppleret af en formel lederuddannelse
- Har erfaring med pædagogisk udvikling og unges trivsel og er vant til at arbejde med at udvikle og omsætte strategi til praksis
- Kan sætte tydelig retning og rammer, og samle en organisation om fælles mål
- Har stærke relationelle kompetencer og er rummelig og nysgerrig på andre
- Er en god kommunikator
- Har overskud som smitter og giver andre plads, uden at miste autencitet
- Tager ansvar og står på mål for dine beslutninger, og sikrer at de bliver effektueret
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår sker iht. organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler og gældende cirkulære. Forstanderbolig kan stilles til rådighed, hvis ønsket.
Deltagelse i relevante aktiviteter på hverdagsaftener og weekender skal forventes.
Vil du vide mere?
Så vil vi opfordre dig til at læse mere i det uddybende notat her. Gunslevholm Idrætsefterskole samarbejder med Mercuri Urval om rekrutteringsforløbet, og du er derfor velkommen til at ringe til Mercuri Urvals konsulent, Henriette von Essen-Leise (tlf. 2943 5048), bestyrelsesformand Christian Høegh-Andersen (tlf. 2041 8076) eller viceforstander Peter Bærnholdt (tlf. 5173 1802) for en fortrolig dialog. Rundvisning kan evt. arrangeres. Ansøgningsfristen er den 6. april kl. 23.59. Ansøgning og CV kan uploades nedenfor under “Ansøg nu”.
Ansættelsesprocessen indbefatter testforløb mellem første og anden samtale.

Skole: Gunslevholm Idrætsefterskole
Sted: Guldborgsund Kommune
Stilling: Forstander
Opslået: 10/03/2026
Ansøgningsfrist: 06/04/2026