Skolelederforeningen bakker op om en præcisering af muligheden for fysisk guidning i folkeskolen, men advarer i sit høringssvar mod, at lovforslaget om fysisk indgriben åbner for fysisk magtanvendelse i situationer betegnet som ”psykiske krænkelser” eller ”væsentlige forstyrrelser”.
At lægge en hånd på en elevs skulder for fx at dæmpe en konflikt eller forstyrrelse i undervisningen kan i nogle tilfælde være et pædagogisk greb, som både kan være nødvendig for det enkelte barn og for fællesskabet.
Det påpeger Skolelederforeningen i et høringssvar til Børne- og Undervisningsministeriet vedrørende udkastet til lovforslag om fysisk indgriben i folkeskolen. Foreningen gør her klart, at den er positivt indstillet over for muligheden for fysisk guidning.
”Til gengæld ser vi ikke behov for en udvidelse af reglerne for fysisk magtanvendelse. Den eksisterende lovgivning rummer allerede mulighed for at gribe ind, når det er nødvendigt, hvilket vi på skolerne kun benytter i helt særlige situationer – og vi frygter, at en udvidelse, som foreslået, snarere skaber uklarhed end styrket retssikkerhed.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Lovforslaget lægger imidlertid op til, at fysisk magtanvendelse også kan anvendes i situationer, der handler om ”psykiske krænkelser” og ”væsentlige forstyrrelser”.
– Fysisk magtanvendelse er ikke et redskab, der skaber ro og orden. Det pædagogiske og forebyggende arbejde samt dialog bør fortsat være skolens bærende elementer, siger Dorte Andreas.
I Skolelederforeningens høringssvar understreges det, at hvis lovgivningen alligevel vedtages, kræver det følgende for at begrænse negative konsekvenser:
- Øget ledelsestid til fx opfølgning og dialog på skolerne, mulighed for at lede tæt på praksis, samt ressourcer til genoprettelse af relationer, supervision og debriefing
- Kompetenceudvikling i fx konflikthåndtering for at minimere brugen af magtanvendelser
- Tid og ressourcer til relations arbejde
Læs Skolelederforeningens høringssvar til lovforslag ‘om udtrykkelige bestemmelser om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben, herunder en udvidet hjemmel til magtanvendelser m.v.’
Arkivfoto: Klaus Holsting
