Med flere opgaver og færre hænder til at løse dem stiger arbejdspresset på skolelederne. Især har opgaven med inklusion fået et komplekst omfang. Det viser Skolelederundersøgelsen 2025, som sender et kraftigt signal om behovet for investering i ledelsen af landets folkeskoler. Det skal sikre en skole med overskud til udvikling og trivsel hos elever og personale.
Skolerne har brug for flere ledelseskræfter for at kunne løfte ambitionerne for folkeskolen. I en presset hverdag kommer den faglige, pædagogiske og personalemæssige ledelse ofte til kort, og i Skolelederundersøgelsen 2025 er budskabet klart: Mængden og kompleksiteten af opgaver hænger ikke sammen med ressourcerne til at løse de store udfordringer med inklusion og trivsel i folkeskolen.
En af de mest markante udviklinger i den nye Skolelederundersøgelse er, at halvdelen af skolelederne i løbet af det seneste år har overvejet at søge nyt job.
“Folkeskolen er presset, og det mærker vi i høj grad også ledelsesmæssigt. Når omkring halvdelen af lederne overvejer et jobskifte, og når størstedelen af dem angiver arbejdspres som årsag, er det et tydeligt signal om det store pres, skoleledere oplever i deres hverdag. Det handler ikke kun om ledernes arbejdsmiljø, det handler i høj grad om kvaliteten af folkeskolen, som skal sikres gennem overskud til ledelse,” siger Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen.
Blandt besvarelserne forklarer lederne deres overvejelser om jobskifte med de stigende krav til inklusion og udsigten til, at skolen skal rumme flere børn, som tidligere blev visiteret til specialtilbud. De er bekymrede for, at der ikke afsættes ledelsesressourcer nok i forhold til omfanget og ambitionerne for de faglige og pædagogiske mål for folkeskolen.
Om Skoleleder-undersøgelsen 2025
Skolelederforeningen foretager hvert andet år Skolelederundersøgelsen blandt de godt 3500 medlemmer, og denne er udført i november og december 2025 med en svarprocent på 76 %.
Resultatet er offentliggjort januar 2026.
“Folkeskolen er presset, og det mærker vi i høj grad også ledelsesmæssigt. Når omkring halvdelen af lederne overvejer et jobskifte, og når størstedelen af dem angiver arbejdspres som årsag, er det et tydeligt signal om det store pres, skoleledere oplever i deres hverdag.”
— Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen
Flere administrative byrder
Skolelederne har en stor interesse og lyst til deres rolle som ledere, og i undersøgelsen peger en stor gruppe på arbejdsglæden i arbejdet med skoleudvikling, i den pædagogiske ledelse og i arbejdet med børn og unge.
Men den stigende mængde administrative opgaver sluger tid og overskud til at sikre kvalitet og udvikling i undervisning og pædagogik.
Mange ledere peger også på opgaveglidning med flere møder om elever, byggesager, indkøb af IT-systemer og dokumentationskrav, som tidligere blev håndteret af andre.
Formand i Skolelederforeningen, Dorte Andreas, ser med bekymring på tendensen med opgaveglidning og nye krav til skolerne. En tendens som er fortsat uændret siden Skolelederundersøgelsen i 2023. På trods af ledernes store engagement følger deres rammevilkår ikke med:
“Der er opgaver, som tidligere lå i tekniske afdelinger, som glider mere og mere over på skolens ansvarsområde. For at løfte den pressede folkeskole er der tydeligt brug for både flere ledelseskræfter og en omfordeling af opgaverne, der giver ledelsen tid til fokus på undervisning og trivsel,” siger hun.
Investering i faglig ledelse
Der er tydeligt behov for flere ledelseskræfter, når lederne i Skolelederundersøgelsen 2025 fortæller om en hverdag med stigende kompleksitet. Det omfatter forældresamarbejde, sager med elevtrivsel, planlægning af indsats for inklusion og udvikling af undervisningsplaner. Nogle ledere er endda på flere matrikler med forskellige elevsammensætninger.
”Undervisningsministeren er allerede opmærksom på investeringer i folkeskolen. Vi må sige, at med presset på skolerne for at levere på inklusion er det bydende nødvendigt med flere hænder til opgaverne – og et klart fokus på kerneopgaverne for lederne,” siger Dorte Andres, formand for Skolelederforeningen.
Arkivfoto: Klaus Holsting.
Årsag til overvejelse om jobskifte
Hver anden skoleleder overveje nyt job, de fleste for at få mindre arbejdspres. Forandring og højere løn er også baggrund for at søge nyt.
De tre største udfordringer
I skoleledernes hverdag er inklusion den største årsag til arbejdspres. Efterfulgt af kompromiser mellem faglige værdier og ydre krav og af opgaveglidning.
Arbejdsglæde i lederjobbet
Skolelederne får energi og arbejdsglæde af kerneopgaver med skoleudvikling, den pædagogiske ledelse og arbejdet med børn og unge.
