I Skolelederforeningen ønsker vi jer en god og velfortjent sommer. Efter ferien har vi blikket rettet fremad. Vi ser på, hvordan vi kan understøtte jer i et bæredygtigt lederliv. Vi er nysgerrige på kunstig intelligens. Og vi undersøger hvilken fagforening, I ønsker jer i fremtiden. Det fortæller Claus Hjortdal og Dorte Andreas i en hilsen til alle medlemmer.
Der er fuld gang i den ude på skolerne. I er ved at lukke ned for sommer og har planlagt næste skoleår.
Vi har fået lavet første halvdel af et forlig om folkeskolen, og vi har fået lavet en økonomiaftale, som rækker frem til 2025.
Efter sommerferien ser vi fremad på anden halvleg af folkeskoleforliget. Det glæder vi os rigtig meget til. Det handler om inklusion.
”Internt i hovedbestyrelsen har vi også blikket rettet fremad. Vi kigger på, hvordan vi bedst kan understøtte jer i et bæredygtigt lederliv, og hvad det kræver af ledelse at lede på nye vilkår.”
Vi har også blikket rettet mod fremtidens fagforening, hvor vi vil kigge på fremtidstendenser, og så vil vi spørge jer, hvad er det egentlig for en fagforening I ønsker jer? Det glæder vi os til.
”På det kommende årsmøde kigger vi også fremad. Her kigger vi på kunstig intelligens og igen på et bæredygtigt lederliv. Hvad er det, der skal til i fremtiden?”
Det glæder vi os også rigtig meget til.
Så der er heldigvis meget at se frem til.
”Med denne lille video vil vi gerne sige jer tusinde tak for den kæmpestore indsats, I hver eneste dag gør i folkeskolen. I gør den store, store forskel for vores børn og unge i den danske folkeskole. Det bliver bemærket rundt omkring. Tusinde tak for det.”
Og med det vil vi gerne have lov til at sige: Rigtig god sommer!
Seneste nyheder
25. januar 2024
Kom med til årets PLC-konference
10. januar 2024