Finansloven for 2025 sender millioner til forsøgsordninger med skolemad. Næstformand Dorte Andreas er ikke imod madordninger, men hun påpeger, det er en stor opgave, der lander på skoleledelsernes bord og mener, pengene var bedre brugt til investeringer i folkeskolen generelt.
Endnu en opgave er havnet på skoleledelsernes bord. I Finansloven for 2025 er der afsat 850 millioner kroner over tre år til forsøgsordninger med skolemad, og en række skoler kan se frem til at skulle indføre skolemad allerede fra august 2025.
”Gennem årene har mange forsøgt og indført forskellige skolemadskoncepter, og der er mange gode gevinster ved det. Det har både betydning for elevernes læring, trivsel og for fællesskaberne”, siger næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas.
LÆS: Sund skolemad kan øge trivslen og skabe fællesskab
Men hun undrer sig over, at politikerne på Christiansborg placerer endnu en stor opgave hos skoleledelserne og henviser til kvalitetsprogrammet for folkeskolen med 33 initiativer, der skal realiseres.
”Vi står overfor store pædagogiske forandringer. Der er rigtig mange opgaver, vi i forvejen skal løse, og vi kommer ikke udenom, at det at indføre en madordning kan være en stor opgave for en skole, der ikke har nogen i forvejen”, siger Dorte Andreas og forsætter:
Pengene var bedre givet ud til investeringer i folkeskole generelt til at styrke kerneopgaven. Så ville skolerne for eksempel kunne bruge pengene på flere voksne i undervisningen
— Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen
Hvordan skolemadsforsøget mere konkret skal udformes, skal politikerne nu i gang med at drøfte.
” Vi forventer, at skolemaden bliver gratis, så det kommer alle elever på en skole til gavn. Og at det bliver de enkelte skoler, der kan vælge om de vil tilmelde sig forsøget eller ej”, siger Dorte Andreas.
LÆS: Aftale om finansloven for 2025
Foto: Colourbox
