Med Finanslovsforslaget for 2025 (FL25) sender regeringen milliarder til kommunal velfærd. Men det ser ikke ud til at være nok. Der vil stadig være kommuner, der har brug for at spare, og skolerne har ikke brug for at spare.
En ekstraordinær milliardoverførsel til kommunerne skal styrke blandt andet den kommunale velfærd. Det er en af takterne i finanslovsforslaget for 2025.
Formand i Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, det er positivt, at der lægges op til at styrke velfærden. Problemet er størrelsen på beløbet.
"Vi kan være bange for, at det ikke er nok. Der er kommuner, hvor underskuddet stadig er så stort, at de trods de ekstra penge kan være nødt til at spare på velfærden. Og det er slet ikke det, folkeskolen har brug for. Tværtimod har folkeskolen fortsat brug for investeringer både akut og til udvikling af almenområdet for at fortsætte en god udvikling."
— Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Et sted, der står for skud i forhold til besparelser, er den statslige administration. Det betyder, at der bliver skåret på både STIL og STUK, og på det område venter spændende drøftelser.
Regeringen peger blandt andet på at afskaffe den årlige udpegning af folkeskoler med bekymrende kvalitet samt at afskaffe en række statslige tilsyn på grundskoleområdet.
”Det er vi meget tilfredse med”, siger Claus Hjortdal.
I Skolelederforeningen og i partnerskabet Sammen om skolen har vi længe peget på netop det.
”Især afskaffelsen af kvalitetstilsynet er et positivt forslag. Stuk vurderer skolers kvalitet alene ud fra at se på karakterer, men det kan man ikke.”
”Vi ser vi frem til den videre dialog og revision af tilsynet”, siger Claus Hjortdal.
På samme måde er der også lagt op til besparelser på CFU. Det bekymrer til gengæld formanden for Skolelederforeningen:
“Vi er lige begyndt at lave en undervisning, der skal være mere analog. I den proces understøtter CFU skolerne, så det vil være et helt forkert sted at spare, når det er den retning, vi gerne vil gå.”
Modelfoto: Klaus Holsting
