Fokus på præstationer og kontrol skaber ikke dygtige og harmoniske elever. Tværtimod, mener Skolelederforeningen. Hvis vi skal stoppe den stigende mistrivsel og lykkes med inklusion i folkeskolen, skal vi se opgaven som et samfundsansvar og fokusere på fællesskabet. Det siger formand Claus Hjortdal i en artikel i Den Moderne Grundskole.
Børn og unge er pressede som aldrig før. En endeløs række af trivselsundersøgelser er deprimerende læsning, og der skal ske noget nu, hvis vi ikke skal stå med en generation af børn og unge, som risikerer at slæbe deres problemer med langt op i voksenlivet.
“Trivslen blandt børn og unge er lidt tvetydig. For hvis vi spørger dem om trivslen i skolen, så er de faktisk meget tilfredse, men hvis vi kigger på deres svar om den generelle trivsel i livet, så er det bekymrende, og det er ikke kun et isoleret dansk problem. Vi ser det i hele den vestlige verden, og i Skandinavien er udfordringerne de samme i alle lande”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Stop med symptombehandling
“Vi skal til også at tage fat om første 1000 dage af børnenes liv, hvis vi skal løse de problemer, som vi senere oplever i skolen. Tidligere oplevede vi mest vold og trusler mod lærere og personale i udskolingen, men i dag ser vi det faktisk mest i indskolingen, så hvis vi skal forebygge det, er vi nødt til at investere i forebyggelse i daginstitutionerne, for som det er lige nu, bruger vi alt for meget tid på at løse konflikter i skolen, fordi de ikke er blevet håndteret godt nok i daginstitutionerne. Det er ikke nogen kritik af daginstitutionerne, for de er også pressede, men vi er også nødt til at styrke indsatsen der.”, siger Claus Hjortdal
Fra fællesskab til eksamensskole
En anden faktor, der er med til at skabe mistrivsel, stammer fra folkeskolereformen, der blev vedtaget i 2014. Reformen havde tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Men det skulle vise sig, at der fulgte en lang række kontrolfunktioner med, som spændte ben for projektet, fortæller Claus Hjortdal:
“Reformen byggede egentlig på nogle fornuftige principper, men for at kunne følge med i om målsætninger blev nået, blev der lavet en masse kontrolforanstaltninger og måltal, som skulle indfries. Og da optagelsestallet til gymnasierne steg, blev der indført adgangsbegrænsning, og samtidig blev alle udskolingsfag gjort til eksamensfag, og det har alt sammen været med til at skabe en kultur, som hverken gavner læring eller trivsel”.
Claus Hjortdal forklarer, at skolen gik fra at være et sted, hvor man skulle forstå og være en del af fællesskabet til en eksamensskole, hvor man skal bestå for at klare sig, og det vil han gerne gøre op med:
Vi skal se på, hvordan vi kan bekæmpe præstationskulturen. I kombination med de sociale medier er det et usundt miljø at vokse op i. De sociale mediers fokus på at fremstå perfekt har ikke gjort meget godt. Digital mistrivsel er også et område, hvor vi skal sætte ind. Man kan sige, at der er brug for en kulturforandring”
Han peger på, at samfundet bør se skolen som et sted, man grundlæggende har stor tillid til:
“Når vi har en skole med så meget pres på, at der ikke er tid til 5 minutters morgensang, så er vi gået for langt. Så må vi gå et skridt tilbage, sænke skuldrene og turde tro på, at lærerne og lederne kommer frem til nogle rigtige ting og bruge de fornuftige elementer, der også var i reformen med fx åbenhed og mere samarbejde med virksomheder. Vi behøver ikke test og måltal”
— siger Claus Hjortdal
Frihed på den enkelte skole
I Esbjerg og Holbæk kommune har man siden sommeren 2021 kørt et forsøg, som fritager kommunernes skoler for hovedparten af den statslige og kommunale regulering af folkeskoleområdet i tre år.
I stedet har skolerne samlet elever, forældre, pædagoger, lærere og skoleledelser, der sammen er blevet enige om, hvordan den nyvundne frihed skal forvaltes på lige netop deres skole.
Forsøget har ført til en række konkrete tiltag på de enkelte skoler, som fx tovoksenordninger, kortere skoledage, længere skoledage, morgenmad, nye fag og valgfag og nye måder at dele lektioner op på.
“Forsøgene er gået rigtig godt. Der er stadig eksamener i udskolingen, men i indskolingen og på mellemtrinnet har forsøgene vist, at friheden giver en bedre undervisning og bedre trivsel, og det viser bare, at vi måske i fremtiden skal kigge på, om alle fag fx skal være eksamensfag eller om det måske skal være frivilligt, hvilke fag man skal op i, eller om vi skal se på helt andre evalueringsformer”
— siger Claus Hjortdal
Fællesskabet er fundamentet
Et andet vigtigt sted at sætte ind er, ifølge skolelederformanden, at få styrket fællesskabet. Claus Hjortdal oplever, at både tolerancen og diversiteten i skolen er blevet mindre, og det er en helt forkert vej at gå, mener han:
“Alle har brug for at høre til. Vi skal gøre op med ”dem” og ”os”-tankegangen og i stedet udvide normalbegrebet. Folk er ofte bange for forskelligheden, men vi skal styrke mangfoldigheden. Det gælder alle skoler. Ikke kun ghettoskolen. Vi har skoler for middelklassen, for blokbørn og for de velhavende, men skolerne skal netop forberede børnene på det, de møder efter skolen, og her vil de jo møde forskelligheden. Men det er jo en politisk beslutning, så vi kan kun gøre opmærksom på det og opfordre til, at man gør noget ved det”
— siger Claus Hjortdal
Artiklen er skrevet af Jakob Rohde-Brøndum, foto: Klaus Holsting
