Skolelederforeningens repræsentantskab har valgt en ny hovedbestyrelse, der tiltræder den 1. december.
Til Skolelederforeningens repræsentantskabsmøde i Fredericia den 8. november 2023 var der valg til hovedbestyrelsen.
Der endte med at være ni kandidater til de seks pladser, og valget faldt på fem medlemmer af den nuværende hovedbestyrelse og et nyt ansigt, nemlig Ditte Hasbeck Svendsen, der er viceskoleleder på Brøndagerskolen i Albertslund Kommune.
Kandidaterne, der blev valgt, er i alfabetisk rækkefølge:
- Lars Aaberg, skoleleder på Skolen på Strandboulevarden i København
- Mogens Brag, skoleleder på Strandby Skole, Frederikshavn Kommune
- Malene Nyenstad, skoleleder på Hundested Skole
- Kristian Dissing Olesen, skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg
- Ditte Hasbeck Svendsen, viceskoleleder på Brøndagerskolen i Albertslund Kommune (specialskole)
- Claus Bredahl Sørensen, skoleleder på Engesvang Skole, Ikast-Brande Kommune
Til suppleantposterne blev Anders Fæster Nielsen, skoleleder på Ejby Skole i Middelfart Kommune, valgt som 1. suppleant og Stefan Dukan Gents, skoleleder på Susåskolen i Næstved Kommune, som 2. suppleant.
Derudover blev der valgt to kritiske revisorer. Det blev Kristian Svinth Sørensen, skoleleder på Skolen ved Søerne i Københavns Kommune, og Marianne Kipker, skoleleder på Lem Stationsskole i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Formandskabet var ikke på valg i år, og skoleleder på Randersgade Skole i København, Lotte Kragh Thomsen, der har siddet i hovedbestyrelsen i to perioder, genopstillede ikke.
Den nye hovedbestyrelse tiltræder den 1. december 2023.
Foto: Lars Horn – Baghuset
Læs seneste nyheder
11. juni 2024
Kom til temamøde om bedre psykisk arbejdsmiljø
6. juni 2024