Inklusionsopgaven er det største arbejdspres for skoleledere
Med flere opgaver og færre hænder til at løse dem stiger arbejdspresset på skolelederne. Især har opgaven med inklusion fået et komplekst omfang. Det viser Skolelederundersøgelsen 2025, som sender et kraftigt signal om behovet for investering i ledelsen af landets folkeskoler. Det skal sikre en skole med overskud til udvikling og trivsel hos elever og personale.
Skolerne har brug for flere ledelseskræfter for at kunne løfte ambitionerne for folkeskolen. I en presset hverdag kommer den faglige, pædagogiske og personalemæssige ledelse ofte til kort, og i Skolelederundersøgelsen 2025 er budskabet klart: Mængden og kompleksiteten af opgaver hænger ikke sammen med ressourcerne til at løse de store udfordringer med inklusion og trivsel i folkeskolen.
En af de mest markante udviklinger i den nye Skolelederundersøgelse er, at halvdelen af skolelederne i løbet af det seneste år har overvejet at søge nyt job.
“Folkeskolen er presset, og det mærker vi i høj grad også ledelsesmæssigt. Når omkring halvdelen af lederne overvejer et jobskifte, og når størstedelen af dem angiver arbejdspres som årsag, er det et tydeligt signal om det store pres, skoleledere oplever i deres hverdag. Det handler ikke kun om ledernes arbejdsmiljø, det handler i høj grad om kvaliteten af folkeskolen, som skal sikres gennem overskud til ledelse,” siger Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen.
Blandt besvarelserne forklarer lederne deres overvejelser om jobskifte med de stigende krav til inklusion og udsigten til, at skolen skal rumme flere børn, som tidligere blev visiteret til specialtilbud. De er bekymrede for, at der ikke afsættes ledelsesressourcer nok i forhold til omfanget og ambitionerne for de faglige og pædagogiske mål for folkeskolen.
Om Skoleleder-
undersøgelsen 2025
Skolelederforeningen foretager hvert andet år Skolelederundersøgelsen blandt de godt 3500 medlemmer, og denne er udført i november og december 2025 med en svarprocent på 76 %.
Resultatet er offentliggjort januar 2026.
“Folkeskolen er presset, og det mærker vi i høj grad også ledelsesmæssigt. Når omkring halvdelen af lederne overvejer et jobskifte, og når størstedelen af dem angiver arbejdspres som årsag, er det et tydeligt signal om det store pres, skoleledere oplever i deres hverdag.”
— Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen
Flere administrative byrder
Skolelederne har en stor interesse og lyst til deres rolle som ledere, og i undersøgelsen peger en stor gruppe på arbejdsglæden i arbejdet med skoleudvikling, i den pædagogiske ledelse og i arbejdet med børn og unge.
Men den stigende mængde administrative opgaver sluger tid og overskud til at sikre kvalitet og udvikling i undervisning og pædagogik.
Mange ledere peger også på opgaveglidning med flere møder om elever, byggesager, indkøb af IT-systemer og dokumentationskrav, som tidligere blev håndteret af andre.
Formand i Skolelederforeningen, Dorte Andreas, ser med bekymring på tendensen med opgaveglidning og nye krav til skolerne. En tendens som er fortsat uændret siden Skolelederundersøgelsen i 2023. På trods af ledernes store engagement følger deres rammevilkår ikke med:
“Der er opgaver, som tidligere lå i tekniske afdelinger, som glider mere og mere over på skolens ansvarsområde. For at løfte den pressede folkeskole er der tydeligt brug for både flere ledelseskræfter og en omfordeling af opgaverne, der giver ledelsen tid til fokus på undervisning og trivsel,” siger hun.
Investering i faglig ledelse
Der er tydeligt behov for flere ledelseskræfter, når lederne i Skolelederundersøgelsen 2025 fortæller om en hverdag med stigende kompleksitet. Det omfatter forældresamarbejde, sager med elevtrivsel, planlægning af indsats for inklusion og udvikling af undervisningsplaner. Nogle ledere er endda på flere matrikler med forskellige elevsammensætninger.
”Undervisningsministeren er allerede opmærksom på investeringer i folkeskolen. Vi må sige, at med presset på skolerne for at levere på inklusion er det bydende nødvendigt med flere hænder til opgaverne – og et klart fokus på kerneopgaverne for lederne,” siger Dorte Andres, formand for Skolelederforeningen.
Arkivfoto: Klaus Holsting.
Seneste nyheder
Debatindlæg: AI's indflydelse på børns læring, faglighed og trivsel kræver fælles løsninger
AI skal tages alvorligt som en dannelsesudfordring på niveau med læsning, demokrati og kritisk tænkning, skriver næstformand Kristian Dissing Olesen i debatindlæg i Skolemonitor. Vi skal gå fra hensigtserklæringer til handling.
I 2025 rykkede kunstig intelligens ind og tog plads i vores hverdag i et gevaldigt højt tempo, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det fortsætter i 2026.
I skolen bliver vi nu mødt af forældre med spørgsmål som: Hvad gør skolen for at ruste vores børn til en verden, hvor AI er overalt? Det er ikke længere forældre, der blot er bekymrede.
Mange arbejder selv professionelt med teknologien. De kender dens styrker, dens skyggesider og dens hast. De ved, at AI ikke bare er et nyt Google, men en motor, der kan skabe viden, omskrive virkeligheder og påvirke dømmekraft – og derfor forventer de, at skolen tager ansvar.
Samtidig ser vi eleverne. De er digitale indfødte, og vi kan forfalde til at kalde dem eksperter. De tager teknologien til sig med lynets hast, langt hurtigere end mange voksne kan nå at blinke med øjnene. De bruger AI som sparringspartner, problemløser, idémaskine og ven.
Det giver uanede muligheder, men også et enormt behov for, at nogen holder fast i uddannelsesperspektivet: Hvad skal børn lære, når viden kan genereres i stedet for at blive husket? Hvad er kvalitet, når svarene lyder rigtige, men ikke nødvendigvis er rigtige? Hvordan skelner man mellem skabt, redigeret og virkelig virkelighed?
Når AI løber stærkt, må politikken ikke halte bagefter
Her har skolen en afgørende opgave. Vi kan ikke styre den digitale udvikling, men vi skal sætte hegnspæle op og være garant for dannelsen. Vi kan give eleverne det etiske kompas, den kritiske sans og den analytiske styrke, der gør dem i stand til at bruge teknologien klogt og gennemskue den, når den vildleder.
Det er med andre ord presserende, at vi beslutter, hvordan teknologien skal bruges i skolen, ikke bare af skolen. Det er altså nødvendigt, at 2026 bliver året, hvor vi sætter tempoet op politisk.
Sammen med skolelederorganisationer i de andre nordiske lande sendte vi inden jul et opråb til vores ministre på området.
En klar udmelding om, at ingen skole, ingen kommune og intet land kan løfte opgaven alene. AI’s indflydelse på børn, læring, faglighed og trivsel er for dyb til at overlades til enkeltinstitutioner eller til markedet.
Vi ønsker et fælles nordisk, sikkert og værdibåret AI-system, så skoler ikke er afhængige af kommercielle løsninger. Nye eksamensformer, der tester refleksion frem for udenadslære.
En stærk demokratisk dannelsesindsats i en tid, hvor virkelighed kan manipuleres med få klik. Kompetenceløft til lærere og ledere. Og en reguleret nordisk sandkasse, hvor teknologien kan afprøves uden at gå på kompromis med børns data og trivsel.
Hvis 2025 lærte os, at AI er kommet for at blive, skal 2026 være året, hvor vi tager styringen tilbage. Hvor vi skaber retning, sætter rammer og sikrer, at elever ikke bare bliver brugere af teknologien men borgere i et digitalt demokrati.
Det skylder vi dem. Og det skal ske nu, mens tempoet stadig er til at følge.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 2. januar 2026.
Foto: Jacob Nielsen







