Ord til Handling
Ord til Handling er praksisnær kompetenceudvikling for mellemledere i folkeskolen. Gennem forløbet indgår mellemlederne i et faciliteret netværk, hvor de deler viden og erfaringer. De sparrer og reflekterer – og ord omsættes til handling.

- Forside
- Politik og indsatser
- Overblik over politik og indsatser
- Ord til handling
"Det har været guld værd at få et netværk at reflektere og dele med"
Citatet er fra én af de ca. 400 mellemledere, der siden 2021 har deltaget i Skolelederforeningens praksisnære kompetenceudviklingsforløb Ord til Handling.
Skolelederforeningen har udviklet Ord til Handling for at imødekomme et behov for videndeling og netværk hos folkeskolens mellemledere.
Mange af deltagerne giver på forskellig vis udtryk for, at deres deltagelse i Ord til Handling bidrager til et mere bæredygtigt lederliv. En udtrykker det sådan:
”Jeg har fået mere ro og styr på min lederrolle og blevet en mere nærværende leder.”
Det at få et netværk, hvor man kan dele stort og småt, og hvor den psykologiske tryghed bliver så stor, at man tør vise sin sårbarhed, har en stor betydning for mange deltagere.
Gennem fælles refleksioner åbnes for nye perspektiver og øget indsigt, ligesom en fælles dialog og samtale viser vejen til handlinger, der måske ikke stod så tydeligt før.
Netværkene arbejder på forskellig vis med at omsætte ord til handlinger, og arbejdet med mikrohandlinger er et væsentligt element i mange netværk.
Ord til Handling har forankret sig på forskellig vis i de deltagende ledere, og det er forskelligt, hvordan de bruger ideer og metoder sammen med medarbejdere og ledelsesteams.
Kom i gang med Ord til Handling
Skolelederforeningen har sammen Reflex, Bragh & Co, UCL og Absalon udviklet Ord til Handling. Find metoder og materialer til forløbet her.
Ved at deltage i et netværk øger mellemlederne deres kompetencer til at agere i en kontinuerlig vekselvirkning mellem viden- og erfaringsdeling, sparring, refleksion og evaluering. Den nye viden eller indsigt omsættes løbende til handlinger og eksperimenter.
Herigennem udvikler de deres ledelsespraksis.
En af deltagerne siger:
”Vi er blevet hinandens gaver.”
Der er plads til flere gaver, så kontakt os, hvis du er interesseret i at starte et forløb.
Juni 2025
Over 400 mellemledere har allerede været med – vil du også med?
Ord til Handling startede i 2021, og vi har oplevet en overvældende interesse.
Der er netværksforløb på Fyn og Vestsjælland, i Trekantområdet, i Midt-Vestjylland, i Nordjylland, på Vestsjælland, i Nordsjælland og i Sydsjælland.
Varde, Østerbro og Billund har rammesat Ord til Handling i en kommunal kontekst.
Dorte Andreas fortæller om Ord til Handling

Sådan er forløbet bygget op
Der er fire byggesten i Ord til Handling: temamøder, netværksmøder, mikrohandlinger og forankringer.
Gennem forløbet inspirerer, understøtter og følger deltagerne hinandens mikrohandlinger. Ord omsættes til handlinger, vaner udfordres, rutiner ændres, og nye veje afsøges.
Som udgangspunkt strækker forløbet sig over to skoleår og består af temamøder og faciliterede netværksmøder.
Ord til Handling kan udvikles til andre formater, og elementer fra materialesamlingen kan benyttes i mange sammenhænge. Der kan både arbejdes med Ord til Handling i egen kommune og på tværs af kommuner.

Samarbejdspartnere
Vi samarbejder med UC’er rundt i landet og private ledelseskonsulenter om at udvikle og drive Ord til Handling, ligesom deltagerne løbende giver bidrag til den fortsatte udvikling.
Vi tror på, at Ord til Handling har potentiale til endnu flere formater – derfor inviterer vi til dialog og samarbejde om forløbet.
Vores vision er at udvikle forløbet i nye sammenhænge og i nye udgaver.
Kontakt os, hvis du har en god ide til, hvordan Ord til Handling kan komme i spil.
Se kontaktinfo nederst på denne side.
Når Ord til Handling bringes ind i ledelsesteamet
På Langmarkskolen i Horsens benytter ledelsesteamet værktøjerne fra Ord til Handling til at sætte fokus på den langtidsholdbare leder – og til at tale om de ting, der som leder kan være svære.
"Nu står jeg ikke længere alene med følelsen af at være forpustet i travle perioder"
– Tanja Grøn Damsgaard, afdelingsleder indskoling og SFO, Langmarkskolen, Horsens
"Sammen med mine teamkoordinatorer har jeg sat fokus på mikrohandlinger. Mikrohandlingerne har givet os et fælles sprog"
– Nina Sohne Olesen, viceskoleleder, Hedensted Skole
Når Ord til Handling bringes videre ud på skolen
På Hedensted Skole har viceskoleleder Nina Sohne Olesen bragt Ord til Handling med sig ind på skolen. Nu arbejder også teamkoordinatorerne med mikrohandlinger baseret på værktøjer fra Ord til Handling.
Det har Ord til Handling givet mig som leder
Malene Lebech, viceskoleleder, Skibet Skole i Vejle, og Kristian Thanning, konstitueret skoleleder, Xclass i Slagelse, fortæller, hvad Ord til Handling har betydet for dem.
"Jeg har fået nogle værktøjer med. Jeg kigger rigtig meget på min måde at strukturere hverdagen på - specielt i forhold til kalenderen - så det er mig, der styrer min hverdag"
– Kristian Thanning, deltager i Ord til Handling. Konstitueret skoleleder, Xclass, Slagelse
Mia Devilli fortæller om Ord til Handling
Reportage fra Ord til Handling
Få et indblik i, hvordan det er at være med i Ord til Handling. Følg en række deltagere til en af deres fællessamlinger.
Kontakt os
Har du spørgsmål om Ord til Handling? Så hjælper vi meget gerne. Tag direkte kontakt til en medarbejder eller kontakt os på skolelederne@skolelederne.org og tlf. 7025 1008