Afdelingsleder med souscheffunktion

Til Nordvangskolens lille og veldrevne afdeling for 0.–6. årgang (Ejbyskolen), søger vi en afdelingsleder med souscheffunktion.

Som afdelingsleder for Ejbyskolen, kommer du til at stå i spidsen for en lille og nærværende skole med stærke relationer og stor lokal opbakning. Samtidig bliver du en integreret del af Nordvangskolens erfarne og ambitiøse ledelsesteam. Der er således tale om en unik stilling, for dig som kan lide at arbejde selvstændigt og med høj frihedsgrad, samtidig med at du er godt forankret i et erfarent ledelsesteam.

Ejbyskolen har en særlig atmosfære, her kender man hinanden, her skabes nærvær og tryghed, her er fællesskabet en reel styrke. Når du går ind ad døren, er du ikke bare leder, du er en del af et hverdagsfællesskab, der er dybt forankret i det lokale miljø. Skolen er velfungerende med gode faglige resultater og engagerede medarbejdere, og netop derfor er der også plads til at udvikle, præge og styrke Ejbyskolen endnu mere.

På Nordvang-/Ejbyskolen sætter vi konsekvent børnene først. Vores mål er tydeligt: Alle børn, uanset baggrund, skal blive så fagligt dygtige og socialt kompetente som de kan. Det kræver høje forventninger, stærke faglige standarder og en praksis, hvor relationer, trivsel og professionelt samarbejde er omdrejningspunkter.

Derfor arbejder vi strategisk og målrettet med at styrke børnefællesskaberne og skabe læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives og udvikle sig. Vi arbejder ud fra ICDP som fælles relations- og udviklingsgrundlag, og vi prioriterer co-teaching samt meningsfulde teamstrukturer, fordi vi ved, at det styrker både undervisningen og samarbejdet på tværs af faggrupper. Samtidig bruger vi data som et naturligt redskab til at kvalificere vores beslutninger og skabe indsigt i hverdagspraksis. Det hele bindes sammen af en kultur, hvor tæt dialog, understøttende tilstedeværelse og eksemplarisk praksis er afgørende. Denne måde at arbejde på skal naturligt afspejles i vores ledelsespraksis, og her bliver du en vigtig medspiller.

Som afdelingsleder får du det daglige ansvar for Ejbyskolen. Du bliver den synlige leder på matriklen, den man møder på gangene, og den der holder hverdagen tæt på. Du leder lærerne, følger op på den pædagogiske praksis og bliver sparringspartner i de årgangsteams, som er helt centrale for skolens måde at arbejde på.
Da SFO- og klublederen dagligt arbejder på tre forskellige matrikler, er det naturligt, at du som daglig leder på Ejbyskolen varetager den løbende ledelse af pædagogerne, når behovet opstår.

Du bliver ikke overladt til dig selv, men du forventes at stå stærkt i rollen som den daglige leder på matriklen. Du refererer til skolelederen, der er øverste leder af både Nordvang-og Ejbyskolen.
Stillingen indeholder desuden en souscheffunktion for Nordvang-/Ejbyskolen, og du skal derfor kunne træde i stedet for skolelederen på begge skoler, når der er behov herfor.

Dine ledelsesopgaver

  • daglig leder af Ejbyskolen (0.–6. årgang) med ansvar for drift, personale og pædagogisk ledelse.
  • Ledelse af inklusionsindsatsen på Ejbyskolen inklusive tovholder på enkelte elever.
  • Ledelse og udvikling af Nordvang-/Ejbyskolens PLC.

Hvem er du?

Vi søger dig, som:

  • har ledererfaring fra skoleområdet og har kompetencerne til også at kunne varetage en souscheffunktion.
  • er tryg i rollen som selvstændig leder og samtidig værdsætter fællesskab
  • brænder for faglig og pædagogisk udvikling, især gennem teamsamarbejde, ICDP og co-teaching
  • ser værdien i datainformeret ledelse og i at gå tæt på praksis
  • arbejder anerkendende og har stærke relationskompetencer
  • kan lede både drift og udvikling med struktur, blik for detaljer og blik for helheden
  • evner at skabe tillidsfulde samarbejder med medarbejdere, forældre, elever og eksterne partnere
  • er kommunikativt stærk og tydelig og følger dine opgaver helt til dørs

 

Vi tilbyder en stilling, der skiller sig ud

  • En sjælden ledermulighed: En lille skole i byen, hvor du kan se din ledelse virker hver dag
  • Et stærkt og loyalt ledelsesteam, der samarbejder tæt, deler viden og støtter hinanden
  • En velfungerende og lokalforankret skolekultur med høj opbakning fra forældre
  • Gode faglige resultater og mulighed for at udvikle videre i en klar retning
  • Stor ledelsesmæssig frihed i det daglige.

 

  • Arbejdssted: Ejbyskolen, Glostrup
  • Ansættelse: 1. april, 2026
  • Løn: I henhold til gældende overenskomst

 

Ansøgning

Du er meget velkommen til at besøge Ejbyskolen, og du kan aftale et besøg via skolens kontor på tlf. 4396 9236

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Skoleleder Mette-Signe Johansen 2381 1404 eller afdelingsleder Gitte Riishuus Jensen 2114 5553

Første runde samtale afholdes, mandag d. 23. februar, 2026

Anden runde samtale afholdes, onsdag d. 25. februar, 2026
Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer

Ansøg om jobbet

Privacy Preference Center