Skolelederforeningen: Årets aftryk

Børnesyn

Uro i klassen, voldsomme episoder i skolen og et politisk udsagn om brug for mere ro og orden har trukket overskrifter. Børnesyn er til diskussion, og undervisningsministeren opfandt begrebet PDO – Pisse Dårlig Opdragelse. I stedet for at udskamme og straffe børn må vi indrette skolen, så forebyggelse og støtte i klassens læringsmiljø bliver integreret i skolens hverdag.

Modelfoto Klaus Holsting

Madordninger

Finansloven for 2025 afsatte 850 millioner kroner til forsøg med skolemad. Skolelederforeningen anerkender gevinsterne for læring og trivsel, men peger på, at opgaven lægger ekstra pres på skolelederne. Midler til skolen bør i stedet gives til at styrke kerneopgaven med flere voksne i undervisningen og ikke skabe nye byrder i en travl skolehverdag.

AI, skærme, teknologi

Debatten om forbud mod skærme i folkeskolen rasede efter Trivselskommissionens anbefalinger. Skolelederforeningen mener ikke, at unges store skærmforbrug kan løses med et lovforbud. I stedet skal vi investere i at skabe lokale samtaler med elevråd og forældrebestyrelser om skærmtid i skolen, så ejerskab og digital dannelse bliver et fælles ansvar.

Modelfoto Klaus Holsting

Ferie

Debatten om elevers ferie uden for skoleferierne har fyldt ekstra i år. Desværre ser vi, at familieferierne i stigende grad holdes uden for skolernes ferieuger. For den enkelte elev er det ikke nødvendigvis dårligt, men når mange gør det, risikerer vi, at det går ud over fællesskabet, som er folkeskolens grundsten. Derfor må det ikke tage overhånd.

Genrefoto: Colourbox

Skolefravær

Skolefravær er en stigende udfordring. Skolelederforeningen peger på behovet for tidlig indsats og tæt samarbejde med skoleledelserne for bordenden, så vi kan gribe bolden, når der træffes beslutninger. Vi bakker op om en national handleplan, markerer os i debatten og medvirker i DR’s ”Skolens tabte børn” for at få fokus på bedre handlemuligheder.

Modelfoto: Klaus Holsting

Økonomi

Kvalitetsprogrammet afsætter milliarder til faglokaler, juniormesterlære og styrket undervisning, men mange skoleledere kan ikke få øje på midlerne. Imens presses økonomien af inklusion og behov for specialtilbud. Det kræver en forhåndsinvestering. Skolelederforeningen sidder i Skoleøkonomisk Forum og arbejder på at forbedre folkeskolens økonomi.

FOTO fra Skolelederforeningens LinkedIn

Forældresamarbejdet

Der er brug for at forny kontrakten mellem skole og forældre. Vi skal være skarpere på, hvad der er skolens beslutningsrum, og hvad der er forældrenes ansvar. Et tæt samarbejde faciliteret af skoleledelsen er nødvendigt for at skabe rammer, hvor eleverne lærer at håndtere udfordringer og indgå i stærke fællesskaber, der styrker trivsel.

Modelfoto: Klaus Holsting

Inklusion og specialtilbud

En inkluderende folkeskole for alle er stadig et brændende emne, hvor det er en gordisk knude at finde løsningen. Skolerne har viljen! Mange skoler har indsatser og samarbejde med PPR for at rumme flere børn. Men inklusion kræver investering, de rette rammer og socialpædagogisk viden, som ikke må forsinkes af silotænkning og visitationsudvalg.

Frisættelse

Folkeskolens Kvalitetsprogram er rullet ud med initiativer som juniormesterlære, timebank og erhvervspraktik til alle. Skolelederforeningen glæder sig over friheden, men peger på investeringer og lokalt ledelsesrum og holder øje med nye styringstiltag med mindre frihed. Vi er medarrangør af en konference på Christiansborg om frisættelse.

National lønoversigt

For første gang har Skolelederforeningen samlet en national oversigt over skoleledernes løn. Oversigten giver et opdateret og sammenhængende billede på tværs af landet. Der er stadig for lille forskel på at være lærer og at være afdelingsleder. Lønnen svarer ikke til de mange opgaver, som lederne løser uden højeste arbejdstid. Det skal vi have ændret.

Genrefoto: Colourbox

Faglig voldgift

I december 2024 blev skolelederes beslutningsrum slået fast med syvtommersøm. En voldgiftskendelse i en sag om fyring af to skoleledere præciserede, at skoleledelse er kompleks med mange hensyn og plads til et fagligt og pædagogisk skøn. Kendelsen kan bruges til at betrygge den enkelte skoleleder i sit beslutningsrum. 

Illustration: Kirsten Gjerding

OK26

Et bæredygtigt lederliv er temaet i overenskomstforhandlingerne i 2026. Kravenes undertemaer er: • Moderne forståelse af 'ingen højeste arbejdstid' • Balance mellem opgaver og tid • Rollefordeling i ledelsesteamet • Behov for støtteordninger: mentor, senior, netværk • Behov for leder-AMR i kommunerne • Bedre mulighed for fleksibilitet i lederlivet

Bæredygtigt lederliv

For Skolelederforeningen handler et langtidsholdbart eller bæredygtigt lederliv om at have energi og overskud i sit team og opleve balance mellem arbejdsopgaver og personlig trivsel. Som leder skal man opleve et reelt ledelsesrum, at kunne få sparring og have et godt netværk og at have mulighed for at prioritere i opgaverne.

Illustration: ChatGPT

Nyt formandskab

Dorte Andreas og Kristian Dissing Olesen overtog roret i december 2024. Deres fokus har været på et bæredygtigt lederliv, tæt samarbejde med skolens parter og fællesskabet i skolen. Formandskabet har hurtigt fået et tæt forhold til det politiske liv på Christiansborg og prioriteret at komme landet rundt og besøge skolerne for at få indsigt i dagligdagen.

Billede: LinkedIn

Medlemsinddragelse

Der er blevet afholdt flere webinarer om blandt andet prøver og karakterdannelse, hvor medlemmer har bidraget med erfaringer og input. Vi har inddraget medlemmer i undersøgelsen af fremtidens fagforening, på bestyrelsesdage og i de tværkommunale netværk. Det er en god mulighed for at bringe hverdagen og udfordringerne helt ind på Christiansborg.

Foto fra Skolelederforeningens LinkedIn

En ny samtale om folkeskolen

Formandskabet har sat sig i spidsen for en ny samtale om folkeskolen med fokus på betydningen af fællesskabet. I en tid med individet i fokus har den demokratiske samtale taget en uheldig drejning. Vi har brug for at tale om børnesyn, hvad de reelle udfordringer bunder i, og løsninger, der gavner både elever, lærere og skoleledernes handlemuligheder.

Foto: Klaus Holsting

Høj organisationsgrad

Skolelederforeningen har altid haft en høj organisationsgrad og har det stadig. Men det må ikke blive en sovepude. Andre fagforeninger mister medlemmer, og Skolelederforeningen arbejder benhårdt for fortsat at være et naturligt valg med fokus på temperaturmålingen om medlemmernes ønsker til fremtidens fagforening, som blev foretaget i foråret.

Foto: LinkedIn

Ord til Handling

”Det har været guld værd at få et netværk at reflektere og dele med”. Sådan siger en af de 400 mellemledere, der siden 2021 har deltaget i projekt Ord til Handling, hvor deltagerne har fået nye perspektiver og handlemuligheder gennem fælles refleksioner og samtaler. Derfor afsættes midler til at videreføre Ord til Handling.

Foto: Hung Tien Vu

Kursus for nye ledere

To gange årligt afholdes Kursus for nye ledere i skolen med høj tilslutning og positive evalueringer. Kurset er en solid start på lederlivet, giver praksisnær viden, stærkt netværk og konkrete redskaber til lederrollen og bæredygtigt lederliv i folkeskolen

Foto: LinkedIn

Partnerskab om idræt og bevægelse

Skolelederforeningen indgår i partnerskab med blandt andet Dansk Skoleidræt, KU og Steno Diabetescenter om at udvikle helskoletilgang til idræt og bevægelse. Vi lærer af skoler med erfaringer, som danner grundlag for en model, der fra efteråret 2025 udvikles sammen med flere folkeskoler.

Modelfoto: Klaus Holsting

Lokalforeningerne

På formandsmødet i foråret 2025 fik de tværkommunale netværk et eftersyn. Flere lokalforeninger søger og får mere indflydelse lokalt ved at dyrke relationer til de kommunale politikere og lokale parter omkring skolen.

Bestyrelsesdage

Kunsten at skabe koalitioner var temaet, da 69 lokalforeningsbestyrelser deltog i Årets bestyrelsesdag. Valgkampen i kommunerne tager fart og bryder op i koalitioner og kompromiser med mange interesser på spil omkring folkeskolen. Lokalforeningsbestyrelsens rolle som koalitionsmager blev drøftet til at bane vejen for fælles udvikling af skolen.

Illustration: ledelse af koalitionsdannelse Klaus Majgaard

Pensionister

Via en undersøgelse blandt foreningens cirka 470 pensionistmedlemmer har vi fået indsigt i, at pensionistmedlemmerne primært er medlem på grund af medlemsfordelene, muligheden for at deltage i arrangementer, for eksempel årsmødet, og for at føle sig som en del af fællesskabet.

Foto: Lars Horn/Baghuset

De faglige klubber

De fem landsdækkende faglige klubber er for medlemmer med særlige fagområder, som mødes på tværs af landet til konferencer og eftermiddagsmøder for at dele erfaringer, viden og få sparring og sætte fokus på rammer og vilkår. Formændene er i Skolelederforeningens repræsentantskab, hvor de faglige klubber inddrages, og der gives gensidig sparring.