På Skolelederforeningens ordinære repræsentantskabsmøde, som finder sted den 29. oktober 2025, afholdes valg til hovedbestyrelsen. Kandidater, som ønsker at stille op, har mulighed for at få valgoplæg præsenteret i foreningens medier. Bemærk, deadline til medlemsmagasinet Plenum er den 3. september 2023 kl. 9.
På dette års repræsentantskabsmøde i oktober, hvor foreningens højeste myndighed mødes, skal der vælges seks medlemmer af foreningens hovedbestyrelse samt afholdes valg til suppleanter med flere.
I henhold til foreningens vedtægter § 8, stk. 5-6 skal der vælges:
- 6 hovedbestyrelsesmedlemmer for 2 år
- 2 suppleanter til hovedbestyrelsen for 2 år
- 2 revisorer for 2 år
- 1 revisorsuppleant for 2 år
Alle erhvervsaktive medlemmer af Skolelederforeningen er i henhold til vedtægterne valgbare.
Stiller du op? Få dit valgoplæg præsenteret
Kandidater, som ønsker at stille op til de seks hovedbestyrelsesposter, kan få bragt et skriftligt valgoplæg med foto, cv samt tekst i foreningens medlemsmagasin Plenum samt på foreningens hjemmeside.
Bemærk, at deadline for valgoplæg til det trykte medlemsmagasin Plenum nr. 4, som udkommer den 7. oktober 2025, er den 3. september 2025 klokken 9.00.
Deadline for valgoplæg til foreningens hjemmesiden er den 15. oktober 2025 kl. 9.
LÆS MERE OM VALGET – SAMT HVORDAN, DU FÅR DIT VALGOPLÆG PRÆSENTERET
FAKTA
Skolelederforeningens ordinære repræsentantskabsmøde finder sted den 29. oktober 2025 i Bella Center Copenhagen.
Seneste nyheder
14. august 2025
Et trygt og godt digitalt børne- og unge liv
26. juni 2025