Af Dorte Andreas, næstformand, Skolelederforeningen, august 2023
I anledningen af tiåret for tilblivelsen af folkeskolereformen, sætter Ledelsesavisen fokus på folkeskolen i fremtiden med temaet 'Ledelse i folkeskolen'. Hvilke visioner kan skubbe og trække fremad og øge folkeskolefrekvensen? Hvilke elementer i reformens bestræbelser bør bevares og videreudvikles? Hvilke elementer bør vi gøre op med eller nedtone?
Samarbejde skal udvikle folkeskolen
Den mere berygtede end berømte folkeskolereform kan i år fejre 10 år for sin tilblivelse.
Udgangspunktet var godt. Reformen lovede skolerne og skolelederne frihed til selv at kunne tilrettelægge og organisere en varieret skoledag. Hvis blot vi levede op til tre overordnede mål: At eleverne blev så dygtige som muligt, at den sociale ulighed blev udlignet, og at respekten for skolerne vendte tilbage.
Men reformen har ikke haft lette vilkår undervejs og den frihed, skolelederne blev ”lovet” til at lede skolen, har vi skulle kigge langt efter.
Fra enighed til uenighed
Blækket var nærmest ikke tørt, før den brede politiske enighed blev til bred uenighed, og i stedet for frihed blev skolerne udsat for konstante ændringer af rammerne og indblanding ned i de mindste detaljer.
Skolelederne blev overdynget med krav til administration, registrering og afrapportering, og den styring frarøvede muligheden for at tage ansvar og sætte retning for den folkeskole, som vi holder så meget af.
Samtidig var lærernes arbejdstid bragt i spil, hvilket resulterede i en lockout af lærerne. Arbejdstidsaftalen blev til lov 409, og alt i alt viste styring sig ikke at være løsningen på de komplekse problemstillinger, som folkeskolen og samfundet står overfor at løse.
En ny måde at udvikle skolen på
Folkeskolen skal ledes og styres på en anden måde og her 10 år efter, er der heldigvis et paradigmeskifte på vej.
Lov 409 om arbejdstid er blevet afløst af en arbejdstidsaftale. Det er en aftale, der bygger på samarbejde, dialog og tillid under overskriften ”Skole er noget vi laver sammen”.
Politikerne har også fået øje på, at der er andre og mere hensigtsmæssige veje at gå i forhold til at videreudvikle vores fælles folkeskole. Det nye er en strategi, som bygger på troen på er, at ”samarbejde kan mere end 10 reformer”.
”Sammen om skolen”
Den tidligere undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil gik foran og etablerede et nyt samarbejde, kaldet Sammen om skolen – et partnerskab, som regeringen og den nuværende minister Mattias Tesfaye har ønsket at fortsætte.
Det handler om, at vi sammen – politikerne og alle parterne omkring skolen – samarbejder om en justering af det eksisterende. Og samtidigt er processen vendt på hovedet, så parterne bliver involveret og hørt inden, politikerne træffer den endelige beslutning.
Nøgleordene er dialog, tillid og vedholdenhed. Der er ingen quickfix. Løsningerne skal masseres med tålmodighed og vedholdenhed ind i et samarbejde. Vi skal være sammen om skolen!
Samarbejdsmodellen begyndte på det nationale niveau, men den er også begyndt at sprede sig lokalt i et stigende antal kommuner, og det stiller nogle nye krav til alle. Politisk skal man både på Christiansborg og i kommunerne have mod til at sætte forventningerne lidt ned og turde involvere bredt og afprøve og eventuelt justere igen, inden man træffer en beslutning.
Det, at vi er involveret i processen fra start til slut, giver et helt andet ejerskab til beslutningerne, og det er lettere at implementere nye tiltag, fordi de passer til virkeligheden. Både lokalt og nationalt vil det give mulighed for at tænke ledelse og skoleudvikling på en helt ny måde, når vi sammen forandrer folkeskolen indefra og ser folkeskolen som et fælles ansvar.
Dialogen bliver lagt ud på skolerne
Blandt de første resultater, der er kommet ud af samarbejdet på det nationale niveau, er for eksempel meddelelsesbogen, som blandt andet bygger på input og viden fra et tidligere samarbejde mellem de deltagende parter om skole/hjemsamarbejdet.
Meddelelsesbogen er et godt eksempel på, hvordan dialogen nu er lagt ud på de enkelte skoler i skolebestyrelser og personalemøder til drøftelse af, hvad indholdet skal være og hvilke fag, der skal indgå.
Det handler om, hvad der giver bedst mening lokalt på den enkelte skole.
Et andet emne, som vi i Skolelederforeningen har peget på, har været, hvordan de ofte tunge og tilbageskuende kvalitetsrapporter med fordel kunne erstattes af dialoger med fokus på progression og kvalitet.
Det er i stedet blevet til skoleudviklingssamtaler, hvor skolelederne mødes med forvaltningerne og nogle steder også de lokalt valgte politikere og skolebestyrelser og drøfter kvaliteten i den enkelte skole med fokus på, hvordan man kan videreudvikle kvaliteten eventuelt med understøttelse fra forvaltningen.
Afbureaukratisering og frihed
Skoleudviklingssamtalen vil også naturligt kunne være omdrejningspunktet i frisættelsen af skolerne, hvor skolerne får mulighed for at tilpasse sig de elever, man nu engang har. Samtidig kan forvaltningen og politikerne helt legitimt fortsat drøfte og følge den enkelte skoles og det samlede skolevæsens arbejde med kvaliteten. Det er en afbureaukratisering, som i høj grad giver meget mere mening, og hvor man de steder, der er dialog også med politikerne, opnår en langt større forståelse for hinandens synspunkter og ståsteder.
Det er dialogen, de relationer og den tillid til hinanden, som man opbygger i et samarbejde, der vil medvirke til at løse de udfordringer, der kan være, og til at skabe de nødvendige justeringer og forandringer i den enkelte kommune og i den enkelte skole.
Et tæt samarbejde bygget op omkring dialog og tillid fordrer, at man ikke med det samme går i løsningsmode, men at alle parter har mod til at afprøve og fejle. Med andre ord: Man skal være risikovillig og turde investere i samarbejdet. At løse komplekse problemer kræver nysgerrighed, samarbejde og ændrede ledelsesroller.
Fælles billede af målet
Man skal både som politiker og part være klar til at fire lidt på egne krav for at kunne mødes i løsninger, som er langtidsholdbare.
Væsentligt for samarbejdet er også, at der er skabt et fælles billede af, hvilket formål eller hvilken opgave man er sammen om. Man skal tale sammen om, hvad man vil med det fælles skolevæsen. Finde de temaer der fylder allermest. Det vil give mere lokal frihed og flere lokale beslutninger.
Inddrag viden fra praksis – sæt ledere og medarbejderes professionelle dømmekraft i spil, men inddrag også viden fra forskningen. Det er at tænke skoleudvikling på en helt ny måde, hvor der skabes ejerskab til skoleudviklingen blandt alle aktører omkring skolen, og hvor skoleudviklingen tager afsæt i både politiske visioner, forskning og skolens praksis.
For at skabe plads til nye partnerskaber og mødefora, må der ryddes godt og grundigt op i det, man i forvejen har bygget op, så der ikke blot bliver lagt nyt ovenpå det gamle, men skabt plads til reelt at tænke samarbejde på en ny måde.
Nogle gange kan det være nødvendigt med store ændringer og sværdslag som afsæt til at komme videre – sådan som det er sket med skolen. I dag står vi i hvert fald et nyt sted sammen og i et reelt partnerskab og samarbejde om skolen.
Afgørende for at lykkes med en ny måde at lede skoleudvikling og forandringer i skolen er altså ikke en ny reform. Men hvis det i højere grad er en frisættelse af folkeskolen med lokale partnerskaber, hvor dialog, tillid og ikke mindst vedholdenhed, er omdrejningspunkt for samarbejdet og endelige beslutninger, så kan vi godt kalde det for en ny reformstrategi, hvor vi er sammen om en ny måde at politikudvikle og lave god skoleudvikling og længerevarende løsninger til gavn og glæde for eleverne i vores folkeskole.
Læs seneste nyheder
8. august 2024
Stiller du op til formandsposterne?
5. august 2024