Skriftlig beretning - repræsentantskabsmøde i Bella Center Copenhagen den 29. oktober 2025
Skolelederforeningen: Årets aftryk
Udgivet 26. september 2025
For et år siden gik jeg til valg på at kæmpe for rammerne til et bæredygtigt lederliv, jeg ville være synlig og styrke samarbejdet med de mange parter omkring skolen. De mål har sat retning for mit første år som formand, og sammen med næstformand Kristian Dissing Olesen har jeg drukket spandevis af kaffe med både medlemmer og interessenter, der på hver deres måde har indflydelse på folkeskolen.
Den offentlige debat har til tider været hård. Tonen er blevet skærpet, når det blandt andet har handlet om voldsomme episoder og børnesyn. Vi har brugt kræfter på at bringe nuancerne til bords, og vi har påpeget det, der skal blive bedre, men på en måde, hvor vi holder fast i løsninger, som adresserer de grundlæggende problemer. I Skolelederforeningen tror vi på, at fællesskabet skal være folkeskolens bærende kraft.
Over for arbejdsgiverne i kommunerne har vi sat fokus på det bæredygtige lederliv – på behovet for rum til faglig ledelse og på at tage livtag med de mange nye opgaver, som lander på skoleledernes bord.
Vi er med rette umådeligt stolte af vores fortsat høje organisationsgrad, men det får os ikke til at hvile på laurbærrene. Vi arbejder for fortsat at være en relevant og stærk stemme for alle medlemmer og er derfor i gang med et servicetjek af Skolelederforeningen.
Med andre ord: Meget er sat i gang, og meget ligger foran os. Men det er tydeligt, at vi står stærkest i fællesskab, og at vi sammen kan rykke i den rigtige retning.

Dorte Andreas (formand)
På vegne af hovedbestyrelsen: Kristian Dissing Olesen (næstformand), Lars Aaberg, Mogens Brag, Stefan Dunkan Gents, Anders Fæster Nielsen, Malene Nyenstad, Claus Bredahl Sørensen
Politiske tiltag og beslutninger, der har domineret perioden
Politisk samarbejde
Sammen om skolen samler fortsat lærere, pædagoger, skoleledere, forældre, elever og politikere om at udvikle folkeskolen i et stærkt fællesskab. I 2025 er det lokale samarbejde styrket med dialogfora, så samarbejdet har større gennemslagskraft og bredere opbakning i kommunerne. Nationalt var de største temaer fagplaner og inklusion.
Nye fagplaner
Ekspertgruppen for Fagfornyelsen kom med anbefalinger til nye fagplaner, der skal være enklere, have tydeligere sammenhæng til skolens formål og mere virkelighedsnær undervisning. Skolelederforeningen bakker op og fremhæver, at det kan styrke både faglighed og samarbejde på tværs af fag – og blive et godt afsæt for skolens videre udvikling.
Modelfoto: Klaus Holsting
Inklusionsanbefalinger
Ekspertgruppen for inklusion og specialundervisning anbefaler færre bureaukratiske barrierer og mulighed for tidlig indsats uden PPV, så flere børn kan inkluderes i den almene skole. Skolelederforeningen bakker op om, at resurser skal bruges tæt på eleverne – men advarer mod, at bureaukrati og nyt papirarbejde flyttes ud til skoleledelserne.
Modelfoto: Klaus Holsting
10. klasse
Beslutningen om en reform af ungdomsuddannelserne betyder farvel til den kommunale 10. klasse og indførelse af den nye ungdomsuddannelse epx. Skolelederforeningen har sammen med andre organisationer kæmpet for at bevare tilbuddet og peger på behovet for at videreføre 10. klasses styrker – tid, afklaring og fællesskab – i de nye rammer.
Modelfoto: Klaus Holsting
Prøver og evaluering
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram sænker antallet af afgangsprøver fra otte til seks. Skolelederforeningen mener, at prøvetrykket skal længere ned, og at der skal udvikles nye evalueringsformer. Skolelederforeningen bifalder ekspertgruppen, der er nedsat for at se på, hvordan prøvetrykket i folkeskolen kan justeres yderligere, og hvordan prøverne kan videreudvikles.
Modelfoto: Klaus Holsting
Trivselskommission
Trivselskommissionen udkom med sine anbefalinger, Et dansk svar på en vestlig udfordring, hvor definitionen af trivsel er at kunne udvikle sig, bidrage til fællesskaber og håndtere modgang. Skolelederforeningen bakker op og understreger behovet for tidlige indsatser, hurtigere hjælp før diagnose og et styrket forældresamarbejde.
Fysisk indgriben
Debatten om autoritet og uro i skolen smitter af på finansloven. Regeringen vil afsætte 10 millioner kroner årligt til en model for fysisk indgriben i skolen. Skolelederforeningen mener, at midlerne bør styrke folkeskolen dér, hvor udfordringerne er. Autoritet skal bygge på tillid og ikke frygt, og vi efterlyser investeringer i forebyggelse og pædagogik.
Modelfoto Colourbox
Det har præget skoleudviklingen og debatten om skolernes hverdag
Børnesyn
Uro i klassen, voldsomme episoder i skolen og et politisk udsagn om brug for mere ro og orden har trukket overskrifter. Børnesyn er til diskussion, og undervisningsministeren opfandt begrebet PDO – Pisse Dårlig Opdragelse. I stedet for at udskamme og straffe børn må vi indrette skolen, så forebyggelse og støtte i klassens læringsmiljø bliver integreret i skolens hverdag.
Modelfoto Klaus Holsting
Madordninger
Finansloven for 2025 afsatte 850 millioner kroner til forsøg med skolemad. Skolelederforeningen anerkender gevinsterne for læring og trivsel, men peger på, at opgaven lægger ekstra pres på skolelederne. Midler til skolen bør i stedet gives til at styrke kerneopgaven med flere voksne i undervisningen og ikke skabe nye byrder i en travl skolehverdag.
AI, skærme, teknologi
Debatten om forbud mod skærme i folkeskolen rasede efter Trivselskommissionens anbefalinger. Skolelederforeningen mener ikke, at unges store skærmforbrug kan løses med et lovforbud. I stedet skal vi investere i at skabe lokale samtaler med elevråd og forældrebestyrelser om skærmtid i skolen, så ejerskab og digital dannelse bliver et fælles ansvar.
Modelfoto Klaus Holsting
Ferie
Debatten om elevers ferie uden for skoleferierne har fyldt ekstra i år. Desværre ser vi, at familieferierne i stigende grad holdes uden for skolernes ferieuger. For den enkelte elev er det ikke nødvendigvis dårligt, men når mange gør det, risikerer vi, at det går ud over fællesskabet, som er folkeskolens grundsten. Derfor må det ikke tage overhånd.
Genrefoto: Colourbox
Skolefravær
Skolefravær er en stigende udfordring. Skolelederforeningen peger på behovet for tidlig indsats og tæt samarbejde med skoleledelserne for bordenden, så vi kan gribe bolden, når der træffes beslutninger. Vi bakker op om en national handleplan, markerer os i debatten og medvirker i DR’s ”Skolens tabte børn” for at få fokus på bedre handlemuligheder.
Modelfoto: Klaus Holsting
Økonomi
Kvalitetsprogrammet afsætter milliarder til faglokaler, juniormesterlære og styrket undervisning, men mange skoleledere kan ikke få øje på midlerne. Imens presses økonomien af inklusion og behov for specialtilbud. Det kræver en forhåndsinvestering. Skolelederforeningen sidder i Skoleøkonomisk Forum og arbejder på at forbedre folkeskolens økonomi.
FOTO fra Skolelederforeningens LinkedIn
Forældresamarbejdet
Der er brug for at forny kontrakten mellem skole og forældre. Vi skal være skarpere på, hvad der er skolens beslutningsrum, og hvad der er forældrenes ansvar. Et tæt samarbejde faciliteret af skoleledelsen er nødvendigt for at skabe rammer, hvor eleverne lærer at håndtere udfordringer og indgå i stærke fællesskaber, der styrker trivsel.
Modelfoto: Klaus Holsting
Inklusion og specialtilbud
En inkluderende folkeskole for alle er stadig et brændende emne, hvor det er en gordisk knude at finde løsningen. Skolerne har viljen! Mange skoler har indsatser og samarbejde med PPR for at rumme flere børn. Men inklusion kræver investering, de rette rammer og socialpædagogisk viden, som ikke må forsinkes af silotænkning og visitationsudvalg.
Frisættelse
Folkeskolens Kvalitetsprogram er rullet ud med initiativer som juniormesterlære, timebank og erhvervspraktik til alle. Skolelederforeningen glæder sig over friheden, men peger på investeringer og lokalt ledelsesrum og holder øje med nye styringstiltag med mindre frihed. Vi er medarrangør af en konference på Christiansborg om frisættelse.
Kendetegn ved arbejdet med ledernes vilkår
National lønoversigt
For første gang har Skolelederforeningen samlet en national oversigt over skoleledernes løn. Oversigten giver et opdateret og sammenhængende billede på tværs af landet. Der er stadig for lille forskel på at være lærer og at være afdelingsleder. Lønnen svarer ikke til de mange opgaver, som lederne løser uden højeste arbejdstid. Det skal vi have ændret.
Genrefoto: Colourbox
Faglig voldgift
I december 2024 blev skolelederes beslutningsrum slået fast med syvtommersøm. En voldgiftskendelse i en sag om fyring af to skoleledere præciserede, at skoleledelse er kompleks med mange hensyn og plads til et fagligt og pædagogisk skøn. Kendelsen kan bruges til at betrygge den enkelte skoleleder i sit beslutningsrum.
Illustration: Kirsten Gjerding
OK26
Et bæredygtigt lederliv er temaet i overenskomstforhandlingerne i 2026. Kravenes undertemaer er: • Moderne forståelse af 'ingen højeste arbejdstid' • Balance mellem opgaver og tid • Rollefordeling i ledelsesteamet • Behov for støtteordninger: mentor, senior, netværk • Behov for leder-AMR i kommunerne • Bedre mulighed for fleksibilitet i lederlivet
Bæredygtigt lederliv
For Skolelederforeningen handler et langtidsholdbart eller bæredygtigt lederliv om at have energi og overskud i sit team og opleve balance mellem arbejdsopgaver og personlig trivsel. Som leder skal man opleve et reelt ledelsesrum, at kunne få sparring og have et godt netværk og at have mulighed for at prioritere i opgaverne.
Illustration: ChatGPT
Her er foreningen på vej hen
Nyt formandskab
Dorte Andreas og Kristian Dissing Olesen overtog roret i december 2024. Deres fokus har været på et bæredygtigt lederliv, tæt samarbejde med skolens parter og fællesskabet i skolen. Formandskabet har hurtigt fået et tæt forhold til det politiske liv på Christiansborg og prioriteret at komme landet rundt og besøge skolerne for at få indsigt i dagligdagen.
Billede: LinkedIn
Medlemsinddragelse
Der er blevet afholdt flere webinarer om blandt andet prøver og karakterdannelse, hvor medlemmer har bidraget med erfaringer og input. Vi har inddraget medlemmer i undersøgelsen af fremtidens fagforening, på bestyrelsesdage og i de tværkommunale netværk. Det er en god mulighed for at bringe hverdagen og udfordringerne helt ind på Christiansborg.
Foto fra Skolelederforeningens LinkedIn
En ny samtale om folkeskolen
Formandskabet har sat sig i spidsen for en ny samtale om folkeskolen med fokus på betydningen af fællesskabet. I en tid med individet i fokus har den demokratiske samtale taget en uheldig drejning. Vi har brug for at tale om børnesyn, hvad de reelle udfordringer bunder i, og løsninger, der gavner både elever, lærere og skoleledernes handlemuligheder.
Foto: Klaus Holsting
Høj organisationsgrad
Skolelederforeningen har altid haft en høj organisationsgrad og har det stadig. Men det må ikke blive en sovepude. Andre fagforeninger mister medlemmer, og Skolelederforeningen arbejder benhårdt for fortsat at være et naturligt valg med fokus på temperaturmålingen om medlemmernes ønsker til fremtidens fagforening, som blev foretaget i foråret.
Foto: LinkedIn
Det har foreningen brugt tid på
Ord til Handling
”Det har været guld værd at få et netværk at reflektere og dele med”. Sådan siger en af de 400 mellemledere, der siden 2021 har deltaget i projekt Ord til Handling, hvor deltagerne har fået nye perspektiver og handlemuligheder gennem fælles refleksioner og samtaler. Derfor afsættes midler til at videreføre Ord til Handling.
Foto: Hung Tien Vu
Partnerskab om idræt og bevægelse
Skolelederforeningen indgår i partnerskab med blandt andet Dansk Skoleidræt, KU og Steno Diabetescenter om at udvikle helskoletilgang til idræt og bevægelse. Vi lærer af skoler med erfaringer, som danner grundlag for en model, der fra efteråret 2025 udvikles sammen med flere folkeskoler.
Modelfoto: Klaus Holsting
Bestyrelsesdage
Kunsten at skabe koalitioner var temaet, da 69 lokalforeningsbestyrelser deltog i Årets bestyrelsesdag. Valgkampen i kommunerne tager fart og bryder op i koalitioner og kompromiser med mange interesser på spil omkring folkeskolen. Lokalforeningsbestyrelsens rolle som koalitionsmager blev drøftet til at bane vejen for fælles udvikling af skolen.
Illustration: ledelse af koalitionsdannelse Klaus Majgaard
Pensionister
Via en undersøgelse blandt foreningens cirka 470 pensionistmedlemmer har vi fået indsigt i, at pensionistmedlemmerne primært er medlem på grund af medlemsfordelene, muligheden for at deltage i arrangementer, for eksempel årsmødet, og for at føle sig som en del af fællesskabet.
Foto: Lars Horn/Baghuset
De faglige klubber
De fem landsdækkende faglige klubber er for medlemmer med særlige fagområder, som mødes på tværs af landet til konferencer og eftermiddagsmøder for at dele erfaringer, viden og få sparring og sætte fokus på rammer og vilkår. Formændene er i Skolelederforeningens repræsentantskab, hvor de faglige klubber inddrages, og der gives gensidig sparring.