Enkeltsager fylder i PPR. Det tager resurserne fra det forebyggende arbejde, og bliver en negativ spiral, viser en ny undersøgelse. Vi kender billedet, og investering i folkeskolen er nødvendig, mener Claus Hjortdal.
Enkeltsager fylder i PPR. Det tager resurserne fra det forebyggende arbejde, og bliver en negativ spiral, viser en ny undersøgelse. Vi kender billedet, og investering i folkeskolen er nødvendig, mener Claus Hjortdal.
Kommunernes PPR oplever, at de over de sidste tre år har brugt markant mere tid på individuel udredning af børn. Tiden går fra det forebyggende arbejde med at hjælpe lærere, pædagoger og skoleledelser med at skabe gode inkluderende læringsfællesskaber.
Det viser en undersøgelse, som EVA har gennemført for Børne- og Undervisningsministeriet. Undersøgelsen giver et overblik over karakteren og omfanget af de udfordringer, der opleves i PPR, og i samarbejdet mellem skolerne og PPR, og her er det tydeligt, at enkeltsager fylder meget.
Det er en kendt men kedelig udvikling, mener formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal:
”Alt for mange resurser går med brandslukning frem for forebyggelse. Vi ser, at flere og flere elever kommer i mistrivsel. Hvis vi skal imødegå det, er vi nødt til at finde resurser til det forebyggende arbejde”,
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Økonomien skal følge med
Skolelederne udtrykker i undersøgelsen et ønske om at særligt psykologerne fra PPR i langt højere grad kommer tættere på undervisningen og er med til at klæde lærerne på til at skabe inkluderende læringsfællesskaber.
Men det koster. Reformkommissionen foreslog i maj, at der tilføres 150 millioner kroner til PPR og undersøgelse fra EVA viser også, at der er brug for mere end at slukke branden og opruste i PPR. Skolelederforeningens formand er enig:
”Skolerne er presset på økonomien stort set over hele linjen. Vi kommer ikke udenom at vi skal investere i folkeskolen, så vi kan få vendt den negative udvikling”, siger Claus Hjortdal.
En langsigtet indsats er nødvendig
Den nye rapport peger på, at der er brug for at styrke det samlede støtte system. PPR skal have mulighed for at sætte deres specialistviden i spil og skolerne skal have et specialpædagogisk kompetenceløft, så de får mindre brug for hjælp fra PPR. Men der bliver ikke lagt skjul på, at det er en stor og udfordrende opgave.
”Det er en god og grundig rapport, og vi ser frem til at drøfte konklusionerne i Sammen i skolen”, siger Claus Hjortdal.
Læs rapporten: Undersøgelse af kommunernes pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR)
Modelfoto: Klaus Holsting
Læs seneste nyheder
5. september 2024
Inspiration til det lokale samarbejde om skolen
2. september 2024
Kend din kandidat – valg til formand og næstformand
30. august 2024