Debatindlæg af Dorte Andreas, 14. maj 2024.
Valget af ungdomsuddannelse skal bygge på et reflekteret valg. Derfor bekymrer det Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, hvis undervisningsministeren barsler med ændringer, der risikerer at spænde ben for en generation af unge.
Hvordan får vi flere unge til at gå håndens vej? Det er en af de udfordringer, som undervisningsministeren vil løse med et nyt setup af ungdomsuddannelser.
I Skolelederforeningen anerkender vi, at der er et behov for flere faglærte. Men når jeg hører røster om for eksempel højere adgangskrav og afskaffelse af 10. klasse, frygter jeg for resultatet, for udelukkelsesmetoder og tvang gør ikke uddannelser mere attraktive.
“Valget af uddannelsesvej skal tage udgangspunkt i, hvad der motiverer de unge. De unge skal have retten til at vælge selv, og vi skal gøre dem parate til at træffe et reflekteret valg.”
Folkeskolens er med til at ruste de unge til at træffe valget om ungdomsuddannelse. Af den grund er det godt, at de praktisk faglige fag bliver styrket i grundskolen. Det kan være med til at åbne øjnene for andre veje end gymnasiet, for jeg må erkende, at det for nogen er det blevet en automatreaktion at vælge gymnasiet – måske ud fra et ønske om at ville følge vennerne og festerne.
“Derfor er det også afgørende at få skabt mangfoldige og attraktive ungemiljøer på alle ungdomsuddannelser. Men at hæve adgangskravet til de gymnasiale uddannelser vil ikke fordre, at der bliver truffet flere reflekterede valg. Jeg kan tværtimod frygte, at det får flere slagsider.”
For det første risikerer vi, at det sender et yderligere præstationspres ned over folkeskolens ældste klasser og en generation af unge, der i forvejen er pressede. For det andet kan det være grobund for en splittelse af de unge i et A og et B hold.
Samme bekymring med at splitte eleverne kan jeg have, hvis de unge fremadrettet udelukkende kan tage 10. klasse på en efterskole. Så vil det kun være dem, der har råd til det, der får mulighed for at tage dette ekstra år, hvor de kan styrke deres faglighed eller modnes og blive parat til at træffe et reflekteret valg om uddannelsesvej. Hvert år profiterer over 10.000 unge af de kommunale 10. klasser.
“Den kommunale 10. klasse er i høj grad også der, hvor de elever, der af den ene eller anden grund dropper ud af en efterskole, bliver samlet op, og hvem er det, der ellers kan hjælpe dem videre i en ungdomsuddannelse?”
For ikke at tale om elever med særlige behov, som vi også ser, profeterer af det kommunale 10. klassestilbud.
Beslutningen om ungdomsuddannelse bliver taget i grundskolen. Det er os, der hjælper de unge med at bygge bro til ungdomsuddannelserne. Os der klæder dem på til at træffe de reflekterede og vigtige valg for deres fremtid. Derfor en opfordring til at inddrage os i drøftelserne. Det er vejen til, at der politisk kan blive truffet et reflekteret valg.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 14. maj 2024.
Foto: Klaus Holsting
