Skolechef
Et stærkt og velfungerende skolevæsen søger en ny chef.
Du får her muligheden for, på et stabilt og stærkt fundament, at gøre en mærkbar forskel på et af vores helt store velfærdsområder. I Skive Kommune er man ambitiøse, og gør noget ved det. Så har du relevant ledelseserfaring og indsigt i skoleområdet, og vil du noget med det, du gør, så skal du læse med her.
Skive Kommunes 16 folkeskoler (heraf 5 skoler med dagtilbud) og ungdomsskolen skal have en ny chef. Du bliver chef for en række kompetente og dygtige ledere, der i dag tager ansvar for at drive gode skoler.
Du bliver chef for et fagområde, hvor decentraliseringen har stor plads, og hvor balancen mellem det særlige og lokale og det mere samlende og fælles skal styrkes. Du skal som skolechef både sikre en god og skolefaglig forankret folkeskole og sikre, at det stærke samarbejde med både dagtilbud, de andre velfærdsområder og mere generelt får et skærpet fokus. Du får som chef mange berøringsflader og forventes at byde proaktivt ind både i de formelle kommunale ledelsesfora og i samarbejdet eksternt.
Du kommer med en relevant ledelsesmæssig baggrund, med en stor indsigt i skoleverdenen og med erfaring fra en politisk styret organisation. Du er en dygtig formidler og kommunikator og begår dig let i de fleste arenaer – også den politiske. Du er tydelig, klar og lyttende både i det nære og i det store rum. Du kan holde overblik over både økonomi og organisation, og du evner at dykke ned i detaljen, når opgaven eller konteksten kræver det.
Du kan læse mere om stillingen i jobprofilen, som du finder her.
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte direktør Jan Lund-Andersen på tlf. 2221 3388 eller partner og konsulent i Genitor Jesper Lund Madsen på tlf. 2289 8525 eller jlm@genitor.dk.
Send os din ansøgning, hvor du beskriver, hvordan du vil byde ind på de opgaver, vi har beskrevet, senest den 22. maj 2025.

Sted: Skive Kommune
Stilling: Skolechef
Opslået: 09/04/2025
Ansøgningsfrist: 22/05/2025