Det mener børne- og undervisningsministeren. Mattias Tesfaye (S) udtaler til Berlingske, at han ønsker, at det skal skrives ind i Folkeskoleloven, at læreren må gribe fysisk ind, hvis en elev er uregerlig og uden for rækkevidde af andre pædagogiske greb. I Skolelederforeningen ser vi anderledes på det.

Det siger formand Dorte Andreas og næstformand Kristian Dissing Olesen:

Vi mener, der er behov for klarere regler – men de kan ikke stå alene.

Når vi efterlyser klare regler for fysisk guidning, handler det naturligvis ikke om at give lærere „lov til at tage fat‟ – men om at sikre, at man trygt og fagligt kan hjælpe et barn, der har mistet fodfæstet – uden at ende i en juridisk gråzone.

I en årrække har undervisere og ledelse måtte leve med rådet om under ingen omstændigheder at røre børn. Det gælder sådan set både den venlige hånd på skulderen – og den hånd, som lige så venligt anviser en elev eller hjælper eleven ud af en slåskamp.

Når lille Arthur mærker sin lærers venlige arm om skulderen, i en sammenhæng hvor han har klaret opgaven godt, er det en god ting. Det styrker relationen.

Den samme varme arm kan lige så venligt men bestemt hjælpe Arthur ud af en træls situation, han har skabt for sig selv eller andre.

Som vi har sagt til Skolemonitor:

“Det er jo ikke noget nyt, at man som lærer, pædagog eller leder er lidt retsløse på det her område. Der er et velbegrundet behov for at sætte nogle rammer i lovgivningen nu. Det kunne for eksempel være i form af et provisorisk lovindgreb. Hvorfor ikke indføre begrebet fysisk guidning og lave en solnedgangsklausul, hvor man så drøfter det igen, når den udløber.”

Det er en nødvendig juridisk præcisering – ikke et pædagogisk skift.

Professor emeritus Jørn Vestergaard, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, har forklaret det enkelt:

“Fysisk guidning handler fx om at lægge en beroligende hånd på en elevs skulder, at støtte et barn fysisk ud af en konflikt – eller trøste et barn, der har brug for nærhed. Det bør ikke registreres som magtanvendelse, men anerkendes som det, det er: En pædagogisk og omsorgsfuld handling‟.

Og det er naturligvis altid de professionelle, der skal gå forrest i at undgå konflikter og arbejde pædagogisk for at skabe trygge fællesskaber og gode relationer til eleverne. Derfor er det afgørende, at fysisk guidning kun bruges i nødsituationer og hvor man ved, at det vil kunne afhjælpe barnet/eleven i situationen.

Vi er enige med med både DLF og Skole og Forældre: Vi har brug for tydeligere regler, som lærere og ledere kan navigere i – og som forældre kan have tillid til.

Men det er jo ikke gjort med en ændring i loven. Som både vi og Skole og Forældre har udtalt, så kræver det kompetenceudvikling i konflikthåndtering og genoprettende praksis, ressourcer til forebyggelse og pædagogiske.

Modelfoto: Klaus Holsting.