Med øremærkede midler til en særlig indsats for fagligt svage elever er folkeskolen blevet betænkt i finanslovsforslaget for 2024. Det afspejler langt fra skolernes behov, mener Skolelederforeningens formandskab.
Et millionbeløb til intensive læringsforløb løser ikke folkeskolens store udfordringer med en trængt økonomi og et stigende antal børn i mistrivsel. Det, folkeskolen har brug for, er i stedet en langsigtet investering, lyder det fra Skolelederforeningens formandskab.
– Det er godt, der kommer ekstra fokus på de fagligt svageste elever, og det er fint, at det prioriteres økonomisk, siger formand Claus Hjortdal om de millioner kroner, som regeringen vil afsætte i 2024 til intensive undervisningsforløb for elever med udfordringer i dansk eller matematik. Men der er også et men.
– For det første skal regeringen passe på med at definere for faste rammer for, hvordan pengene skal bruges. Hvis det skal gavne eleverne, er det vigtigt, at skolerne lokalt får mulighed for at finde de bedste løsninger for netop deres elever, og det er ikke nødvendigvis intensive forløb i små hold. For det andet er det vigtigt, at der ikke følger en masse bureaukrati med indsatsen i form af afrapporteringer og den slags, som æder alle resurserne, siger Claus Hjortdal.
Millionerne rækker ikke langt
Signalerne fra regeringen er, at det går godt med dansk økonomi, og at der er et stort råderum, og for at løfte den borgernære velfærd fremgår det også af finanslovsforslaget, at regeringen vil øge kommunernes serviceramme for 2024 med 650 millioner kroner. Næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas mener ikke, det kan kaldes en langsigtet investering. Hun har svært ved at tro, at det overhovedet kommer til at kunne mærkes ude på skolerne.
– Mange kommuner og herunder skolerne er for tiden i gang med spareøvelser. Med et løft på 650 millioner kroner er der lige godt 7 millioner kroner til hver af de 98 kommuner til mere borgernær velfærd. Det er ingenting i forhold til det, de skal spare. Så ude på skolerne tror jeg ikke, vi får glæde af det store økonomiske råderum, siger Dorte Andreas og peger på, at der er brug for en forventningsafstemning, for skolerne har svært ved at levere den forventede kvalitet.
Flere opgaver presser økonomien
Presset på skolernes økonomi skyldes blandt andet, at opgavemængden stiger uden, at der følger penge med, forklarer Claus Hjortdal.
“Med et stigende antal børn, der mistrives, får vi flere udgifter på det specialiserede område. Pengene bliver ofte taget fra almenområdet, hvilket betyder, at kvaliteten samlet set risikerer at blive dårligere. Samtidigt ser vi et faldende børnetal, hvilket ikke nødvendigvis betyder færre udgifter. Klasser med få elever er ikke meget billigere end klasser med mange elever, og det betyder, at udgiften per elev bliver højere.”
— Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Finanslovsforslaget skal nu forhandles, før den endelige finanslov for 2024 forventes at vedtages i december.
Læs seneste nyheder
5. august 2024
Vi slår dørene op til en stolt folkeskole
24. juni 2024