Eleverne fortjener, at vi nytænker prøver i folkeskolen. Vi må ikke kun vurdere elevernes udbytte af folkeskoletiden ved udelukkende at måle på øjebliksbilleder, skriver Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen.
DEBATINDLÆG AF KRISTIAN DISSING OLESEN, NÆSTFORMAND, SKOLELEDERFORENINGEN
Med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram er vi gået fra otte afgangsprøver til i alt seks afsluttende afgangsprøver i det skoleår, som lige er gået i gang.
Der er nedsat en ekspertgruppe, der blandt andet skal se på, hvordan prøvetrykket i folkeskolen kan justeres yderligere, og hvordan prøverne kan videreudvikles.
Det er et skridt i den rigtige retning, at der skal justeres yderligere. Men et andet spørgsmål er bestemt også, hvad formålet med prøverne egentlig er?
”I Skolelederforeningen mener vi, at antallet af afgangsprøver skal længere ned. Desuden mener vi, at der skal ses på, hvordan vi kan udvikle nye evalueringsformer.“
— Kristian Dissing Olesen, næstformand, Skolelederforeningen
Vores holdning er, at det er fornuftigt, at der stadig eksisterer en form for afgangsprøve i de to grundfagligheder dansk og matematik. Og, at der generelt skal være en god og grundig evaluering af elevernes udbytte af deres 10 års skolegang indenfor de øvrige forskellige fag, de har været igennem.
Men prøvetrykket skal ned.
Det handler ikke om, at eleverne ikke kan klare at vise, hvad de kan. Det tror vi nemlig godt, de kan.
Det er naturligvis også vigtigt for os som folkeskole at måle og vurdere effekt af 10 års skolegang.
Måling kun med øjebliksbilleder er ikke løsningen
Det giver bare ikke meget mening kun at vurdere den enkelte elevs udbytte gennem en række i øvrigt ret forskellige eksamensformer – ved udelukkende at måle et øjebliksbillede.
”I Danmark har vi desværre fået skruet os selv ind i en fortælling om, at det er gennem mange afgangsprøver og et stort prøvetryk, at vi måler om folkeskolen og eleverne “dur til noget”.
— Kristian Dissing Olesen, næstformand, Skolelederforeningen
Det er en skam.
Engang imellem er det vigtigt at skubbe vanerne lidt til side, hvis man vil forbedre og udvikle sig.
Derfor kan det også være relevant at se på, hvordan andre nordiske lande gør.
I Sverige er der ingen afgangsprøver, i Norge er der to og i Finland slet ingen. Fælles for vores nabolande er dog, at de evaluerer og måler udbyttet gennem andre former for løbende evaluering. Eksempelvis skal eleverne i Finland opnå karakteren bestået i alle afsluttende kernefag, som vurderes af elevens egne klasse- eller faglærere.
Vi har brug for mere ambitiøse evalueringsformer
Hvis vi vil være ambitiøse på elevernes vegne, må vi tænke anderledes om prøver.
I dag er det vel til sammenligning de færreste, der vil hævde, at man kan vurdere en person på en 30 minutters jobsamtale.
Tværtimod spiller en masse nervøsitet ofte ind og det fulde billede af kandidaten står sjældent klart efter sådan en optræden.
Netop derfor udfører mange virksomheder test, interviews, for-besøg, og jobansøgere får lov at fremlægge forberedte case-opgaver og lignende. Derudover kommer ofte en prøvetid og et forløb, hvor den nyansatte får lov til at udfolde sine evner i et mere naturligt flow.
På den måde får arbejdspladsen et meget mere klart billede af personens kompetencer.
På samme måde er det på tide, at vi begynder at tænke mere ambitiøst, når vi skal vurdere, hvad vores elever har fået af udbytte i løbet af deres skoletid. Det lyder ærlig talt lidt uambitiøst at afslutte 10 års skolegang udelukkende baseret på et ganske kort øjebliksbillede.
Den afsluttende evaluering skal give eleverne indsigt
Afslutningen af folkeskolen er først og fremmest en anerkendelse og fejring af 10 års skolegang.
Derfor er det uheldigt, at elever i dag kan dumpe folkeskolen.
”Formålet med den afsluttende evaluering i folkeskolen må være at give eleverne indsigt i deres egne faglige styrker og styrke deres tillid til egne evner.“
— Kristian Dissing Olesen, næstformand, Skolelederforeningen
Vi er ikke i tvivl om at ekspertgruppen er ambitiøse, at de lytter, og at de nok skal komme med gode anbefalinger.
Det spændende bliver, om politikerne tør handle på dem, og om de reelt giver skolerne mulighed for at arbejde med nye ambitiøse evalueringsformer.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 5. september 2025
Foto: Thomas Dohn
